Brev til Nikoline Werdelin: Min omgangskreds respekterer ikke, at jeg lider af fibromyalgi

Kære Nikoline Werdelin

Efter flere år med smerter og mange sygedage fik jeg for et års tid siden diagnosen fibromyalgi. Jeg ved, at det har været en omdiskuteret sygdom, men jeg har egentlig ikke oplevet mistro i sundhedsvæsenet. Mit problem er, at jeg ikke føler, at familie og venner tager hensyn til mig.

Nogle gange tager jeg ligefrem mig selv i at ønske, at jeg havde en mere konkret sygdom. Du må ikke misforstå mig, for jeg ønsker naturligvis ikke at være alvorligt syg, men jeg er ked af, at min omgangskreds ikke forstår, hvad det indebærer at have smerter stort set hele tiden, og at jeg derfor er mere træt og irritabel. Jeg får blandt andet kommentarer, hvis jeg er nødt til at melde afbud til en sammenkomst – og mange laver også sjov med, hvor meget min mand må klare herhjemme. Heldigvis støtter han mig. Kære Nikoline, har du et godt råd til, hvordan jeg får familie og venner til at respektere mig?

Mange hilsner, Inge

LÆS OGSÅ: Lider du af fibromyalgi?

Kære Inge

Det gør mig ondt, at du har fået denne diagnose. Din oplevelse af, at din sygdom ikke anerkendes, har du tilfælles med mange med fibromyalgi, og hvor må det være svært. Jeg tror ikke, du kan få ”de andre” til at ændre sig, men at du kan ændre dit eget forhold til ikke at blive forstået.

Hvad med at kontakte Dansk Fibromyalgi-Forening og spørge, om der er brug for at danne en samtalegruppe? Sørge for at spejle dig i andre, der har samme vilkår, og mætte den side af dig, der ønsker at blive set med din sygdom og dine svære smerter. Gå dybere ind i mindfulness som smertelindring og smerteforskning i det hele taget.

Husk på, at når folk ikke vil være ved ting, de ikke kan se, er det også, fordi de er bange. Bange for at det kan ramme dem selv, bange for det uhåndterlige, skæbnesvangre, svære.

De fleste forstår heller ikke, hvilke dybtgående følger for den sociale adfærd det kan have at lide af depressioner, at være hypersensitiv, at være traumatiseret, hørehæmmet, at have en gigtsygdom, miste et spædbarn… og mange andre usynlige vilkår. Måske det kan trøste dig, at der er så mange, der må klare sig uden medfølelse fra en bredere skare – og må tanke op hos de få fortrolige. Og give sig selv den omsorg og forståelse, de har brug for.

Varme hilsener, Nikoline

LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: Mine venner er nærrige med værtindegaven

LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: Jeg er nervøs for, at han ødelægger min datters konfirmation

Vil du skrive til Nikoline Werdelin?

Skriv til SØNDAG, Postboks 420,
0900 København C, og mærk kuverten
»Nikoline Werdelin«. Eller send en email til nikoline@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.