Brev til Nikoline Werdelin: "Min svigerdatter kan ikke døje mig"

Kære Nikoline Werdelin

Jeg skriver til dig for at få et godt råd. Bare, det ikke lyder, som om jeg er en havgasse. Jeg er glad, udadvendt og elsker mine børnebørn, som jeg har passet meget... men jeg har også en svigerdatter. De få gange, jeg er kommet i min søn og hendes hjem, sidder hun altid med ryggen til. Hun gider ikke at rejse sig, er træt – gaber. Hun gør noget lignende over for andre.

Hun har svært ved at tale ordentligt, snerrer og dikterer, selv i mit hus dikterer hun. Jeg skulle holde fødselsdag. Alt var i orden, jeg skulle bare skænke op. ”Sæt dig ned, jeg bliver stresset,” lød det fra hende. Jeg fortalte min anden søn, hvad der var i lagkagen, ”Ja, det kunne han da selv se.” Jeg tav for fredens skyld. To gange har hun dog stået uden for døren med blomster til verdens bedste farmor og svigermor. Men juleaften ramlede det for mig. Hun snerrede ad mig, fra jeg blev hentet, til vi kom frem, og det fortsatte resten af aftenen. Jeg er ingen sur svigermor, tværtimod, men jeg ved ikke, om jeg skal bryde med hende? Så mister jeg måske også min søn og børnebørn, som jeg holder meget af. Jeg havde selv verdens bedste svigermor, som jeg elskede at besøge. Hos min søn og svigerdatter kommer jeg aldrig uanmeldt, for jeg føler mig uvelkommen. Min søn siger ikke noget. Han hører efterhånden ikke, at hun snerrer og nedgør. Hvis jeg taler med min søn, splitter jeg måske noget mellem dem, og det er jeg ikke interesseret i. Hun er en god mor, og min søn har valgt hende. Men jeg kan ikke holde ud at være sammen med hende, bare den måde, hun taler til mig i telefonen. Hendes egen mor taler hun heller ikke pænt til. De er tit uvenner. Det har påvirket mit ellers gode humør. Jeg er alene, rejser meget og har mange veninder. Nyder livet som pensionist. Kærlig hilsen M.S. LÆS OGSÅ: Min søns kæreste roder og sviner

Kære M.S.

Hvor er det tungt, hvad du beskriver. Men jeg tror altså, at du er nødt til at finde din humoristiske side frem. Det er så tosset, hvad der foregår, at man ville synes, de overdrev, hvis det foregik i en tv-serie. For at kunne se det sjove må du tatovere i dit indre, at det IKKE har noget med dig at gøre. Din svigerdatter mangler basale sociale færdigheder og har måske en diagnose, der gør hende så mærkelig. Du skal overhovedet ikke tage dig af det – men være helt pragmatisk: Det gælder ikke om at forstå hende, hygge dig med hende eller bryde med hende – det gælder kun om at bevare en god kontakt til din søn og dine børnebørn. Det gør du bedst ved at manøvrere så smart som muligt, begrænse samtalerne og lade som ingenting. Og prise dig lykkelig over, at du har så mange andre dejlige steder at hente dit overskud!

Jeg vil også foreslå dig at have et lille hemmeligt ”svigerdatter-hæfte” derhjemme, som du kan tegne eller skrive i, når du har været tæt på hende – bare for at få det ud af kroppen. Måske du kan betro dig til en kær veninde, som er med på at høre den sidste nye svigerdatter-historie. Engang kendte jeg en person, som også var temmelig tosset. Lad os kalde ham/hende Preben. Jeg havde et par venner, som altid satte sig godt til rette med et krus kaffe og et forventningsfuldt glimt i øjet og sagde: ”Åh, fortæl, fortæl! Vi glæder os sådan til at høre den seneste Preben!” Mange hilsner Nikoline LÆS OGSÅ: Min svigermor herser og regerer – hvordan tackler jeg hende? Skriv til Nikoline Werdelin Skriv til SØNDAG, Postboks 420, 0900 København C, og mærk kuverten »Nikoline Werdelin«. Eller send en email til nikoline@soendag.dk Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.