Kommentar til brev til Nikoline Werdelin: "Tillykke til veninden, der opsagde et drænende venskab"

Kære Nikoline Werdelin

Jeg har lige læst dit svar til den dumpede veninde i SØNDAG nummer 24 ( "Min veninde gennem 20 år har "fyret" mig - læs den her). Hun skriver ikke noget om, hvad hun gør for veninden, eller hvad deres relation har været. Selvfølgelig virker det som en underlig reaktion og opførsel, når vi læser om det. Tillykke til veninden, der har afleveret fyresedlen og opsagt et drænende venskab.

Hvis brevskriveren minder det mindste om et par piger i min venindekreds, er hun formentlig for selvoptaget til at kunne se, at hun kræver vildt meget opmærksomhed og er mere krævende end en 9-årig. Jeg har valgt ikke at opsøge de veninder, der dræner mig for energi, og bare nyde deres selskab, når vi er sammen.

Med én undtagelse: Veninden var til middag med en anden veninde hjemme hos mig – min mand og to børn var også hjemme – og jeg kunne lige så godt have været tjener på en restaurant. Hun var umulig at få ud af sit eget single-selvoptagede spor, og ikke engang spørgsmål til vores fælles veninde, som hun ser meget op til, kunne få hende til at stoppe. Efter den middag – hvor hun end ikke havde pli til at skrive tak for sidst – meldte jeg fra på den konstellation. Jeg gider ikke spilde min tid. Jeg har set hende siden til en fødselsdag, vi havde arrangeret for en anden fælles veninde. Vi havde store problemer med at blive enige om konceptet for fejringen af vores fælles veninde, og så kommer hun i 12. time som en 2-årig og siger ”Nej! Nej! Nej! Mig! Mig! Mig!”. Hun er 57 år og kan ikke se længere end sin egen næse. Uanset hvor single og syg man er, er der grænser for, hvor selvoptaget man kan være. Selvoptagede singlesild uden forståelse for andre skal man ikke bruge sin tid på. De veninder, hvis grundpræmis for venskabet er ”my way or the highway”, er lige så opslidende og drænende som at date bad boys. Det ville ingen – og slet ikke Martin Østergaard – anbefale nogen. Så hvorfor skulle vi finde os i lignende adfærd fra såkaldte veninder, der kun suger vores energi og ikke giver noget igen? De er kun vores veninder, så længe det passer ind i deres plan og selvopfattelse. Jeg hylder opsigeren og tænker, at den opsagte skulle gå i tænkeboks og gennemtænke sin ”støttende adfærd”. Bedste hilsner Elena LÆS OGSÅ: Skal jeg bryde kontakten med min veninde

Kære Elena

Uha, det lyder, som om du har rigtig dårlige erfaringer med veninder, der ikke er i parforhold. Men nu ved vi jo slet ikke, hvad status er for brevskriveren – og som du selv siger, står der ikke noget om relationen. Jeg selv var meget heldig med mine egne veninder, da de stiftede familier. Og netop fordi jeg ikke selv fik børn, interesserede jeg mig meget for deres hverdag og kom til at holde utrolig meget af deres børn. Men sidenhen har jeg oplevet mange unge kvinder med familier, der har været så optagede af deres egne børn og dagen og vejen, at de har haft svært ved rigtig at interessere sig for noget andet. Mens kvinder, der lever alene, ofte forekommer mig rummelige og åbne, tvunget af omstændighederne til at interessere sig for andre, at integrere sig i deres veninders familier og i verden omkring sig. Så jeg har ikke personligt truffet den slags kvinder, du fortæller om. Men tror selvfølgelig også, at de findes. Når jeg ser unge kendisbloggere og barmfagre reality-stjerner med store fillermunde, forstår jeg, hvad du mener – gys! Men jeg tror, at det bliver helt skævt, hvis man giver alle barnløse kvinder uden for det eftertragtede parforhold en gang lak. Der findes mange narcissister... i og uden for familierne. Og dem må man navigere lidt udenom, hvis man også vil have plads til gode lyttere og varme venner. Venlig hilsen Nikoline Skriv til Nikoline Werdelin Skriv til SØNDAG, Postboks 420, 0900 København C, og mærk kuverten »Nikoline Werdelin«. Eller send en email til nikoline@soendag.dk Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.