Brev til Renée: Bliver min kæreste nogensinde klar til at flytte sammen med mig?

Kære Renée

Jeg har været i et forhold med min kæreste i snart tre år. Vi talte om drømme på nogle af de første dates.

Vi havde begge en stor fælles drøm: At vi gerne ville finde “den sidste kæreste” og ende med ét fælles hjem.

Han har to børn på 9 og 11 år, og de bor sammen i en lille by, tæt på hvor jeg bor med min 13-årige datter.

Vi blev hurtigt meget forelskede dengang og tog på mange ture sammen. Alt føltes godt, og vi havde mange fælles værdier.

Efter et års tid begyndte vi at spare op til drømmen om at flytte sammen i den by, min datter og jeg bor i. Vi havde aftalt, at vi efter et år skulle købe hus sammen.

Det gik desværre ikke sådan, da han følte, at han ikke var klar. At det skulle være i “min” by, duede ikke for ham og hans børn alligevel.

Han slog op med mig, og vi var fra hinanden i en måned. Vi savnede dog hinanden og fandt sammen igen med et nyt udgangspunkt: At min datter og jeg kunne flytte til “deres” by, så vores drøm stadig kunne lykkes.

Men som tiden nærmede sig, trak han sig mere og mere. Vi har haft mange snakke om, hvorfor han trækker sig. Hans svar er som for et år siden – han er ikke klar.

Jeg bor stadig i lejlighed med min datter, selv om jeg virkelig drømmer om at blive husejer. Lige nu føler jeg bare, at vi sidder fast.

Jeg vil så gerne have hus med min kæreste, men mit spørgsmål er: Bliver han nogensinde klar?

Jeg har svært ved at se et formål med vores forhold, hvis ikke det skal ende med, at vi skal bo sammen.

Kh

Den fortvivlede

Kære fortvivlede

Hvorvidt din kæreste nogensinde bliver klar til at købe hus og flytte sammen med dig, kan jeg ikke svare på.

Det ser heller ikke ud til, at han kan give dig et svar nu, som tingene er. Han bliver ved med at udskyde sin beslutning, og når I nærmer jer målet, trækker han sig.

Hvad der lige rører sig i ham, er svært at gisne om. Måske er det et ønske om fortsat at være single i en eller anden form, en frygt for at blande to familier sammen og de besværligheder, der kan være i “dine, mine og vores børn”.

Det kan være svært at få den slags familier til at fungere, for det er altid de voksne, der tager beslutningen og har lysten.

Det kan også være, at han er usikker på sin kærlighed til dig – eller at I har haft diskussioner i fortiden, der bekymrer ham i forhold til fremtiden?

Det, jeg tænker, er, at du bliver ved med at ville have noget fra ham, som han ikke kan give dig.

I aftalte først at spare sammen til et hus i den by, du bor i. Men da tiden nærmede sig, trak han sig fra aftalen og slog også op med dig.

Du tænkte i en måned over situationen og den grund, han havde givet dig, til at han slog op, og tænkte så, at hvis du flyttede over til hans by, så var den grund ikke længere gyldig.

Det gik, som du havde håbet på. Han tog dig tilbage, og I aftalte at spare yderligere op og begynde at kigge på hus til foråret.

Men igen trak han sig fra jeres aftale og har nu sagt til dig, at han stadig ikke er klar.

Det, at han blev afklaret, fordi han var nødt til det, gør, at du oplever en form for håbløshed.

Sådan tolker jeg det, da du får tanker som “altid” eller “aldrig” – enten bliver han klar til at købe hus og flytte sammen, eller også gør han aldrig.

Det er selvfølgelig, fordi du længes så meget efter at købe hus og flytte sammen, at du får det sådan.

Men problemet i det her er, at du desværre ikke kan få det, som du længes efter. I hvert fald ikke lige nu.

Så enten skal du affinde dig med, at I ikke skal købe hus og flytte sammen, eller også skal du beslutte dig for, at du må videre og finde en anden mand, der er klar til alt det, du er klar til.

Jeg ved, at det er sindssygt hårdt at se den slags i øjnene, for det er jo præcis ham, du elsker.

Men jeg tror, at du står ved en skillevej, hvor du er nødt til at træffe en beslutning.

Ikke om han bliver klar eller ej, men hvorvidt du selv er villig til at vente på ham uden at vide, hvornår han så bliver klar. Lige nu lægger du dit liv i hans hænder.

Han bestemmer, om du får det, du længes efter. Måske er det også helt okay, selv om det er følelsesmæssigt svært for dig.

En idé for dig kunne være at skære projektet i to: Du kunne foreslå, at I flytter sammen, uden at købe hus, men bare lejer noget.

Så er det nemmere at skilles igen, hvis det ikke fungerer.

Hvis han også har svært ved den beslutning, kunne du sætte en skæringsdato på projektet og sige, at han skal svare dig om seks måneder.

Hvis han ikke ønsker, at I skal flytte sammen til den tid, så er det din beslutning, at I slutter jeres forhold.

Jeg ved ikke, om du får det skidt af at læse det her, men alternativet ser ud til at være at vente og håbe. Måske er tiden kommet til, at du beslutter dig for, hvad du vil være med til?

Kærlig hilsen

Renée

Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.