Brev til Renée: Jeg løber altid ind i de forkerte mænd - er det min egen skyld?
Foto: Andreas Houmann
Kære Renée
Jeg er en kvinde på 47 år, der bor alene på sjette år. Jeg er sygemeldt med stress, som har udløst både depression og angst.
Hvordan gik det til? Min første kæreste var manipulerende og dominerende. Det endte med, at han forsøgte at kvæle mig.
Jeg blev bange. Jeg måtte skifte arbejde, flytte, få hemmelig adresse og telefonnummer. Anden kæreste blev jeg gift med og var det i 16 år.
Jeg mistede mig selv i ægteskabet. Jeg blev så skilt, han blev vred. Efter halvandet år fortalte han mig, at han havde været mig utro med prostituerede i alle vores gifte år.
Kort efter skilsmissen begynder jeg at skrive med en ny mand. Han ender med at scamme mig for 30.000 kr., hvorefter han bare forsvinder og er pist væk.
Jeg var så naiv og gik helt ned med flaget. Skældte mig selv ud, kaldte mig selv alt muligt grimt.
Efter det søgte jeg tryghed i andre mænd. Gamle venner, nye fyre, en ghostede mig fra den ene dag til den anden, andre stalkede mig efterfølgende.
Det føles, som om jeg bare ikke kan finde de rigtige mænd. Fuck, hvor er jeg ked af det.
Jeg græder meget, isolerer mig selv, ingen tiltro til mig selv. Ingen håb eller tro på bedre. Jeg løber altid ind i mænd, som ignorerer mig på et tidspunkt. De holder bare op med at skrive.
Jeg får alle mulige beskeder fra mænd om klamme ting, som jeg ikke skal bede om. Hvorfor? Hvad er det, jeg gør forkert?
Hvad er der galt med mig? Fortjener jeg overhovedet bedre? Det er hele tiden. Ofte efter fire-fem måneder.
Når jeg læser mit brev, fatter jeg ikke, at jeg magter blive ved. Men det bliver ved med at ske.
Jeg håber, du kan give mig råd. Måske svar på hvorfor det bliver ved. Hvad er der galt med mig?
Mvh.
Den sygemeldte
Kære sygemeldte
Det er en voldsom historie, du har. En historie, der vidner om, at du bliver forladt igen og igen.
Du spørger, hvad der er galt med dig. Det er et meget stort spørgsmål, som er mere kompliceret at svare på end som så.
Jeg synes, du skal anskue hele denne her problematik, du opridser om mænd, på en anderledes måde, end at vende det hele indad og søge et svar ved at finde fejl ved dig selv.
Jeg synes, du skal fokusere på, hvordan du ændrer det her mønster og – måske endnu bedre – hvordan du finder ud af at passe ordentligt på dig selv, så det ikke bliver ved med at ske.
Det, tror jeg, kunne være den manglende brik i puslespillet, som handler om, hvordan du fremover kan passe bedre på dig selv, så du ikke igen og igen oplever dig selv svigtet og forladt – som så igen får dig til at kaste dig ind i et nyt forhold, som midlertidigt får følelsen af svigt og forladthed til at gå væk.
Du kaster dig selvfølgelig ud i noget nyt med det samme, fordi den følelse, du blev efterladt med, da den sidste forlod dig, er så frygtelig smertefuld.
Når du så indgår i et nyt forhold, er det, som om du giver den følelse et plaster. Problemet er bare, at det ser ud til at gentage sig igen og igen, og under plasteret sidder såret, som åbenlyst ikke vil hele.
Jeg tænker, at du skal opsøge professionel hjælp. Du er ikke forkert, og du er værd at kæmpe for.
Jeg tænker derfor, at det allerførste, du bør gøre, er at give dig selv et løfte om, at nu går du ikke ind i et nyt forhold med en mand i de næste to år.
Ligesom hvis du gav dig selv et nytårsforsæt. Slut med mænd, til du har fundet ud af at passe bedre på dig selv.
Vejen til at passe på dig, tror jeg, er igennem erkendelse af, hvem du er, og hvordan du hænger sammen og ikke mindst hvorfor.
I alle historierne hører jeg kun dig være uforstående over for, hvordan nogen kan gøre det her mod dig.
Jeg hører dig ikke være vred eller hævngerrig. Det er, som om du har tilladt alle at vade ind over dig, hvis bare de giver dig lidt kærlighed.
Du bliver heller ikke vred på dem, når de går igen. Du vender den indad og spørger, hvad du mon selv har gjort, siden de smutter igen.
Du modtager også klamme beskeder fra mænd, der vil dig noget seksuelt. Det har du kontrol over, og den kontrol skal du tage.
Hvad gør du herfra? Hold dig fra Tinder. Du kan slette din profil på Facebook og Instagram, hvis det er der, beskederne kommer.
Du kan skifte mail eller få nyt nummer, hvilket jeg vil foreslå, du gør, med det samme. Du skal skåne dig selv og skærme disse beskeder af. Hvad bilder mændene sig ind?
De har ingen ret til at kontakte dig sådan.
Selv hvis du får en øjebliksfølelse af at være noget værd, er det en kort fornøjelse. Den følelse af klamhed, der fylder bagefter, gør noget ved dig, som ikke er godt for dit selvværd.
Så jeg siger, tag kontrollen over dit liv! Beslut dig for, at du ikke vil finde dig i noget pis fra nogen mere!
Fra i dag vil du tage tid til at mærke, hvad der er godt og skidt i dit liv. Og så skal du benhårdt efter de ting i dit liv, der er positive og giver dig god energi.
Du hungrer og længes efter kærlighed. Alle ønsker vi at blive elskede, det er der ingenting galt med.
Den kærlighed, du længes efter, skal i første omgang komme fra dig selv. Undersøg, hvor kærligheden kan komme fra.
Til sidst vil jeg sige, at de psykiske udfordringer, du kæmper med, kan være knyttet til dine oplevelser med mænd.
Derfor skal du stoppe de relationer. Jeg tænker, at du skal opsøge professionel hjælp. Du er ikke forkert, og du er værd at kæmpe for.
Kærlig hilsen
Renée
Brev til Renée: Skal jeg fortælle min familie, at jeg snart skal dø?
Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk.
Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.