Brev til Renée: Jeg ved ikke, om jeg vil have børn

Kære Renée

Jeg skriver, fordi jeg er enormt forvirret over valget om at få børn. Jeg er 22 år og i gang med uddannelse. Som yngre har jeg aldrig villet have børn, hvilket nok også er meget naturligt.

Dog har jeg i det seneste års tid tænkt, at jeg nok godt ville en dag, men bare ikke lige nu. Min kærestes familie er fuld af børn og gravide, og de joker med, at det snart er min tur.

Jeg ved godt, at de mener det kærligt, og som om jeg bare er en del af familien.

Men det giver mig en ubehagelig følelse i maven, for jeg har altid kunnet skubbe børnerealiteten lidt væk ved at sige, at “det jo ikke er endnu”.

Jeg bliver bare mindet om, at det måske kommer til at ske en dag, når de siger sådan noget.

Selv er mine tanker om børn, at de er søde og giver smil på læben, men også at de er tidskrævende og ofte trættende.

Jeg bliver ked af det ved tanken om et barn, fordi jeg godt kan lide at have en plan og have styr på tingene. Tanken om fødsler gør mig ked af det og lidt angst, da det jo er en situation, man overhovedet ikke har styr på.

Og desuden har jeg hørt og læst alle skrækhistorierne. Alle de her følelser og tvivlen på, om jeg overhovedet vil have børn, kommer op i mig, når jeg får sådan en kommentar som “så er det snart din tur”, og når al snakken handler om børn.

Jeg ved, der er lang tid til, men det bliver sværere og sværere at skubbe det væk. Hvad skal jeg gøre?

Kærlig hilsen

M

Kære M

Jeg er nødt til at starte med at sige, at du KUN er 22 år, og at du virkelig har masser af år, før du overhovedet behøver at tage endelig stilling til, om du skal have børn i dit liv eller ej. Virkelig.

I dag er gennemsnitsalderen på førstegangsfødende 30 år, så bare dér har du altså i al fald otte år at løbe på, hvis du skal følge gennemsnittet.

Ud over det er der masser af kvinder, der får deres første barn, når de er i 30’erne, og der er også kvinder, som ikke får deres første barn, før de er i slutningen af 30’erne eller begyndelsen af 40’erne.

Med andre ord kan du få børn de næste 18 år, hvis det er det, du ender med at vælge.

Og hvem ved, måske er det sådan for dig, at du aldrig nogensinde når frem til, at du skal have børn. Måske vil det berømte ur ikke tikke i din livmoder.

Det kan du ikke vide endnu.

At det ikke tikker lige nu, er ret tydeligt i det, du skriver til mig. Du oplever ingen lyst til at få børn, du tænker om dem, at de er anstrengende, og at de fylder alt for meget.

Og derfor skal du jo overhovedet ikke engang overveje at få et barn nu, heller ikke selv om du på en eller anden måde føler dig presset af, at der er mange børn og gravide i din kærestes familie, og at de joker med, at det snart er din tur.

Du må sidde deres bemærkninger overhørig, og hvis de generer dig rigtig meget, tænker jeg, det måske var en idé at sige det højt og tydeligt. Sig, at du faktisk bliver presset af deres jokes, og at du på ingen måde føler dig klar til børn lige nu.

Du behøver ikke engang indvie dem i hele din tankerække om, hvorvidt du nogensinde har lyst til at få børn. Det er ikke vigtigt lige nu og helt tydeligt heller ikke aktuelt. Du behøver helt enkelt kun sige, at det bliver altså ikke lige nu for dit vedkommende. Det er du for ung til og slet ikke klar på.

Jeg tænker, det vil være en lettelse for dig at få det sagt højt, så det synes jeg, du skal gøre.

En anden ting er, at du også synes børn er søde og giver et smil på læben. Børn kan være det skønneste selskab, ukompliceret og legende, især hvis man ikke er forældre til dem.

Så måske er det muligt for dig at være sammen med de andres unger og passe dem en aften eller invitere en af dem med i svømmehallen sammen med din kæreste?

På den måde kan du få en lille bitte fornemmelse af, hvad det vil sige at have et barn i din varetægt, og så vil det måske ikke skræmme dig så meget at tænke på, at du og din kæreste måske skal have et barn en dag?

Måske vil der ske præcis det modsatte, og du vil opdage, at du synes, det er frygtelig tidskrævende og kedeligt, og det vil kunne bekræfte dig i, at sådan en skal du nok ikke have.

Uanset hvad, og det synes jeg virkelig er det vigtigste, så er du, som jeg indledte med, ikke særlig gammel. Du har tiden foran dig til at beslutte, om det skal være det ene eller det andet for dig i dit liv. Stol på det.

Kærlig hilsen
Renée

Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.