Brev til Renée: Min datters forhold er ved at splitte familien

Kære Renée

Min datter, som er midt i tyverne, forelskede sig for tre år siden i en mand. Han er en hel del ældre end hende – han er lige blevet 50.

Han er det, jeg vil kalde "damaged goods". Håndværker fra den tid, hvor der blev drukket en del, værtshusbesøg og har bekendte, der tager stoffer. Han lever, som om han stadigvæk er 20.

Og nu er hun altså kommet ind i en kreds, der ligger langt fra de værdier, hun er vokset op med. Fra dag ét har han været dømmende overfor familien.

Der har været masser af jalousi fra hans side. Han har i branderter skrevet grimme beskeder til min datter. Han har kvitteret med at få en voldsdom på grund af noget værtshusslagsmål.

Balladen nu er opstået ved, at jeg har modtaget en del hadske beskeder fra ham en nat.

Jeg skulle i hans øjne være en elendig mor, der har tilsidesat hende til fordel for lillesøster. Min yngste datter har været sygemeldt og deltidssygemeldt i lang tid grundet depression og angst, så hun har haft brug for en del støtte.

Men jeg tror ikke, at jeg har afvist min ældste.

Problemet er bare, at min ældste har trukket sig mere og mere fra hele familien. Hun har meldt fra til arrangementer med begrundelsen, at hun har arbejdet for meget og skal have ro.

Min datter kom dagen efter, at han havde skrevet sms’erne og forsøgte at forklare sig. Rigtig meget ligger helt tilbage fra barndommen.

Hun har et indædt had til sin lillesøster, som hun mener, har fået for meget forærende.

Jeg er ked af, at hun ikke er kommet til mig tidligere, for jeg har altid taget mine børns følelser alvorligt. Hun er træt af, at jeg altid roser lillesøster i hendes påhør. Tidligere fik jeg kritik for, at jeg delte min bekymring, når vi talte sammen.

Bedste hilsner

en pissetræt mor

Kære pissetrætte mor

Det er måske mere muligt for en udenforstående at se igennem, hvad der foregår i din familie lige nu, og hvem der selvfølgelig får skylden for det hele.

Det er mor, der får skylden, og det må både gøre ondt og være dybt frustrerende.

Jeg tænker, at din ældste datter ganske rigtigt, som du også selv skriver, har fundet en kæreste med et misbrug.

Det er altid ulykkeligt, og et eller andet sted er jeg sikker på, at hun også godt selv ved, at det liv og det forhold, hun er midt i, ikke er hverken kærligt eller holdbart.

Det er bare meget meget svært for hende at indse, for så skal hun jo opgive sin drøm om sin egen familie og sin kærlighed til sin kæreste.

Det kan tage mange år for hende at opnå den erkendelse, da den er smertefuld. Jeg tænker, hun er medafhængig. Du kan også se den måde, hendes kæreste får det hele til at være din skyld.

Jeg forestiller mig, at de udfordringer, de to står med sammen, når han er fuld eller påvirket, er så uoverskuelige, og hendes sorg og smerte så stor, at det igen er det nemmeste at hakke ned på dig.

Du stiller op og er tilgængelig, kærlig, lyttende og forstående – mere kan du ikke gøre lige nu i forhold til din ældste.

Men det du kan gøre, er at forsøge at holde hendes søskende ude af konflikten, ikke blande dem ind i det og ikke dele hendes jalousi og udfordringer med dem.

De behøver ikke være med i det, medmindre hun involverer dem. Og det, du også kan gøre, er at arbejde med dig selv. Arbejde med IKKE at tage alle beskyldningerne til dig.

Det er IKKE din skyld, at hendes kæreste har et misbrug, eller at de har det svært på grund af det misbrug. Det har intet med dig at gøre, og når de angriber dig, ved du dybt inde godt, at du har gjort det så godt, du kunne – hold fast i det.

Gå ikke ind i de diskussioner, men bliv meget bevidst om dine egne grænser. Når hendes kæreste for eksempel sender en svine-sms, så slet den. Den er ikke værd at svare på eller forholde sig til.

Han var sikkert også påvirket, da han sendte den. Vid, at den intet har med dig at gøre, og intet har med dit liv eller jeres fortid at gøre.

Han skal overhovedet ikke blande sig i den slags, men se at få ryddet op i sin egen butik. Så du ignorerer den besked og lader den ligge.

De følelser, du får i forbindelse med sådanne beskeder, kan du tage fat i en psykolog og få snakket om. Du behøver heller ikke at snakke med din ældste om det.

Hun kan jo ikke styre sin kæreste, hverken hans misbrug eller hans grimme sms’er. Det er ikke hendes skyld, at han sender dem, så vid, at hun intet har med det at gøre.

Hun tager selvfølgelig hans parti, for det er hun nødt til. Men vid, at hun kun gør det, fordi hun er nødt til det. Hvis hun ikke gjorde det, ville hun jo være nødt til at gå fra ham, og det er hun ikke parat til endnu.

Vær kærlig over for hende, døm ikke hendes valg eller hendes liv – hun ved godt selv, hvad der foregår, hun mangler bare at erkende det.

Når hun så ikke kan holde det ud, og prøver at give skylden til dig eller til sin yngre søster, så lad være at gå ind i det, og vid, at det er smerte, der kommer ud af hendes mund, og ikke den virkelighed du ser.

Glid af, sig du ikke vil snakke om de ting, men hvis hun har brug for det, vil du gerne gå i familieterapi, så kan I tale om det med en professionel i rummet og dermed forsøge at sikre, at samtalen ikke kører af sporet.

Så hold fast i dig selv, stol på dig selv, stol på din intuition. Jeg kan læse, du har ret godt styr på det, der sker, du bliver bare følelsesmæssigt revet med, når hun og han angriber dig.

Det er så forståeligt og så menneskeligt, det gør vi alle. Men det, du kan gøre, er at forsøge at kontrollere din egen tilgang, hvad du gør, når du mærker, at du følelsesmæssigt kommer i tumult.

Kan du bevare roen, kan du give slip på dramaet? Vid, at hun elsker dig, og at du elsker hende, og forsøg at fokusere på præcis dét – den kærlighed, I to har til hinanden.

Hendes kæreste er en midlertidig størrelse i jeres liv, (selv om jeg selvfølgelig ikke ved det). Han er både meget ældre og har et misbrug.

Din datter vil modnes og blive klogere, og hun vil gå fra ham på et tidspunkt. Vi ved bare ikke, hvornår det sker. Men når det sker, skal du være den, hun kommer til, og så skal du stå klar med åbne arme og kærlighed – for det får hun brug for.

Kærlig hilsen

Renée

Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: