Brev til Renée: Min kæreste har mistet interessen for mig

Kære Renée

Jeg er 19 år og i mit første parforhold.

Min kæreste og jeg har været sammen i otte måneder, og jeg er begyndt at mærke, at interessen for mig ikke er lige så stor som i starten.

Først var han vild med mig, og jeg var afvisende. Måske er jeg blevet for vant til følelsen af, at han ville bruge så meget tid på mig, for nu, hvor han ikke bruger den samme tid, bliver jeg ekstremt ked af det.

I starten hang vi ud længere tid ad gangen. Nu mødes vi først sent, fordi det først er der, han kan. Ofte skal han noget tidligt dagen efter.

Jeg bliver tit så ked af det, når han aflyser lige inden vores aftale, og han så laver en ny aftale.

Men jeg har allerede mistet lysten til at være sammen med ham her og vil hellere aflyse den nye aftale.

Jeg føler tit, at jeg vil ham mere – også en fredag-lørdag – end druk med mine veninder. Men han tager ud begge dage og kommer hjem og sover hos mig efter.

Jeg føler mig som en andenprioritet. Som om jeg er noget, man kan tage videre til efter drengenes selskab.

Jeg elsker ham virkelig meget, når vi er sammen, og tænker på ham konstant. Men jeg bliver ekstremt ked af det, når han aflyser, eller hvis jeg føler, han ikke værdsætter mit selskab.

Det er frustrerende og forstyrrer mit humør og den måde, jeg opfører mig på over for ham.

Det nytter ikke at være sur på ham, bare fordi han aflyser eller er forsinket.

Jeg tror, at jeg overtænker det meget.

Måske kan du hjælpe mig med, hvad jeg kan tænke på i stedet, så jeg ikke bliver så ked af det hver gang, han vælger noget andet end mig, for det gør virkelig ondt på mig.

Kh

En trist pige

Kære triste pige

Jeg ved ikke, om du overtænker, men dine følelser er, som de er. Du får det skidt, når han aflyser, og når han vælger at se sine venner før dig.

Det betyder ikke, at du ikke er vigtig for ham – det betyder nok bare, at der er andre ting, som også er det.

Hvis I har været sammen længe, kan han opleve dig som noget dagligdags og en person, der bare er der. Sådan kan det også være i ægteskaber.

Man begynder at tage hinanden for givet efter et stykke tid og glemmer, at man engang var det vigtigste i hinandens liv.

Det er en af grundene til, at det kan være et stykke arbejde at være i et forhold.

Man skal konstant være opmærksomme på hinanden og hinandens følelser, så man ikke tager hinanden for givet.

Det, som er anderledes for jer, er, at I er så unge.

I et ungt forhold kan man så forvente, at man bruger det meste af sin fritid sammen med hinanden?

Det er forskelligt fra par til par, der findes ikke et facit. Men én ting, du har ret i, er, at det nytte ikke noget, at du forsøger at straffe ham ved ikke at indgå en ny aftale med ham.

Det straffer også bare dig selv i sidste ende.

Det gør intet godt for jeres forhold, men kun gøre afstanden mellem jer større.

Det nytter heller ikke, at du bliver sur, som du selv nævner. Det skaber også kun afstand.

Så hvordan kan du finde ro i at stille dig tilfreds med det, din kæreste er villig til at give dig af sin tid?

Af respekt over for dig skal han vænne sig af med sin dårlige vane med at aflyse i sidste øjeblik. En enkelt gang går an, men det er ikke i orden, han gør det ofte.

Det, han i stedet er nødt til at gøre, er at sige lige ud, hvad han har lyst til, og hvad han kan være med til i forhold til at tilbringe weekender sammen, nu hvor han åbenlyst er i en alder, hvor vennerne trækker gevaldigt i ham.

Han skal blive bedre til at sige fra og til, end han er nu.

Jeg kan forestille mig, at det måske er svært for ham, da han ikke vil gøre dig ked af det.

Således går han måske med til flere aftaler, end han egentlig har lyst til, og det er forvirrende for dig, da du oplever det som afvisninger.

Du spørger, hvordan du kan tænke anderledes om det, der sker for jer, så du ikke bliver ked af det, når han vælger andet til end dig.

Jeg ved ikke, om du skal tænke anderledes, men jeg synes, du og din kæreste skal finde en måde at være sammen på, der ikke gør dig ked af det.

I grunden er det altid en god idé i et forhold, at man afstemmer forventninger. Det involverer, at begge kan være ærlige.

Hvis du ønsker at være sammen med din kæreste hver fredag, og han ikke har det behov, så er det vigtigt, at I finder et kompromis, I begge kan se jer selv i.

I skal snakke sammen og finde ud af, hvor meget eller lidt I skal ses. Her er I begge nødt til at være åbne.

Han skal måske ikke indgå i faste aftaler, der ikke kan brydes. Du skal måske give mere slip på, at det kun skal være jer to i weekenderne.

Hvis I fik faste aftaler, som han overholdt, så ville du måske også få frigivet noget af den energi, der synes at være så bundet op i din kæreste, hvor du hele tiden tænker på ham?

Så vil du ikke sidde og vente på ham, men gå i byen med dine veninder eller hygge med din familie.

Tag fat i din kæreste og sig, at du har brug for at snakke tingene igennem. Hør, hvad der er muligt med hensyn til faste aftaler.

Gør ham opmærksom på, at han ikke skal gå med til noget, han ikke mener, han kan overholde.

Kærlig hilsen

Renée

Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.