Hvad gør man, når ens barns bedste ven har en irriterende forælder, der også synes, at I skal være bedste venner?

Kære brevkasse

Mine børn på 8 og 6 år er venner med et andet søskendepar i samme alder. Især de mindste er rigtig gode venner.

Den ene forælder til børnene synes bare, det ville være alletiders, hvis venskabet blev udvidet til også at gælde de voksne, men det er hverken min mand eller jeg specielt interesseret i.

Vi har prøvet mange krumspring for at undgå fællesture, fællemiddage mm. Vi har endda prøvet, at de tog hen på ferie det samme sted, som vi var. Gisp.

Vi er ved at løbe tør for måder at sige, at vi faktisk ikke gider at hænge ud, uden at det går ud over børnenes venskab. Så hvad gør vi nu?

Svar 1

Kære dig

Sikke et dilemma. Og et svært et af slagsen, da det garanteret hele tiden ligger og lurer, fordi I ofte bliver konfronteret med det gennem dine børn.

Så lad mig starte med at sige, at jeg forstår dig 100 procent. Men fordi problemet udspringer sig af dine børns vennerelation, tror jeg selv, at jeg ville bide i det sure æble. De kommer garanteret til at være venner i mange år, så jeg ville se det som en umulig mission at undgå dem.

Så min taktik ville være at sige ja til de "nemme" invitationer - en fællesmiddag i parken (måske invitere andre børn fra klassen og deres forældre med også) eller en kop kaffe ifm. en legeaftale - og på den måde opretholde den gode relation med dine børns venners forældre.

Måske kan du også forsøge at se det "gode" i den løsning ift. at lære de mennesker, hvis hjem dine børn nok kommer til at færdes meget i, bedre at kende. Det ser jeg også en kæmpe værdi i som forældre.

Og når invitationerne til de større ting som rejser, ture med overnatninger eller lignende tikker ind, kan I med ro i stemmen sige nej tak. Man kan altid sige, at man hellere vil på ferie med sin familie, venner eller bare alene. Også uden yderligere "krumsprings"-forklaringer.

Held og lykke med det (og dem)

Svar 2

Kære dig

Puha, det lyder godt nok til at være lidt op ad bakke, og jeg ved ikke om du nødvendigvis bliver særlig glad for mit råd.

Selvom de lyder super irriterende, så tror jeg, at jeg havde prøvet at acceptere situationen. Når nu dine børn er så gode venner med deres, så tænk på det som noget, du gør for dem – ligesom hvis du tog med dem til svømning, selvom lugten af klor giver hovedpine.

Dermed ikke sagt at I skal blive bedstevenner med det andet par. En fællesmiddag her og der er én ting, men det er helt okay at sætte foden ned, når det kommer til ferier eller heldagsarrangementer.

Normalt ville jeg altid mene, at ærlighed er vejen frem, og at det meste kan løses med en god samtale. Men lige i det her tilfælde er det måske bedre med en konfliktsky tilgang.

Se om i let og elegant kan danse jer udenom deres forslag og invitationer. Hvis ikke det er muligt, så måske bare sig pænt nej tak med et smil på læben uden at forsvare og forklare. ”Nej tak” kan godt stå som en hel sætning.

En sidste lille note, jeg vil tilføje, er, at børn jo ofte skifter venner i den alder. Og hvis ikke så kan dig og din mand se frem til, at der går et par år, og så bliver i sikkert slet ikke inviteret med til børnenes hang-outs længere.

Hep og tålmodighed sendt i din retning.