Hvordan kan tillade sig at gøre det til en fest? Min mand synes, jeg er helt forkert på den

Hej Anna

Som fast læser af din dejlige brevkasse vil jeg gerne høre din mening om noget, jeg oplevede forleden.

Vi var inviteret til fest hos et vennepar. Rund fødselsdag, telt i haven, alting var fint og festligt, indtil værten under velkomstdrinken annoncerede, at ”der jo er en fodboldkamp, som de fleste vist gerne vil se”, en landskamp, viste det sig.

Og så rykkede stort set hele selskabet ind i stuen på opstillede stolerækker og gloede på fodbold, mens vi, de få, der åbenhart var enige om at kede sig med fodbold, fik ”fripas” til baren i teltet de næste to timer.

Da blegnede festen altså for mig, også selv om alle senere blev samlet i teltet og festede, men det var som om, der var skabt et A- og et B-hold.

Jeg er ærligt talt forarget over at planlægge en fest sådan. Min mand synes, jeg er helt forkert på den. Men hvad synes du, Anna?

Venlig hilsen Judith

Kære Judith

Det er svært at bestemme over andres fødselsdage. Havde værten bedt alle om at klæde sig ud som klovne og nisser, var det sådan set også hans eller hendes suveræne valg. Det er dog ret høfligt at give sine gæster et ”vink”, hvis der skal ske noget meget anderledes.

Som gæst skal man have muligheden for at takke nej, hvis konceptet byder én helt imod. Det er jo ikke alle, der har lyst til at køre i gokart, klæde sig sjovt ud – eller bruge to timer på en fodboldkamp, man alligevel ikke kan følge med i, fordi man ikke ved en dyt om sport.

For mange år siden var jeg til bryllup under en slutkamp i kvindernes håndbold-VM. En af gæsterne stod for med jævne mellemrum at gå i køkkenet, hvor radioen kørte.

Til slut delagtiggjorde hun hele forsamlingen i sejren. Det brød ikke ubelejligt ind i den fejring, vi var der for.

Tværtimod følte både håndboldfans og alle andre, at de var en del af både bryllup og ”Danmarks-fest”. For ingen blev påtvunget at sidde og glo på en skærm for at undgå at sidde alene og dingle, sådan som du oplevede.

Jeg vil give dig ret i, at det ikke er så hyggeligt at føle sig ”skudt til hjørne” en aften, hvor man troede, at alle skulle hygge sig sammen. Men gem din mest indædte forargelse til en anden gang. Der er såmænd rigeligt at bruge den til i andre sammenhænge, hvor fællesskabet virkelig hinker og halter derudad ...

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.