Hvordan taler jeg med min mand om, at han lugter dårligt? Psykologen svarer

Hej Anna

Min mand har altid haft kontorarbejde, hvor skjorte og jakkesæt har været en selvfølge.

Men så snart han har haft fri fra arbejder, har han taget en flannelskjorte og jeans på, og – hvis vi skal være ærlige – måske ikke vasket sig selv eller tøjet særlig ofte.

Det har jeg accepteret, da han har passet i løbet af arbejdsugen er god til at passe sin hygiejne, men nu, hvor han nærmer sig de 60, er han begyndt at trappe ned og arbejde mere hjemmefra. Det betyder, at han er i afslapningsmode næsten hele tiden – og i det indgår, at han slipper for at tage et bad.

Han lugter mere og mere som en snusket fyr. Dels er det enormt frastødende, og dels skammer jeg mig over ham. Han er temmelig hurtigt opfarende, så jeg er bange for at tage emnet op med ham. Hvad skal jeg gøre? Og hvorfor gør nogle mænd sådan? Eller er jeg fordomsfuld, når jeg tror, at det er usædvanligt, at kvinder ignorerer deres hygiejne?

/ Caroline

Svar:

Ja, dårlig lugt er jo en af de ting, der er aller sværest at tage op med andre mennesker.

Jeg forstår, at du føler en vis modstand mod at tage det op, og dit første spørgsmål om, hvordan du kan gøre i denne situation, er forståeligt. Men jeg ser ikke noget andet rimeligt alternativ end at tale med ham om det. Hvis det var omvendt, ville du så ikke gerne have, at han fortalte dig det?

Det kan være at han kommer til at være hurtigt opfarende, da disse mere følsomme emner ofte vækker skam, og i forlængelse deraf vrede og behov for at gå i forsvar.

Men du er nødt til at tage problemet op - for jeres skyld. Det påvirker jeres forhold og din lyst til at være tæt på ham, men det risikerer også at blive et større socialt problem for ham. Hvis du lægger mærke til det, vil andre også gøre det. Ingen vil være den, som andre taler om bag ryggen som den ildelugtende snusket fyr. Du er nødt til at hjælpe ham med det.

Tag snakken på et tidspunkt, hvor I ikke allerede er trætte, sultne eller stressede. Vær tydelig, men så venlig du kan og vis, at du handler ud fra omsorg. Fremhæv det, der også er godt, og hvad du gerne vil opnå med samtalen. Fortæl, hvordan du værdsætter hans duft i arbejdsugen, men at hans manglende hygiejne og alt for brugte tøj er blevet et problem.

Pointer, at han åbenbart ikke selv bemærker det, men at de nærmeste omkring ham gør. Hvis han bliver vred, kan du spørge ham, hvordan han ville have gjort, hvis situationen var omvendt. Ville han være tavs, trække sig tilbage og lade dig gå rundt og lugte dårligt blandt folk? Nej, det ville være langt værre.

Dit andet spørgsmål handler om, hvorvidt der er forskelle mellem kønnene.

Det ser sådan ud. Undersøgelser viser, at kvinder bruger mere tid på personlig hygiejne end mænd. De bruger også flere penge på hygiejneprodukter. En faktor, der kan spille ind, er samfundets "krav" om, at kvinder skal dufte godt, være bløde og have glansfuldt hår. Der er meget mere reklame for duft og renlighed rettet mod kvinder. Selvom disse forskelle er blevet mindre med tiden, bedømmes mænd stadig ikke på samme måde, når det handler om renlighed. En svedig mand slipper lettere af sted end en svedig kvinde, vil jeg påstå. Men på individniveau findes der selvfølgelig mange eksempler på det modsatte.

Svære samtaler er ofte sværest lige før, at man tager dem. Nogle gange er de også rigtig svære under samtalen, men de kan ofte føre til forandring. Når emnet først er på bordet, kan det ofte blive afdramatiseret lidt. Så vil du også lettere kunne puffe til ham, hvis han glemmer det eller bliver for lad igen. "Jeg tror, at du skal skifte din trøje" eller "Måske du burde tage et bad i dag" kan være venlige påmindelser til en, der ikke selv kan lugte sig selv.

/Anna Bennich Karlstedt

Denne artikel blev første gang bragt af MåBrå, der også er ejet af Aller Media. Dette er en oversat og redigeret version.