Hvornår skal man fortælle om barndomstraumer for den nye kærlighed?

Hvordan fortæller man om barndomstraumer (mobning, ensomhed, selvmordsforsøg) til en, man lige er begyndt at date?

Jeg har ikke dateret så meget, da jeg tidligere har været bange for, hvordan det ville blive modtaget, men nu har jeg fået nok afstand til det.

Jeg ved, at jeg ville føle mig meget roligere, hvis min date bare vidste lidt om det, og så var det fint (skal tilføjes, at vi har ærlig og god kommunikation, men ingen har åbnet den dør endnu). Har du nogle tips?

/Kim

Psykolog Anna Bennich svarer: "Tag et skridt ad gangen"

Jeg forstår så godt dit spørgsmål.

Den første tid er jo utroligt sårbar på flere måder.

Forelskelsen, håbene, nysgerrigheden, ønsket om at lære denne nye person at kende, alt det nye og spændende, der sprudler i kroppen – men som samtidig går hånd i hånd med frygt for ikke at være god nok, frygt for at blive såret.

Hvad betyder det at komme nogen nær? At dele et CV, fortælle om sjove rejseoplevelser eller TV-serier, man begge kan lide, er nok til et par møder, men det er ikke nok, hvis man vil komme nogen tættere på.

Den mere intime relation indebærer at turde vise, hvad der også er en del af mig, ud over hvad jeg gør på arbejdet, ud over den information, der passer til sociale medier.

Når en nær relation fungerer godt, er der få ting, der er så beroligende for os. Det er en sådan tryghed – visheden om, at selv med mine fejl, mine frygter og mine mangler, så er denne person stadig her hos mig.

Derimod er det ofte lidt af en dans, i det mindste i starten. At dumpe alt på én gang i nogens skød kan føles overvældende og svært at nå at følge med i.

At dele lidt ad gangen er ofte den bedste måde at fordybe en relation på sammen. Og tur-tagning, selvfølgelig, at vise nysgerrighed på den anden og vente på små tillidserklæringer til gengæld.

Men da du stiller dig selv (og mig) dette spørgsmål, føler jeg mig ikke så bekymret for, at du ville være for hurtig til at dele de traumer, du bærer på.

Jeg forstår også, at du længes efter at kunne fortælle mere om det, der virkelig er dig. Karrierer og musiksmag bliver jo for kedeligt i længden.

Og vigtigst: hvis en partner skal være noget at hænge på juletræet, er det nødvendigt, at personen også har viljen til at lytte til, forstå og respektere det, der er blevet slidt på vejen.

Derfor synes jeg, at du kan starte lidt. Noget, du kan gøre som et første skridt, er at formulere for dig selv, hvad du gerne vil fortælle, først og fremmest.

Og så, som et andet skridt, tale med din date om dit ønske om at dele noget. Sig, at der er ting, du gerne vil fortælle, men som føles lidt svære at sætte ord på helt enkelt.

Nogle gange er det lidt lettere, hvis man på forhånd har forklaret, at det føles lidt skræmmende at dele sine sår og ar.

Det her bliver også en god måde at "teste" jeres relation på. Hvis det bliver alt for svært, ubehageligt eller ikke bekræftende, så er det måske et tegn på, at du ikke skal fordybe netop denne relation mere. Tillid er faktisk noget, man skal fortjene at få.

Denne artikel blev første gang bragt af mabra.com, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.