Jeg er så ensom, men hvordan skaber jeg nye fællesskaber?
Foto: mew
Kære Anna
Jeg er en kvinde i 50’erne. Min mand og jeg gik fra hinanden for et års tid siden. Børnene er flyttet hjemmefra.
Jeg bor i en dejlig lejlighed, som jeg har indrettet helt, som jeg gerne vil. Men jeg er simpelthen så ensom.
Børnene har deres eget liv. Mine kollegaer er søde, men er kun kollegaer. Hvordan kan man skabe sig et fællesskab med nogen, som ikke har et startpunkt i arbejdet?
Venlig hilsen Tabitha
Kære Tabitha
Ensomhed har blandt andet den egenskab, at den bilder os ind, at vi er alene i verden. Jeg er helt med på, at det også kan føles sådan, når de mennesker, vi er mest knyttet til, ikke har tid til at være sammen med os i det omfang, vi gerne vil.
Jeg er ikke i tvivl om, at det er ekstremt vigtigt at stå i tæt forbindelse med andre end os selv. Men ingen mennesker kan fuldt ud polstre vores liv i en grad, så vi aldrig mærker ensomheden kradse.
Når det er sagt, så ved jeg til gengæld, at der findes rigtig meget, der hjælper på den desperate følelse af at hedde ”Palle” og bo i en børnebogsklassiker …
Fællesskaber findes i mange udgaver. Mens nogle møder deres venner på jobbet, gør andre det i fritidslivet.
Sport og kulturaktiviteter er blot nogle af de steder, hvor jeg ved, at mange mennesker knytter tætte bånd. Udgangspunktet er, at vi er åbne for at lære nye mennesker at kende.
Jeg kender en mand, der i sin tid mødte sin bedste ven i et lyskryds. Det var midt i myldretiden, og noget var gået helt bananas, så der kun var grønt for fodgængere cirka to sekunder ad gangen.
Begge stod de så der på den smalle helle midt i krydset og forsøgte at holde balancen, mens bilerne drønede forbi.
Selv om fællesskaber kan opstå de mærkeligste steder, behøver du ikke vente på, at nogen tilfældigvis dukker op på din vej, eller at trafiklysene driller ... Der er rigtig meget, du selv kan gøre for at møde mennesker, der kan blive dine venner.
Jeg vil foreslå, at du begynder med at tænke over, hvad du interesserer dig for. Der er ingen idé i at gå til kaproning, hvis du hader vand – eller melde sig til spansk uden rigtigt at vide, hvad du skal med dét.
Hun var 31, da hun fik et job, få kvinder har: ”Jeg er blevet beskyldt for at være dum og med for store bambiøjne”
Tag udgangspunkt i, hvad du godt kunne tænke dig at fylde din fritid med. Hvad gør dig nysgerrig, og hvor føler du dig godt tilpas?
Venner møder vi ikke kun i vores ungdom eller på jobbet. De findes alle vegne. Kunsten er at skærpe vores opmærksomhed, så vi opdager dem. Og den kunst kan læres.
Kærlig hilsen Anna
Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk
Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.