"Jeg skammer mig over, at jeg kan være glad, selvom min mand for nylig døde"
Foto: Colourbox
Hej brevkasse,
Jeg har mistet min mand, efter mere end 30 år sammen. Sygdomsforløbet gik hurtigt og var frygteligt svært. Nu er der gået et halvt år, og jeg er stadig trist, men også… glad. Jeg skammer mig meget over disse følelser.
Når jeg gør ting i hverdagen – drikker kaffe eller går i biografen, får jeg en så stærk følelse af, at det ikke er passende, og skammen bliver næsten sværere at bære end sorgen.
Vore børn og mine venner siger, at jeg skal slippe disse tanker, men det kan jeg ikke. Hvorfor har jeg det sådan, og hvordan skal jeg håndtere det?
/Louise
Anna Bennich
Anna Bennich er autoriseret psykolog, autoriseret psykoterapeut, foredragsholder og forfatter. Hun er også MåBra's egen psykolog, som svarer på læsernes spørgsmål om blandt andet stress, søvn, angst og depression, men også forholds- og livsstilsspørgsmål.
Psykolog Anna Bennich giver svar om sorgbearbejdning
Det lyder som om, I har været igennem en rystende og ubarmhjertig tid. Det er ofte kaotisk, når nogen, man står tæt på, bliver hurtigt syg og derefter dør forholdsvis hurtigt. Jeg forstår, at det har været utroligt hårdt for jer, der stod ham nærmest.
Nu er der gået et halvt år, og du beskriver, at du kan føle glæde indimellem. Det bliver jeg glad for at læse.
Det er en sund form for sorgproces – og en helt normal udvikling. Sorgen er selvfølgelig tungest i starten, men med tiden giver den plads til små lysglimt.
Disse lysglimt vidner om, at det ikke altid vil føles så mørkt og svært. De oplader os langsomt, på samme måde som vi kan oplades af de første varme solstråler på en husmur en tidlig forår.
Der sker noget med os, når vi vender ansigtet mod solen, et tegn på at noget nyt er på vej måske? Jeg ved det ikke, men sådan fungerer sorgen i hvert fald.
Vi får små øjeblikke, hvor vi kan føle glæde, lyst, og håb. Øjeblikke, der giver lidt hvile fra de tungere følelser, og som er meget helbredende.
Inden for denne normale sorgproces findes individuelle forskelle. Der er ingen præcis skabelon for, hvordan man skal sørge, hvor længe man skal sørge, eller hvornår det er okay at føle sig glad. At føle glæde af og til er ikke et problem i sorgbearbejdning.
Når man derimod hænger fast i sorgen og ikke formår at finde den mindste lysglimt i mørket, og der ikke sker nogen forandring over længere tid, så har man ofte brug for lidt hjælp til at komme videre, og det kan være en lang og kompleks vej.
At opleve skamfølelser er ikke ualmindeligt, og mange kan nok genkende din beskrivelse. Som mennesker er vi socialt ret følsomme, og vi bekymrer os mere eller mindre over, hvad der er socialt "rigtigt" og hvad omgivelserne synes og tænker.
Nogle gange er skam naturligt og berettiget, men den uberettigede skam, som du beskriver, er noget, vi altid bør forsøge at afvise og ikke lade den få magt over os.
At tage bevidsthed om skamfølelsen er et vigtigt første skridt. Når du har opdaget den, er næste skridt at stille spørgsmålstegn ved den og aktivt udfordre den.
Det betyder, at du fortsætter med at gøre de ting, der føles rigtige for dig: gå til middag, grine højt, nyde en film. Hvis du møder skammen direkte og fortsætter med at leve dit liv, vil dens magt over tid mindske.
Denne artikel blev først bragt hos måbra.com. Dette er en redigeret og oversat version.