Min datter har endelig fundet en kæreste. Men ud af det blå lufter han sine holdninger - og de er vilde

Kære Anna

Vores datter på 29 år mødte for et års tid siden en fyr, der er et par år ældre end hende. Så vidt vi ved, er han hendes første rigtige kæreste, og jeg ved, at hun i flere år har længtes efter én at dele livet med. De flyttede sammen for et halvt år siden, og han er virkelig en opmærksom og kærlig ung mand.

Problemet er bare, at han lufter de særeste holdninger, hver gang de to kommer herhjem til mig og min mand. Vi kan sidde over en god middag og tale hyggeligt med hinanden, og så ud af det blå, begynder han at lufte nogle ret vilde holdninger. Jamen jeg ved nærmest ikke, hvilket ben jeg skal stå på! Det kan handle om alt. Lige fra at Trump er den eneste, der kan redde verden - og til at alle mennesker der ikke kan bidrage til samfundet burde eskorteres ud til en øde ø, så de ikke ligger andre til last … SUK.

Min mand og jeg har opdraget vores datter til at være et kærligt og rummeligt menneske. Det har altid været vigtigt for os, at hun ikke voksede op med et snæversynet blik på den verden, vi alle er en del af. Jeg havde dog ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at disse gode egenskaber skulle bruges på at rumme en mand med så vanvittige holdninger!

Vores datter er en skøn, sjov og klog pige, og vi synes, hun kunne vælge så meget bedre end lige netop ham her. Men hvad kan vi gøre?

Frustrerede hilsner fra en mor og sviger­mor

Kære mor og svigermor

Jeg må indrømme, at jeg da også bliver en smule rystet over de ting, din svigersøn siger. Spørgsmålet er, om han reelt mener det? Jeg møder jævnligt mennesker, for hvem det er en drivkraft i livet altid at antage ”det ledige standpunkt” i enhver tænkelig sammenhæng. Især når de sidder i et selskab, hvor de ved, at det vil sætte sig på tværs af samtalen.

Selv om vi ind imellem kunne ønske det, så kan vi ikke bestemme, hvem vores voksne børn skal vælge som livsledsager. Dit brev her gør mig dog nysgerrig på, hvordan jeres datter selv forholder sig til sin kærestes udtalelser? Du indleder med at fortælle, at din svigersøn er en ”kærlig ung mand.” Ville han mon være det, hvis han stod hundrede procent inde for sine udtalelser? Jeg har i hvert fald svært ved at kæde holdningen om at bortvise mennesker til en øde ø sammen med ordet ”kærlig.”

Det sker ikke sjældent, at vi bliver nødt til at fokusere på, hvad mennesker konkret gør, frem for hvad de siger. Ord kan sidde så løst på et menneske, mens handlinger derimod rager mere utvetydigt og tydeligt i vejret. Det, vi GØR, siger mere om os end det, vi siger.

Selv om jeg i den grad forstår, hvorfor du og din mand er bekymrede, så prøv, om I kan forholde jer nysgerrigt til det, jeres svigersøn lukker ud. Hvorfra har han hentet stof til sine udtalelser? Og hvordan forestiller han sig, det ville blive at leve i et samfund, hvor man smider mennesker ud?

Grav lidt i det her. Jeres svigersøn har kun godt af at skulle svare for sig. Hvem ved, om han i den proces begynder at lytte lidt mere kritisk til sig selv?

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.