Min svigermor propper vores søn med søde sager. Hvordan siger jeg stop?

Kære Anna

Jeg skriver til dig i håb om, at min svigermor læser mit brev. Min mand og jeg er bestemt ikke sukkerfanatiske, men vi forsøger at leve almindeligt sundt, hvor børnene spiser morgenmad, frokost og aftensmad og derudover frugt og snacks i ny og næ, når den lille (slik-)sult melder sig.

Mit problem er, at min svigermor henter vores søn to gange om ugen. Det er jo dejligt og en kæmpe hjælp, men hun forkæler ham helt vildt med usunde sager. Det er vafler, pandekager, kakaomælk, is, kager og juice i store mængder. Ofte ”blærer” hun sig næsten med, hvor meget han har spist. Og det betyder, at to gange om ugen er han for mæt til at få rigtig mad til aften.

I weekenden ryger der også boller, slik og måske dessert indenbords, og det betyder, at vi faktisk selv må sige nej til de søde forkælelser, hvis ikke det skal tage overhånd.

Er jeg for pylret og skal bare nyde, at hun prøver at hygge om ham i hverdagen, eller skal jeg bede hende skrue ned for sukkermængderne? Det er lidt svært, da det ikke er min egen mor.

Kærlig hilsen svigerdatteren

Kære svigerdatter

Selv om jeg er varm fortaler for, at der gerne må gælde andre regler for mad og leg, når bedsteforældrene passer vores børn, så lyder det her en hel del over grænsen. Måske har din svigermor glemt, hvordan hun selv greb det an, dengang din mand var barn? Han er vel næppe opfostret på kager og juice alene …

Der er virkelig mange måder at hygge om hinanden på. Det behøver slet ikke handle om at overhælde alt med sukker. Alene det nærvær og den tid, din svigermor lægger i jeres søn flere gange ugentligt, er den fineste forkælelse, jeg kan forestille mig.

Kan du og din mand ikke fortælle hende, hvor værdsat hun er? Spørg ved samme lejlighed, om ikke hun kan overtales til at skrue bare en smule ned for kagerne. Jeg tror slet ikke, at vejen til din svigermors fornuft er helt så lang og stejl, som du frygter.

Fortæl med et smil, at de mange pandekager gør jeres sunde aftensmad lidt for uinteressant. Jeg studser lidt over, at du tror, det kun er dig, der skal tale med din svigermor om det her. Din mand kan vel lige så godt gøre det? Som du selv siger, så er det jo hans mor. Var det din, ville du vel ikke tøve med at tale med hende selv?

Jeg er sikker på, at jeres søns omsorgsfulde bedstemor elsker jer alle sammen lige så højt som før, også selv om I lige rækker en finger i vejret og markerer jer lidt på ”sukkerfronten.”

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.