Illustration: Thit Thyrring
Kære brevkasse
Det sker med jævne mellemrum, at jeg får skældud af en anden voksen. Jeg kan for eksempel huske en episode, hvor jeg kom kørende i min bil - og åbenbart havde forvildet mig ned ad en vej, der kun var til busser.
Det fik en buschauffør til at rulle vinduet ned og RÅBE HØJT af mig.
Jeg er helt med på, at det var mig, der var et sted, jeg ikke burde være, men jeg blev alligevel temmelig ked af det, og jeg kan ikke finde ud af, hvad der egentlig er den bedste måde at håndtere den slags skældud på.
Har I et godt comeback, eller skal man bare trække vejret dybt og svæve over det?
Skriv dit "Kære brevkasse"-dilemma til brevkassen@femina.dk eller i vores DM på Instagram @feminadk
Kære du
Jeg kender det virkelig godt. Jeg når ofte ikke at reagere, og derfor bruger jeg selv alt for lang tid på at genafspille scenen i reviderede versioner, hvor jeg siger noget ”helt genialt”.
Hver gang aftaler jeg med mig selv, hvad jeg skal sige eller gøre, når det sker igen. Men når det så sker igen, er situationen alligevel så tilpas anderledes, at jeg ikke får hevet mit præfabrikerede manus op af lommen.
Min pointe er, at der er svært at forberede det perfekte svar, som passer på alle tænkelige situationer.
Det du til gengæld kan gøre, er at aftale med dig selv, at du møder situationerne med en bestemt energi. Det kan både være en ”fuck dig-energi”, eller en ”jeg-har-overskud-energi”. Jeg har afprøvet førstnævnte, og jeg vil anbefale dig at gå med sidstnævnte.
Helt konkret går det ud på at smile, trække på skuldrene, sige noget i retningen af ”god dag til dig også” eller lignende. Jeg lover, at du føler dig som et større menneske, end den person der giver dig skældud.
SoMe-journalist. Keder mig, når jeg ikke står midt i en renovering og klager over mangel på søvn, når jeg gør. Typen, der køber en kat, fordi jeg ikke må have en hund. Jeg er bange for katte.
Kære dig, der får voksen-skældud
Hvor kan jeg dog bare relatere til dit dilemma!
Der er næsten ikke noget værre end at få hældt en spand voksen-skældud ud over sig. Det kommer næsten altid lidt ud af det blå og bliver stort set altid leveret på en meget ubehagelig og anklagende manér - som dit eksempel med buschaufføren.
Selv har jeg en tendens til at svare med samme tone, som den der skælder mig ud, altså som regel med en riiiiimelig snappy attitude. Men egentlig tror jeg ikke, at det er den bedste måde at håndtere det på, for som man siger: “kill them with kindness”
Hvis du kan vende det om, skrue op for din indre engel og få dig selv til at svare for eksempel buschaufføren tilbage på en overdreven imødekommende og overbærende måde, så er mit bud, at det vil få vedkommende til at få dårlig samvittighed over, at de overfusede dig - og måske vil de ikke lige så hurtigt begynde med det voldsomme voksen-skældud i fremtiden.
En hård respons vil derimod formentlig blot få buschaufføren endnu mere op i det røde felt og gøre, så han føler sig endnu mere berettiget til at have irettesat dig på den opfarende måde.
Men på den anden side - hvis du ikke kan lade være med at sætte hårdt mod hårdt, så forstår jeg det også godt - det gør jeg jo som regel selv, kan man sige…
Journalist med forkærlighed for litteratur og ligestilling. Ser alle realityprogrammer, der kan opstøves og er meget lykkelig over, at datingprogrammer er i høj kurs i øjeblikket.
Læs mere om:
