Brevkasse
20. december 2023

Vi aftaler at droppe vores kærester. Næste morgen vågner jeg til en kryptisk besked

"Jeg siger ja til at gå en tur med ham. Jeg spørger, om han har ombestemt sig om børn? Han siger ja. Jeg er i chok." Læs brevet til Renée.
Af: Renée Toft Simonsen
renée_toft

Foto: Andreas Houmann

Kære Renée

I starten af sommeren møder jeg en fyr. Det var virkelig kærlighed ved første blik.

Vi er sammen næsten hver dag, indtil den dag han siger, at han bliver nødt til at fortælle mig noget. Han ønsker ikke børn.

Jeg er 24 år og havde ikke overvejet børn. Men en måned efter vælger vi at stoppe vores forhold, fordi jeg ikke kan love, jeg ikke vil have børn.

Jeg er stadig ung og har svært ved, at andre sætter begrænsninger for mig. Kærligheden var der, men vi blev enige om hellere at stoppe det nu end senere.

Der er gået tre måneder, siden vi gik fra hinanden, og han har prøvet at få min opmærksomhed flere gange. Jeg siger ja til at gå en tur med ham. Jeg spørger, om han har ombestemt sig om børn? Han siger ja. Jeg er i chok.

Vi snakker videre om vores kærlighedsliv, jeg ser en fyr på det tidspunkt, men var på vej til at droppe ham. Han ser en pige, men siger, at hun ikke er som mig. Efter gåturen beder han mig om at genoverveje os.

Jeg aflyser min aftale med den anden fyr dagen efter, kommer på besøg, og han fortæller, at han har tænkt meget. Han savner mig og fortryder.

Han fortæller, han skal mødes med sin nye kærlighed i morgen og vil droppe hende. Han har lovet at skrive, om han vil mig.

Tirsdag vågner jeg til en besked om, at han ikke er klar til at tage stilling til børn, men håber, at jeg finder prinsen på den hvide hest. Jeg kan ikke finde ud af, om han er bange og har taget det “nemme” valg.

Jeg ved, han elsker mig. Men beskeden er modsat det, han skrev til mig efter vores gåtur, hvor han skriver, at han kun tænker på mig, og at hvis vi finder sammen, er det for at være kærester, flytte sammen og måske få børn.

Skal jeg blive og kæmpe?

Hilsen den ulykkelige

Kære Ulykkelige

Jeg kan godt forstå, du er i tvivl om, hvad du skal gøre lige nu, din kæreste/ekskæreste virker helt klart noget ubeslutsom, både i forhold til dig og i forhold til at ville have børn en gang.

Jeg synes dog, I begge er så unge, så hvorfor mon det er så vigtigt for ham at sige, at det vil han ikke? Har du undersøgt det? Det kan være, der er en grund, I sammen kan løse op for? Hvordan kan han vide det så sikkert i så ung en alder?

På samme tid er han heller ikke helt afklaret, for så ville han ikke kunne skifte mening efter tre måneder, hvor I ikke har set hinanden? Eller også er det sådan, at han har savnet dig så meget, at han vil gøre hvad som helst for at få dig tilbage? Men ikke alligevel, for nu har han afsluttet jeres forhold igen.

Han har endnu engang sagt fra over for at være kærester, men med en lille krog hængende i luften, så du ikke forsvinder helt. Så der er flere lag i det her.

Det ene handler om ham, og hvorfor han gør, som han gør, det andet handler om dig, og hvorvidt det er klogt at gå ind i et forhold til en fyr, der sender så modsatrettede signaler?

Hvorfor vil han ikke slippe dig helt, men har brug for at have en krog i dig? Når nogen gør sådan, tænker jeg, at det, at du vil ham, bliver en slags bekræftelse, og det er den bekræftelse, han måske ikke kan slippe?

Uanset hvad, så tænker jeg, at det hverken er særlig betænksomt eller omsorgsfuldt over for dig, og at det i sig selv skulle afskrække dig fra at ville være sammen med ham?

En anden ting er, hvordan hans tvivl påvirker dig følelsesmæssigt. Det kan ikke være særlig rart? Du bliver jo også helt vildt meget i tvivl om, han er værd at kæmpe for, om du skal gå ud af det eller give det en chance, det er naturligt efter min mening.

Jeg tror, du bliver i tvivl, fordi tænk nu, hvis han sagde, at det skulle være jer to, ville du så turde stole på, at han stadig mente det om tre måneder?

Og ville du have lyst til at gå all in på jer to? En anden vinkel kan være, at du var kommet videre og var i gang med at date en ny fyr, og selv om den nye fyr ikke var en, du havde lyst til at indgå i et forhold til, så burde din ekskæreste måske have ladet dig være i fred af ren ordentlighed overfor dig?

Hvis man er i tvivl, er det så det rigtige forhold at satse på? Vil du ikke gerne, at den fyr, du beslutter dig for at flytte sammen med, ikke er i tvivl?

Jeg ved, at kærligheden er en vanskelig størrelse. Den kan være tvivlende, uden at det er ment ondt eller uden at det er mangel på omsorg for den anden.

Så jeres situation kan godt være helt særlig, og derfor er det muligt, at det, du skal gøre, er at kæmpe for jeres kærlighed? Det er svært for mig at vurdere.

Nu har jeg ridset forskellige tanker op, du kan reflektere videre på, måske de kan hjælpe dig til at blive mere afklaret? Måske der er noget, jeg skrev, der fik dig til at mærke eller tænke andre tanker?

I bund og grund er det kun dig selv, der kender svaret, eller kan finde frem til svaret på dit spørgsmål, for det er kun dig, der virkelig kan mærke, hvor meget du vil være med til, eller hvor meget du kan holde til vil/vil-ikke-legen? Helt sikkert er det, at den gør dig ulykkelig, og du skal passe på dig selv.

Kærlig hilsen

Renée

Vil du lytte til femina? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Læs også