Kan du sige nej til dig selv?

Det der med at kunne sige nej til sig selv er en rigtig god ting at lære her i livet. Jeg fik en god anledning til at lære mine børn og nevøer lidt om dette, da dette års efterårsferie gik på hæld.
Vi sidder i bilen på vej ud at spise. Min nevø på 18 år har fået, så hatten passer med alkohol i ferien, mener hans moster! Så jeg foreslår, at det måske er en idé, at han holder en pause med alkoholen de næste uger, for hans krop kan nok godt trænge til lidt ro. Han er ikke helt uenig og synes faktisk, det er et udmærket forslag - meget fornuftig dreng.

Alle i bilen føler nu, de må give deres besyv med, og pludselig handler det om rygrad og viljestyrke. Det er jo en svær ting at tilegne sig, for det indebærer for eksempel, at man skal kunne sige nej til sig selv. Der er naturligvis ikke nogen af de unge mennesker, der mener, det er et problem for dem. Selvfølgelig kan de det, det er jo bare at gøre det.

Min nevø vil gerne bevise, at det kan han sagtens, og spørger, om vi skal vædde et anseligt beløb om, hvorvidt han kan lade være at drikke i to måneder. Da jeg siger top til væddemålet, sætter det en lavine i gang i bilen. Min søn, der er blevet ryger, siger, at han sagtens kunne holde op med at ryge i en måned, og spørger, om jeg vil vædde om det? Og så kommer den mindste med på vognen, han kan sagtens holde sig fra slik i to måneder, mener han, om jeg også vil vædde med ham? JA TAK, siger jeg, og der bliver givet hånd hele vejen rundt og grinet gevaldigt over alle de penge, jeg skal af med om to måneder.

Selv sidder jeg tilfreds og tænker, at det var billigt sluppet for mig. Tænk, hvis jeg kan få hver af dem til at holde sig fra noget, der er skidt for dem, i en lang periode og samtidig lære dem noget af det sværeste, vi mennesker må lære, nemlig at sige nej til os selv. Jeg gnægger for mig selv, det er et topherligt forsøg.

At det allerede i skrivende stund er mislykkedes med et brag, tager jeg ikke så tungt, og ungernes gæld har jeg eftergivet dem uden at kny. Jeg tror, det er fint i sig selv, at de smagte på det med rygrad og viljestyrke og på sværhedsgraden af manøvren. Erkendelse er nemlig altid det første skridt til forandring, og så må forandringen følge, når tiden er til det.
Kærlig hilsen
Renée

LÆS OGSÅ:

Camillas hjørne:
Opgør med evig ungdom

Oops i did it again