Selvudvikling
18. august 2011

Find din indre filmheltinde

Hvis du var filmheltinde, hvem ville du så være – fandenivoldske Lisbeth Salander, fashionistaen Carrie Bradshaw eller skrøbelige Maude Varnæs? Spørger du mig, vil jeg helst have lidt af dem alle
Af: af Camilla Kjems
https://imgix.femina.dk/media/websites/femina-dot-dk/website/sex-og-psykologi/klummer/camilla-kjems/1035-aug-kjems/1035-kjems-3-kopi_0.jpg

Hvis du var filmheltinde, hvem ville du så være - fandenivoldske Lisbeth Salander, fashionistaen Carrie Bradshaw eller skrøbelige Maude Varnæs? Selv om spørgsmålet lyder lidt som en dårlig test dig selv-quiz i det hedengangne "Mit livs novelle", er det faktisk et ganske reelt værktøj at gøre brug af, hvis man skal hjælpes lidt på vej i sin selvudvikling. I hvert fald hvis man skal tro filmmytolog Annette Wernblad. (Læs meget mere om det i denne uges FEMINA).

Spørger du mig, vil jeg helst have lidt af dem alle: Salanders stædige insisteren på retfærdighed og ligegyldighed over for, hvad andre tænker om hende. Carrie Bradshaws garderobe og stilsikkerhed og - ikke mindst - Maudes styrke, når det virkelig gælder.

Det handler om at omfavne de skyggesider, man har, og fremelske de personlige egenskaber, vi beundrer allermest hos andre - og her kan film altså være et vigtigt redskab. Ligesom al anden episk fortælling. For mennesker og historier rører os. Vækker genklang. Rusker i vores følelser. Og får udfordret og ofte også udvidet vores rummelighed og tolerance. Derfor er kultur godt. Og efter min mening ikke bare i et navlebeskuende perspektiv: Kultur som den, vi finder i film, musik, teater og bøger, danner os og gør os til bedre, bredere og mere favnende mennesker. Og det har vi stærkt brug for i disse tider!

Så velkommen til denne uges FEMINA, der ikke bare lærer dig om, hvad du kan bruge din filmheltinde til, men som altid også byder på et bredt udvalg af kulturtilbud, gribende interviews og artikler, der ikke bare underholder, men også giver dig udsyn og indsigt - og stof til eftertanke. Rigtig god fornøjelse!

Kærlig hilsen
Camilla Kjems

LÆS OGSÅ

https://imgix.femina.dk/legacy/media/55a46981826b4d9981cce1db4c340218.jpg
https://imgix.femina.dk/legacy/media/f22c71648e58431caaceb356c9c5376b.jpg

Læs mere om:

Læs også