”Det starter jo ikke med en voldtægt i kopirummet”

Den seneste tid er det blevet klart, at sexisme og sexchikane stadig er noget, der skal bekæmpes.

Den ene sag efter den anden dukker op til overfladen og vidner om en usund arbejdsmiljøkultur rundt omkring på de danske arbejdspladser.

Et utrygt arbejdsmiljø kan have psykiske konsekvenser

Sexisme og sexchikane kan ramme alle på tværs af alder og køn. Dog er der flere undersøgelser, der viser, at det i større grad rammer kvinder end mænd.

En undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra 2019 viser, at hver fjerde kvinde oplever chikane på arbejdspladsen.

Mange af de kvinder undlader dog at gå til ledelsen. Det er et stort problem, da det kan have store konsekvenser for både arbejdsmiljøet og helbredet.

Er der først en tone af en krænkende kultur, vokser den sig ofte kun større derfra.

Sexisme på arbejdspladsen

De seneste uger har en række modige kvinder rejst en vigtig debat om sexisme og chikane i mediebranchen og på Christiansborg. Men det foregår i alle brancher. Tal fra 3F viser, at 20 procent af fagforeningens kvindelige medlemmer har været udsat for sexchikane fra enten chefer eller kollegaer. I hotel- og restaurationsbranchen er mere end halvdelen af de kvindelige elever blevet udsat for uønskede tilnærmelser eller krænkelser. Og i IT-branchen sker det for mere end fire ud af ti kvinder.

I femina bringer vi en række vidnesbyrd fra kvinder, der har oplevet, at deres arbejdsplads ikke var et trygt sted at være. Det her er deres historier.

- Det starter jo ikke med en voldtægt i kopirummet. Det starter ofte i de små, men det er desværre sjældent, at det bliver ved én halvsjofel vittighed eller en lummer bemærkning, siger Anja C. Jensen, næstformand i fagforeningen HK privat, der blandt andet hjælper medlemmer med sager om sexisme.

- Det handler ikke om begær og lyst, men om magt. Har en person først fået lov til at slippe afsted med små ting, vil han ofte have mere og mere magt. Og så kan det komme til at gøre rigtig ondt.

Hvis denne kultur er vedvarende, kan det ofte føre til alvorlige psykiske problemer.

- Folk, der bliver udsat for det her længe, kan få det rigtig skidt — også med sig selv. Nogle udvikler en egentlig depression, og andre kommer til et punkt, hvor de er bange for at starte på et nyt job. Nogle påvirker det også så meget, at de bliver bange for at gå udenfor en dør, siger Anja C. Jensen.

Men det er også frygten for at miste sit job, der afholder kvinder fra at gå til ledelsen.

- Mange går også med en frygt om, at det kan koste dem jobbet eller forholdet til kollegaerne, hvis de går videre med det. For så bliver man hende, der siger fra og hende, der skal tages hensyn til, og som er besværlig, siger hun.

Oplever man sexisme eller sexchikane på jobbet, er der er en god grund til at gå til ledelsen. Som medarbejder på en dansk arbejdsplads er man nemlig altid beskyttet af lov om ligebehandling. Den siger, at du har krav på at blive behandlet ligeværdigt og på samme vilkår som dine mandlige kollegaer.

Hvad skal du gøre, hvis du oplever sexisme eller chikane på arbejdspladsen?

• Bebrejd ikke dig selv

Frem for alt skal du ikke bebrejde dig selv. Det er ikke din skyld.

• Sig fra

Tag det i opløbet og sig fra, hvis du kan. Gerne så højt, at alle hører det.

• Fortæl om det

Tal med nogle om det. Det kan både være kollegaer, venner eller en tillidsrepræsentant.

• Dokumenter det

Før dagbog over, hvad der sker. Det er godt bevismateriale, hvis du ender med at skulle bruge det.

• Gå til ledelsen

Gå til ledelsen og fortæl, hvad der er sket.

• Tag en med til mødet

Det er en god ide at have en med, når du går til ledelsen, så du ikke sidder alene, og så der er en til at dokumentere, hvad der sker, og hvad der bliver sagt.

Kilde: Anja C. Jensen, næstformand i HK Privat

Hvordan arbejdspladserne løser det her problem, er der mange bud på.

Det første skridt er at tale højt om grænseoverskridende og krænkende adfærd på arbejdspladsen, mener Anders Drejer, der er forsker og professor på Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet.

Det er både medarbejdere og ledere, der skal tale højt om det, så vi lærer at tale om de svære ting og sætte ord på, når noget går over vores grænser.

Men det er kun starten. Arbejdspladsen har ligeledes et ansvar for at sætte nogle rammer, der gør det muligt at sige fra.

- Det er dit eget ansvar, om du går til ledelsen eller ej, men det er samtidig også deres ansvar at holde øje med den kultur, der er, siger Anders Drejer.

- Mange steder er det en kultur, der er åbenlys. Der kan du ikke som leder sige, at du ikke ved noget om det. Det er ikke godt nok, og så svigter du dit ledelsesansvar.

Det er Anja C. Jensen enig i. Hun vil gerne flytte ansvaret fra skuldrene for dem, det går ud over.

- Ansvaret ligger jo hos dem, der har ansvar for arbejdsmiljøet på arbejdspladsen. Altså cheferne, siger hun.

- Det er vigtigt at forstå, at det ikke er din egen skyld. Du har ikke ansvaret for andre menneskers handlinger.

Det bedste redskab er et spejl

Snak om det. Kig jer selv i spejlet. Det er nogen af de tiltag, ledelsen kan benytte for at komme tættere på en løsning.

- Spørg ind til det i APV’en og lav en tydelig personalepolitik, der udviser nultolerance overfor sexisme og sexchikane og som fortæller, hvor man skal gå hen, hvis det sker alligevel, siger Anja C. Jensen.

- Kig også efter, hvad der er af forskellige kønsrollesystemer der understreger forskellen på mænd og kvinder. Vi ser at der, hvor der er stor forskel i magtstrukturer, typisk også er der, hvor problemet er størst, uddyber hun.

Anders Drejer peger også på, at der skal laves nogle interne undersøgelser i virksomhederne. Det kan for eksempel være i form af whistleblower-ordninger, hvor folk anonymt kan indberette, hvis de oplever noget af krænkende karakter.

Udover interne personaleundersøgelser, skal ledelsen også kigges efter i sømmene.

- Det er en ledelsesopgave at sørge for, at der er nogle politikker og en kultur, hvor ledelsen er tydelige rollemodeller og ikke griner eller ser igennem fingre med sexisme og chikane, når det forekommer. Mange steder ved lederne det jo godt, siger Anja C. Jensen.

- Jeg synes, at det bedste ledelsesredskab er et spejl. Spørg dig selv, om du ville gøre det her over for din datter? Hvis ikke, er det nok ikke det rigtige at gøre, siger Anders Drejer.

Debatten om sexisme og krænkelser har også åbnet op for spørgsmålet, om det nu er helt forbudt at flirte på arbejdspladsen. Men det mener hverken Anja C. Jensen eller Anders Drejer, at det er.

- Hvis man er i et trygt arbejdsmiljø, kan man godt tage en helt almindelig positiv bemærkning fra en kollega. Men hvis den er serveret med et ubehageligt grin eller i en nedsættende eller upassende tone, og hvor man ikke ved, hvad det næste, der sker, er, er det ikke et trygt miljø, siger Anja C. Jensen.

- Det er jo på godt og ondt, at der er rigtig meget social kontakt på arbejdspladsen. Det er en skræmmende stor procentdel, der møder deres partnere på arbejdspladsen, så det er jo ikke altid chikane. Men som ledelse skal man bare være opmærksom på, om der er en usund kultur, siger Anders Drejer.