Ditte Okman: Det er fandeme rart at blive voksen og opdage, at kvindekroppen er sindssygt lækker

Hvordan har dit forhold til din vægt og din krop udviklet sig med tiden?

– Da jeg var helt lille, tænkte jeg ikke så meget på min vægt, som jeg kan se, at meget unge piger – måske ned til otte-niårsalderen – gør i dag.

- Små piger, der sidder og gemmer deres maver med armene eller puder, piger, der siger, at de ser tykke ud. Børn, der takker nej til sukker, måske fordi de har hørt deres mødre himle op om faren ved det, når de kigger sig selv i spejlet.

- Som lidt ældre blev jeg dog meget bevidst om min krop. Når jeg tænker tilbage på min skolegang, den sidste halvdel i folkeskolen og måske endda i gymnasiet, var kvindens krop jo altid op for et grin. Altid baseret på hån.

- Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har hørt – enten fra oversmarte drengevenner eller fra lige så store fjolser i tv – at fisse lugter af fisk. At kønsbehåring er forkert. At kvindekønnet ser underligt ud. At uens bryster er grinagtige, lange bryster er grimme. Alt ved en kvinde, hendes hud, lugt, behåring og køn er blevet forkertgjort, svinet til, ud fra mandens forgodtbefindende.

- Det er fandeme rart at være blevet voksen og opdage, at kvindekroppen er sindssygt lækker. Jeg tror, det kan påvirke ens selvværd og derigennem måske kvinders sexliv.

- Jeg vil anbefale kvinder at give slip på de der tåbelige forstillinger om, at vi er forkerte. Det er vi ikke. Så det handler med tiden om at komme ud af hovedet, slukke hjernen og bare komme ned i kroppen. Den er lige, som den skal være.

Hvor mange kure har du været på?

– Jeg har med mellemrum kastet mig ud i kure. For eksempel en suppekur, da vi på en arbejdsplads skulle konkurrere om et vægttab efter jul. Men jeg har også prøvet Nupo. I cirka 12 minutter.

- Sagen er, at jeg er alt, alt for lystbetonet til at kunne overholde den slags. Det er, som om der bor et kæmpe pattebarn inden i mig, og hver gang den møgunge bliver nægtet noget som helst, så er det det eneste, den vil have. Hvis jeg ikke må få sukker, tænker jeg ikke på andet end wienerbrød og flødeboller. Hvis jeg ikke må spise efter klokken 18, føler jeg klokken 19, at jeg har fastet i to døgn.

- Min livsstil er, at jeg kan få det hele, hvis jeg bare tænker mig en lille smule om. For en lidenskabelig madelsker som mig er det at holde vægten et regnskab.

- Jeg bliver ganske enkelt nødt til at tænke mig om, hvis ikke jeg skal blive tyk igen, og derfor dropper jeg nogle gange desserten, fordi jeg hellere vil have vin, fravælger brødet, fordi jeg hellere vil have sovs.

– Jeg er elendig til at arbejde med begrænsninger og lukkede døre. Både i mine relationer og altså også med for eksempel mad.

– Og problemet med kure bliver ikke mindre af, at jeg faktisk elsker mad! Jeg elsker pighvar, tatar, svampetoast, hvidt brød med smør, jeg elsker trøffelpølse og kartoffelmos. Jeg elsker en blodig bøf og smørstegt spidskål. Mad er en kæmpe del af mit liv, min livskvalitet og min sociale sfære.

– Så jeg må bare erkende, at som den hedonist, jeg måske er, er en kur ikke alene et stort offer, men også et dødsdømt projekt.

Aldrig mere slankekur

Den traditionelle slankemåned er over os, men hånden på hjertet: Hvor mange kender du der har været på en striks kur og siden er blevet glade for deres krop (og holdt vægten)? I stedet for at bringe et slanketillæg bringer vi her interviews med disse inspirerende kvinder: Ditte Okman, Mette Helena Rasmussen og Jamin Babay, Ida Rud, Liv Utzon og Anna Thygesen, der hver har fundet deres egen vej.

Hvornår fik du nok – og hvorfor?

– Igennem de sidste mange år har jeg bare ædt og ædt og ædt. Men en dag lå jeg og så et program, jeg selv medvirkede i, og jeg må sgu erkende, at jeg fik et chok. Man taler om fem ekstra kilo på tv, men her vraltede jeg.

– Det var ikke optikken, det var mig, der var blevet heftigt overvægtig efter to graviditeter og fem år med total ligegyldighed. Da jeg så programmet, lå jeg faktisk i min seng og åd chips.

– Nå, men jeg gik ud på badeværelset og vejede mig, og lad mig sige det sådan: Jeg var LANGT over, hvad en kvinde på 165 cm skal veje, og måtte seriøst overveje, hvorfor jeg egentlig bruger så mange penge på ansigtscremer, masker og foryngende behandlinger, når jeg tilsyneladende var pisseligeglad med min krop. Det gav jo ingen mening.

– Og så lagde jeg min kost helt om. Jeg droppede i en periode junkfood, som ellers var en pænt stor del af mine måltider, jeg droppede kalorier i drikkevarer og kørte langt mere grønt og magert kød. Jeg fik bearnaise til min steak, men fritter blev udskiftet med haricots verts. Jeg fik lidt smørsovs til min pighvar, men udskiftede kartoflerne med grønne sager.

– Mange tror jo, at alle kan tage 2.000 kalorier og gå i nul på et døgn. Men det afhænger altså af både alder og aktivitetsniveau, og jeg skulle bestemt ikke have 2.000 kalorier for at gå i nul. Så jeg begyndte at gå ture og hovedregnede lidt på mit kalorieindtag. Det virkede langsomt, men sikkert, og jeg smed 14 kilo hen over et år.

Hvordan er dit forhold til mad, vægt og træning i dag?

– Modsat alle mulige kure, der ikke har gjort mig noget godt, har jeg fundet ud af at leve i balance.

– Jeg går til den, når jeg er ude, men spiser ret fornuftigt de dage, jeg er hjemme. Og det er ikke så svært, for jeg har opdaget, hvor freaking godt sund mad, grøn mad og mager mad også smager.

– Træningen er i meget korte perioder, men det kan da godt være, at jeg også skal arbejde den ind i min balance, da jeg jo med alderen trods alt kan se, hvilken vej det går. Alligevel kan jeg med helt klar stemme sige, at jeg aldrig har følt mig mere hjemme i min krop og gladere for, hvordan den ser ud, end jeg gør nu. Jeg synes faktisk, jeg er ret pæn.