Hvorfor er det (stadig) så kontroversielt at have hår på kroppen?

For to år siden gik det op for Camilla Siff Soluuna, der også bliver kaldt Soluuna, at hun ikke orkede at barbere sig for andres skyld længere.

På det tidspunkt var hun 21 år, havde glatte ben, kjoler i skabet og makeup i tasken. Gennem alle sine teenageår havde hun ikke skænket det en tanke, at det ikke behøvede være sådan.

– Jeg bor i en lille by i Sønderjylland, og der følger man bare strømmen. Det var først, da jeg begyndte at følge en række feministiske profiler på Instagram, at jeg begyndte at sætte spørgsmålstegn ved de normer, vi har i samfundet.

Normer, der for eksempel lærer piger, at kropsbarbering er et livslangt sisyfosarbejde.

– Lidt efter lidt gik det op for mig, at der var meget, jeg følte, jeg burde gøre, fordi jeg er kvinde, siger Soluuna.

Og da erkendelsen først var trængt ind, blev skraberen og barberskummet lagt bagerst på badeværelseshylden. Men beslutningen var ikke nem, for selvom Soluuna ikke havde lyst til at fjerne sine hår på kroppen, var hun bange for, hvad andre ville tænke.

– Jeg havde brugt hele mit teenageliv på at være den perfekte kvinde for mænd, og jeg var simpelthen ved at kaste op over det. Men alligevel frygtede jeg, hvordan folk ville reagere. Det er jeg stadig bange for.

På trods af at Solunna er kommet langt i sin egen erkendelse, oplever hun, at samfundet endnu ser det som et normbrud at have hår på benene som kvinde. Det er en opfattelse, der ligger hende på sinde at være med til at rykke ved, så derfor startede hun sidste år Instagram-profilen "De behårede kvinders klub", der i dag har 4.000 følgere.

”Hun burde dræbes”

Men der er endnu et stykke vej, før kropshår bliver så normalt, som det er naturligt.

Det ved 25-årige Ina Luna fra Norge. På flere sociale medier har hun delt billeder, hvor man kan se hendes kropsbehåring, og det har fået en hær af internetkrigerene til tasterne.

– Jeg lagde billeder på Instagram, og så var der folk, der skrev, at de ville slå mig ihjel, og "om der ikke snart var nogen, der ville aflive 'det', inden 'det' lagde æg", har hun fortalt til BT.

Foruden Instagram har Ina Luna også delt en video på TikTok, hvor hun danser i bikini og blotter flere af de kropsdele, hvor der naturligt gror hår på både mænd og kvinder. Men som stadig er ualmindeligt at se hos kvinder i mainstream sociale medier.

LÆS OGSÅ: Harry Styles i kjole på forsiden af Vogue er alt, vi har brug for lige nu

Dansevideoen førte til, at den norske kvinde modtog beskeder, der anklagede hende for at være ”uhygiejnisk”, ”klam”, ”en skændsel for det kvindelige køn” og en ”feminazi”.

”Hun burde dræbes, begå selvmord og holde sig langt væk fra sociale medier,” var der en, der skrev.

– Jeg synes egentlig, det er et meget godt billede på, hvor mærkelig verden er nogle gange. Hvordan kan folk blive så provokerede af det her, spørger hun.

En mandsdomineret industri

Nogle kan opfatte kropsbehåring hos kvinder som kontroversielt af to grunde, forklarer Karen Hvidtfeldt, der er professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet og forsker i køn.

For det første har vi nogle normer for, hvad der ses som anstændigt. For det andet følger vi, hvad moden dikterer.

– Engang var en kvinde anstændig, hvis hun bar gulvlange kjoler. Dengang var der ikke nogen, der fjernede hår på kroppen, for der var alligevel ingen, der kunne se det. Men moden har ændret sig, så kvinders kroppe er blevet mere synlige, siger hun.

Og det har blandt andet barberingsfirmaerne set en smart fidus i.

– Reklameindustrien lærer både kvinder og mænd, at naturlig kropsbehåring hos kvinder er uanstændigt. Det er helt skørt, men kvinders kroppe er på mange måder en kampplads, og der har gennem historien være mange regler for, hvad en kvinde må og ikke må.

I dag barberer mange kvinder sig for deres egen skyld, men der er også dem, der gør det for mænds skyld, vurderer kønsforskeren.

– Vi har en fælles forestilling om, at en attraktiv kvindekrop skal være blød og glat og se så ung ud som muligt. Men den glatbarberede krop ligner jo en barnekrop.

Så når mænd sender dødstrusler til en kvinde med hår, handler det om, at det forvrænger deres idé om, at kvinden er ren og uskyldig?

– Det understreger i hvert fald, at der er mennesker, der vil gå til yderligheder for at få magt over kvinders kroppe. Og måske signalerer naturlig behåring, at kvinden er voksen og bestemmer selv.

Klubben

I ”klubben”, som Soluuna kalder Instagram-fællesskabet, hun har fået skabt, deler følgerne både tanker og billeder af deres kropsbehåring med hinanden.

”Lad din kropsbehåring gro – hvis du har lyst” står der i profilbeskrivelsen, for klubben er ikke ment som en løftet pegefinger om, at man skal lade sit hår gro for at være feminist.

– Jeg vil bare gerne vise, at der findes et valg, og at man selv skal have lov til at tage det.

Soluuna oplever ofte, at kvinder skriver til hende, at de ikke føler, valget er deres, men at profilen inspirerer dem.

– Jeg får ugentligt beskeder fra medlemmer, der skriver, at de vil prøve at lade håret gro. Så kan de selv finde ud af, om det er noget for dem, i stedet for at ligge under for den tvang, mange oplever i starten af teenageårene, siger hun.

Og det er det vigtigste for Soluuna. Fællesskabet skal få folk til at stille spørgsmålstegn ved, hvorfor kvinder bruger både tid, energi og penge på at fjerne hår.

Samtidig er der også dem, der spørger, hvorfor det overhovedet er nødvendigt at dele billeder af letpåklædte kvinder med hår på kroppen.

– Til dem er mit svar bare, at vi har et problem med kvinders kropsbehåring. For at løse det, er vi nødt til at anerkende og sætte fokus det. Repræsentation er det vigtigste greb til normalisering.

Sug i maven

Fordi det stadig er mere normalt at se en kvinde med glatbarberede end behårede ben, er det en overvindelse for Soluuna, hver gang hun har bare ben på gaden.

– Det giver mig et sug i maven på den dårlige måde, selvom jeg ikke har oplevet, at nogle har sagt noget til mit ansigt. Men jeg oplever, at folk enten stirrer eller lige dobbelttjekker, om det nu var det, de så, siger hun.

Bag skærmen har Soluuna til gengæld oplevet, hvordan folk er anderledes modige.

Hun sletter de fleste af de grimme kommentarer, der kommer, for det er ikke sjældent, at mænd skriver ”ulækkert” eller sender en negativ emoji afsted.

Hun frygter, at der vil komme flere negative kommentarer, i takt med at profilen bliver større.

– Jeg kan jo se på andre profiler, at det er et synspunkt, der er derude, siger hun.

"De behårede kvinders klub" er allerede blevet lukket ned én gang, men det er uklart med hvilken begrundelse.

Soluuna vågnede bare op en morgen og kunne ikke logge ind. Hun fik ikke nogen begrundelse for, hvorfor profilen var blevet lukket.

– Det har måske været et troldeangreb, siger hun.

En såkaldt ”troll” er et fænomen på nettet, hvor vedkommende skriver kommentarer for at provokere eller opildne til diskussion. I ”klubbens” tilfælde kan de eller den samme person have anmeldt profilen så mange gange, at Instagram valgte at lukke den ned.

Siden har Soluuna dog fået profilen tilbage, men hun har samtidig fjernet omkring 200 følgere, der tydeligvis ikke var der for at sprede god karma.

– Men der er altså også en del mænd, der skriver, at det er fedt, at jeg tør dele det her.

Det er bare ikke særligt vigtigt for hende.

– Vi skal jo nå frem til et sted, hvor mænds holdning er lige meget. For det er den. Vi skal gøre, hvad vi har lyst til med vores kroppe, siger Soluuna.