Hvorfor skal jeg have mere ros for at være tynd - end for at være en god veninde?

Lin Bak og Kerstine Olsen sidder til et redaktionsmøde på mediet Heartbeats. Lin rækker hånden i vejret, da hun har gået og pønset på en idé til en podcast.

Den skulle handle om spiseforstyrrelser.

24-årige Lin har været fri for symptomer på spiseforstyrrelser i tre år og vil gerne bruge hendes erfaring til at give håb og sparring videre til andre.

Kerstine rækker også hånden i vejret.

Hun havde før redaktionsmødet ikke set Lin som en, der havde haft en spiseforstyrrelse, da det ikke var noget, de havde snakket om. Kerstine fortæller kollegerne, at hun også har haft spiseforstyrrelser tæt ind på livet, da hun blot et år forinden er stoppet i behandling for anoreksi. Hun valgte derfor at gå med på ideen.

Det blev startskuddet til podcasten "Skinny Bitch", der skal give et nuanceret billede af spiseforstyrrelser og gøre op med de fordomme og misforståelser, der hersker. Forhåbentlig kan den hjælpe andre mennesker i lignende situationer.

Allerede i folkeskolen

I Danmark er der omkring 75.000 mennesker, der lider af en spiseforstyrrelse - de fleste af dem er yngre kvinder.

Derudover er der dem, der er i risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse. Altså dem, der i mild grad udviser symptomer på en spiseforstyrrelse - fx at de tænker meget over den mad, de indtager, og hvordan de ser ud.

Kigger du på din vennegruppe, din folkeskoleklasse eller måske på dine kolleger, er det ikke usansynligt, at en eller flere har eller har haft et anstregt forhold til mad og krop.

Faktisk er knap hver fjerde pige i 9. klasse i fare for at udvikle en spiseforstyrrelse, for drenge drejer det som om hver 11.

Hvad er en spiseforstyrrelse?

En spiseforstyrrelse er en psykisk sygdom, der kan ramme alle på tværs af køn, alder og størrelse.

En person med spiseforstyrrelse er så stærkt optaget af mad, krop og vægt, at det går ud over personens sundhed.

En spiseforstyrrelse kan komme til udtryk på mange forskellige måder, men de tre mest udbredte er:

BED

BED står for binge eating disorder, tvangsoverspisning, hvor en person mister kontrollen over sig selv og overspiser. Efterfølgende rammes personen af en følelse af skam, skyld og væmmelse.

BED udgør 53 procent af det mest udbredte spiseforstyrrelser

Bulimi

Bulimi kommer til udtryk ved, at man overspiser, for så bagefter at komme af med maden i igen. Enten ved at kaste op eller ved at bruge afføringsmidler.

Bulimi udgør 40 procent af de mest udbredte spiseforstyrrelser.

Anoreksi

En person med anoreksi frygter at tage på og har samtidig et stort ønske om at tabe sig. Personerne undlader helt at spise - eller spiser meget lidt i løbet af den dag.

Anoreksi er den psykiske sygdom, som har den største dødelighed. Den udgør 6 procent af de mest udbredte spiseforstyrrelser.

Oplever du eller en du kender, at tanker om mad, krop og vægt fylder for meget, kan du kontakte LMS og få hjælp, støtte og rådgivning.​

Kilde: Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade

Jeg kunne jo godt styre det

Lin og Kerstines spiseforstyrrelser startede på to forskellige tidspunkter i deres liv.

De fleste tilfælde med anoreksi starter, ifølge Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, typisk, når man er i puberteten.

Det var også tilfældet for Lin.

- I folkeskolen var vi meget optaget af udseende, krop og vægt. Jeg blev præsenteret for, at der var noget, man kunne regulere på, og at tynd var det rigtige at være.

Så i 8-9. klasse begyndte vi kun at tage salat med i skole til frokost, siger Lin i podcasten og uddyber:

- Jeg har fundet et hæfte fra 9. klasse, hvor jeg har skrevet alle mine måltider ned, hvor jeg så har skrevet nogle små noter til mig selv om, at det, jeg spiste, var for meget.

Kerstine fik først diagnosen anoreksi efter gymnasiet i hendes sabbatår, da hun var 22 år gammel. På det tidspunkt var hun flyttet hjemmefra, og det var derfor nemt at etablere nogle dårlige vaner, når det kom til mad.

- Jeg kunne se nogle tegn, og jeg havde været i nogle situationer, hvor jeg lige blev nødt til at stoppe op og spørge mig selv, hvorfor jeg lige reagerede på en bestemt måde over noget mad. Jeg kunne godt se, at jeg var ude på et sidespor, men jeg ville ikke rigtig acceptere det, forklarer Kerstine.

- Jeg begyndte at skabe en idé om, at jeg jo så kunne være hende, der havde et problem med at spise. Det var nemt og uskyldigt, og jeg følte, at jeg jo sagtens kunne styre det.

Det store spørgsmål er: Hvorfor?

Man kan endnu ikke sige noget konkret om, hvorfor en person udvikler en spiseforstyrrelse.

I første episode af podcasten tager Lin og Kerstine fat i René Klinkby Støving, der speciallæge i hormonsygdomme, overlæge i ernæringsklinikken ved Aarhus Universitetshospital og professor i spiseforstyrrelse.

Han fortæller, at der typisk er en medfødt sårbarhed hos personer med spiseforstyrrelser. Men hvad, der trigger det, kan man ikke sige noget om, da det er individuelt.

Lin og Kerstine er heller ikke sikre på, hvad det er, der har ført til deres spiseforstyrrelser.

- Ser man på min historik, har jeg ikke rigtig noget, jeg kan sætte en finger på. Jeg har måske været for god til at tage ansvar og sat mig selv i anden række, og så er jeg måske lidt ekstra sensitiv, men at det er det, der har gjort, at jeg har udviklet en spiseforstyrrelse, tror jeg ikke, siger Kerstine.

Kerstine vil endnu ikke sige, at hun er blevet rask, og hun går stadig til behandling hos en psykolog cirka en gang om måneden.

- Jeg synes godt, at jeg kan pege på nogle ting, der måske også har været hårde i min barndom. Mine forældres skilsmisse eller min mors depression, men egentlig tror jeg også, at jeg kunne have fået den spiseforstyrrelse uden de ting, siger Lin.

Lin blev erklæret rask i midten af 2.G, men det var desværre ikke slutningen på kampen mod spiseforstyrrelser. Da hun var 20 år gammel, fik hun diagnosen bulimi.

- Jeg lærte ikke at spise ordentligt igen, efter jeg havde været syg med anoreksi, så jeg fortsatte i et spor, hvor jeg spiste store mængder mad for at tage på.

Efter sammenlagt to år i behandling for spiseforstyrrelser, blev Lin for tre år siden rask.

Begge kvinder har gennem behandlingen forsøgt at finde svar på, hvorfor de blev syge. Men nu er de kommet til et punkt, hvor det handler om at kigge fremad og ikke tilbage.

- Der er rigtig mange, der gerne vil søge en årsag. Det har jeg også selv været en del af, for det er meget nemmere at sige ”det er den hers skyld.” Men jeg tror bare, at det handler om at acceptere, at jeg har en spiseforstyrrelse og så se på, hvordan jeg bedst muligt lever med den, siger Kerstine.

Til pårørende

Som pårørende til en med en spiseforstyrrelse, vil man gerne hjælpe så godt man kan. Det kan dog være svært at finde ud af, hvad man skal sige og gøre.

Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, LMS, har lavet en liste med 14 gode råd til de pårørende.

Her er nogle af dem:

• Lyt og anerkend
• Bevar troen
• Styrk personens selvfølelse
• Personen skal ikke tage stilling til for meget
• Vær tålmodig

Et spiseforstyrret samfund

Det er ingen hemmelighed, at den tynde krop, stadig er noget, der bliver idealiseret mange steder, og spørger man Kerstine og Lin, burde der være mere fokus på, at kroppen er sund og rask, end hvilket BMI man har.

- Vi lever jo i et spiseforstyrret samfund, hvor det at være tynd er lig med at være sund, siger Kerstine.

- I skønhedsindustrien, modebranchen og medierne bliver der stadig brugt rigtig mange tynde mennesker. Men det afspejler jo ikke, hvordan befolkningen ser ud, tilføjer Lin og uddyber:

- Man har sat sådan en formel for, hvordan det er bedst at se ud, men alle kroppe er så forskellige, at det gør det umuligt for rigtig mange mennesker at leve op til.

Da de to nyudklækkede podcastværter begge led af anoreksi, oplevede de, hvordan de fik komplimenter, når de tabte sig, og hvordan hele diskursen om det, at være slank, var.

- Det blev altid italesat som noget positivt, at jeg var slank og tynd, og jeg fik mere ros for at være tynd, end hvis jeg havde lavet en megasej skoleopgave, fortæller Lin og griner.

- Når man får komplimenter, er det jo en form for anerkendelse. Og alle vil jo gerne have anerkendelse, så det søger man bare mere og mere af. Det er som at sparke bolden i den forkerte retning, siger Kerstine.

- Jeg blev også helt i tvivl om, hvad jeg så var uden min spiseforstyrrelse, da det jo var det, jeg fik så meget ros og komplimenter for. Hvad sker der så, hvis jeg pludselig tager to kilo på?

De håber begge på, at vi kan blive bedre til at komplimentere personen, fremfor udseendet.

- Det burde jo vægte højere, at man for eksempel er en god veninde, fremfor at man er tynd og pæn og går i det rigtige tøj, siger Lin.

Regnskabet gik aldrig op

For personer med spiseforstyrrelser, og især for folk med anoreksi, er dagene typisk planlagt ned til mindste detalje for at holde styr på madregnskabet.

For Lin og Kerstine har det betydet, at de er gået glip af mange ting i deres ungdom.

- Jeg føler lidt, at mit liv blev sat på standby, og at jeg er gået glip af mange ting som drenge, byture og fester. Jeg vidste jo præcist, hvad jeg skulle, når jeg stod op og hvad jeg skulle spise og hvornår. Det blev lidt en uforudset udgift, hvis det skete ændringer i det.

- Jeg sad jo hele tiden med et regnskab i hovedet, der ikke gik op, så jeg var heller ikke til stede, når jeg var sammen med veninder, siger Kerstine.

- Hvis der for eksempel er nogle, der spurgte, om vi skulle tage en øl, og man ikke havde planlagt en øl, så kunne det ikke rigtig lade sig gøre, uddyber Lin.

- Jeg har også engang skældt en medarbejder ud i en kaffeshop, fordi hun havde hældt mælk i min kaffe. Det var min ven, der havde bestilt for mig, og jeg nåede ikke at sige, at det ikke skulle være sødmælk, og at jeg selv ville hælde mælken i. Det ramlede jo fuldstændigt, og spiseforstyrrelsen styrede det hele, fortæller Kerstine.

Lin har også oplevet, hvordan spiseforstyrrelsen fyldte meget for hendes familie.

- I julen 2012 holdt hele familien jul i Norge. Og alt, hvad vi spiste, var lightprodukter. Det var risalamande på græskyoghurt og rødgrød med sødemidler i. Altså ting, som min familie ellers ikke ville bryde sig om. Men jeg kunne ikke acceptere, at det var andet end lightprodukter, og de var jo bange for, at hvis ikke det var, ville jeg ikke spise noget, fortæller Lin og fortsætter:

- Så det var jo ikke kun mig, men også hele min familie, der skulle indrette sig efter min spiseforstyrrelse.

Forhøjet levertal og tyndt hår

Kroppen er under et stort pres, når den ikke får de vitaminer og den næring, den har brug for. Derfor er der ofte fysiske ændringer ved en person med en spiseforstyrrelse.

Lin, der både har været syg med anoreksi og bulimi, oplevede to forskellige ændringer ved hendes krop, da spiseforstyrrelserne stod på.

- Udover at jeg var ekstremt undervægtig, da jeg havde anoreksi, fik jeg forhøjet levertal, fordi jeg spiste så ensformigt. Jeg fik også væskeophobning i benene og tabte store dele af mit hår, så jeg havde skaldede pletter i hovedbunden.

- Da jeg havde bulimi, gik jeg og havde ondt i halsen, fordi jeg kastede op. Jeg havde ondt i maven, fordi jeg på den ene side hele tiden var sulten og på den anden side kastede alt, hvad jeg spiste, op igen. Jeg fik også blodsprængte øjne og blev hævet i hovedet, husker Lin.

Kerstines krop ændrede sig også, da spiseforstyrrelsen var på sit højeste.

- Jeg lignede jo et skelet. Jeg så bare megasyg ud og var helt bleg og tyndhåret, og så var jeg bare vildt træt hele tiden. Jeg fik lavere blodtryk og begyndte at få små dun på kroppen, da den jo ikke kunne holde sig varm selv, fordi den ikke fik den næring, den havde brug for. Min menstruation udeblev også, fortæller Kerstine.

Udover de fysiske tegn, er der også psykiske og sociale tegn, man skal holde øje med hos en person med en spiseforstyrrelse.

Det kan for eksempel være, at man har tendens til at isolere sig socialt, er mere irritabel, har større behov for kontrol og har tvangsprægede handlinger i forbindelse med mad, motion, vejning og indkøb.

Skinny Bitch

Lin og Kerstine har valgt at lave podcasten "Skinny Bitch" for at hjælpe folk, der selv kæmper med en spiseforstyrrelse med at komme videre.

Men podcasten er også til de pårørende og andre, der gerne vil vide mere om spiseforstyrrelse. Derudover vil de bruge podcasten til at gøre op med de misforståelser omkring spiseforstyrrelser, der er.

- Vi snakkede om mange af de misforståelser og fordomme omkring spiseforstyrrelser, der gør det svært at snakke om. "Skinny Bitch" har vi brugt som en slags metafor, for når man spørger folk, så er en med spiseforstyrrelse bare en ”skinny bitch”, men det er det jo ikke, når man kigger på statistikkerne, siger Lin.

- Det kan jo også være et symbol på hele den der kultur omkring, at ”nu drikker vi Skinny Bitches, fordi vi ikke skal have kalorier,” siger Kerstine.

"Skinny bitch" var også ord, som Lin tit brugte om sig selv, da hun var syg med anoreksi.

- Det hjalp mig til at få et sprog omkring spiseforstyrrelsen, og så gav det en ironisk distance, fortæller Lin.

Du kan lytte til podcasten "Skinny Bitch" her.

Her er et uddrag fra podcasten: