"Jeg følte, jeg var spændt fast til briksen, og inden længe røg jeg ind i en vestorm, hvor jeg tabte al kontrol"

Pernille Bak, fødte en søn i 2015 og en datter i 2018

Efter fire timer med veer ringede vi til fødegangen. Vi havde valgt at føde på sygehuset, fordi vi forbandt det med tryghed.

På min ønskeliste til fødslen havde jeg skrevet, at jeg gerne ville føde i vand, og det nævnte jeg også i telefonen.

Jeg var på toppen. Fuld af overskud, klar til at føde og med fuldkomment styr på ve-arbejdet.

”Vi har ret travlt lige nu ... Men kom ind, når du ikke længere er tryg ved at være hjemme,” sagde jordemoderen undskyldende i den anden ende af røret.

Da vi ankom på sygehuset, var der ikke plads i fødemodtagelsen, så vi blev bedst om at vente i en fødestue, som ikke normalt var i brug og derfor heller ikke havde et kar.

At blive mor forbindes ofte med en fortælling om lykkerus og betingelsesløs kærlighed, men i efteråret og vinteren har hundredvis af kvinder fortalt en anden historie.

Den handler om at føle sig magtesløs og opleve svigt i et sundhedssystem, hvor man ikke fik den omsorg og forberedelse på moderskabet, som man havde brug for.

I en række artikler går femina tæt på moderskabet og fødslen og forsøger at finde svar på, hvorfor så mange kvinder oplever utrygge fødsler.

Det gør vi, fordi danske kvinder fortjener en værdig og tryg start på moderskabet.

Jeg blev også bedt om at lave en urinprøve, og det bekymrede mig, at den var fyldt med blod, men jordemoderen havde allerede forladt os, så jeg havde ikke mulighed for at spørge.

Jeg gik rundt og arbejdede med veerne, stadig med følelsen af kontrol og støtte fra min mand. Pludselig gik vandet, og min mand fandt en jordemoder på gangen, som undersøgte mig og kunne konstatere, at jeg var fire cm åben.

Så spændte hun en CTG-måler på min mave for at måle hjerteslagene, mens jeg lå fladt på ryggen på en briks, og forlod os igen.

Jeg vidste ikke, hvor længe jeg skulle ligge der, men det var noget nær ulideligt ikke at kunne arbejde med veerne, som jeg ellers var blevet så god til.

LÆS OGSÅ: Corona tvang Samantha til at vælge hjemmelivet med barn: Jeg opdagede, at jeg var en god mo

Jeg vidste godt, at den ønskeseddel, jeg havde skrevet, bestod af netop det: Ønsker og ikke krav.

Men ingen kendte til mine ønsker, for sedlen lå pænt og ventede i den gule kuvert sammen med vandrejournalen, som ingen havde haft tid til at kaste et blik på.

Jeg følte, jeg var spændt fast til briksen, og inden længe røg jeg ind i en vestorm, hvor jeg tabte al kontrol.

Vi havde nærmest været alene om fødslen

Efter et kvarter blev de konstante veer afløst af det, jeg instinktivt vidste, var presseveer. Min mand fandt endnu en tilfældig jordemoder på gangen, som konstaterede, at jeg var fuldt udvidet.

På det tidspunkt havde jeg mistet al kontrol og føling med mig selv og min fødsel. Jeg følte mig stresset og utryg. 19 minutter senere fødte jeg vores søn på briksen.

Vi havde valgt at føde på sygehuset, fordi det skulle være trygt og sikkert, men alligevel havde vi nærmest været alene om det.

Den følelse af usikkerhed rev tæppet væk under os. Jeg følte, at jeg havde været gæst ved min egen fødsel.

Bagefter skulle jeg sys. Jordemoderen, der havde taget imod vores søn, sagde undskyldende, at hun havde overarbejdet en del og havde problemer med sine hænder, så hun ville finde en kollega, som kunne sy mig.

Sådan har vi gjort

I denne uge bringer femina.dk vidnesbyrd om fem kvinders fødselsoplevelser og tiden før og efter. Femina har fået kontakt til kvinderne gennem en Facebook-gruppe for gravide og mødre.

Beretningerne er kvindernes vidnesbyrd og dermed udtryk for deres oplevelser. Formålet er ikke at kritisere de enkelte fødesteder og dets personale, men at belyse det svigt, mange kvinder oplever i forbindelse med graviditet og fødsel.

Pernille Baks vidnesbyrd er det tredje vidnesbyrd i rækken.

Du kan læse de andre her:

”Efter vi havde været hjemme i et par timer, var vores datter blevet helt blå og lilla”

"Efter fødslen følte jeg mig magtesløs. Jeg følte, at jeg ikke kunne tage vare på min datter"

Mie købte privat fødselsforberedelse: "Det sygehuset tilbød, var ikke tilnærmelsesvis nok"

Nanna Sofie blev sygemeldt med angst og PTSD under sin graviditet: "Kvinden er reduceret til affald, der skal skaffes af vejen"

En halv time senere kom hun tilbage og gjorde det selv uden bedøvelse. Der var ikke plads til os på barselsgangen, så vi måtte blive på fødestuen. Vi blev tilbudt at få en seng ind, men det blev flere gange glemt, så vi endte med at ligge klemt sammen alle tre på briksen i 14 timer.

Hen på aftenen gik det op for os, at vi ikke havde spist siden aftenen forinden, men personalet sagde, at der ikke var mere mad, så min mand kørte på McDonald’s.

LÆS OGSÅ: "Da Olga Ravn fødte sit første barn, følte hun, at hun mistede sig selv på fødestuen"

Sent på aftenen blev der plads til os på barselsgangen, hvor vi fik plads på en stue med et andet par. Det var så forstyrrende at være stuvet to familier sammen på én lille stue, mens vi forsøgte at finde ro i alt det nye og lære hinanden at kende som familie.

Min mand spurgte, om vi ikke bare skulle tage hjem, men jeg var stadig lidt rundt på gulvet og syntes, det var mest trygt at være et sted, hvor vi kunne bede om hjælp. Men vi bad aldrig om hjælp.

En kendt jordemoder

Det var tydeligt, at personalet havde for meget at se til, og det var vanskeligt at få sig selv til at afbryde dem for at svare på spørgsmål eller støtte os i ammeetableringen. Ingen af os sov den nat. Næste dag blev vi udskrevet.

Jeg kan ikke engang huske, om jeg så ansigtet på den jordemoder, der endte med spontant at tage imod vores søn. Det føltes upersonligt og samlebåndsagtigt for en begivenhed, der for os var så intim.

Jeg havde mistet tilliden til, at der ville være tid og plads til os, og derfor valgte jeg at føde vores andet barn hjemme i stuen. Med en kendt jordemoder, som ikke engang havde behøvet at læse min ønskeseddel, fordi hun kendte mig, men som gjorde det alligevel, fordi hun havde tid.

Knap tre år efter den kaotiske og utrygge fødsel på en overbelastet, underbemandet fødegang, fødte jeg vores datter i det varme vand. Guidet af vores jordemoder tog jeg selv imod hende, og det føltes så forløsende for alle de følelser og forventninger, der havde været uforløste siden den første fødsel.

Moderskabet og MeToo – et overblik

13. august 2020: femina.dk bringer interview med Olga Ravn om hendes roman ”Mit arbejde”. Den handler om hendes efterfødselsdepression og moderskabet. Hun kalder selv romanen for et frihedsbrev for hende selv og andre mødre.

4. september 2020: Olga Ravn udgiver ”Mit arbejde” og modtager flere hundrede beskeder fra kvinder, der har følt sig ensomme og utilstrækkelige som mødre. Efter udgivelsen skriver Olga Ravn et debatindlæg i Politiken med titlen: ”Den tid er forbi, hvor vores kroppe og psyker skal ofres for at bringe nye børn til verden”. I mellemtiden har MeToo-debatten fået fat i Danmark og sat kvinders rettigheder på dagsordenen.

6. oktober 2020: Olga Ravn fortæller i et interview med femina.dk, at hun har modtaget flere end 300 beskeder som reaktion på Politiken-debatindlægget. ”Der er meget ubearbejdet traume”, siger hun.

8. oktober 2020: Mødrehjælpen lancerer et manifest for en tryg fødsel. De ønsker blandt andet gratis fødselsforberedelse i små hold, gratis hjælp døgnet rundt til at komme godt i gang med amning og gratis hjælp til alle familier med psykiske efterveer. I et interview med femina.dk fortæller direktør for Mødrehjælpen, Ninna Thomsen, at der på det tidspunkt er 10.000 underskrivere, og at flere end 500 har indsendt deres fødselsberetning. ”Jeg synes, voldsomheden er slående,” siger Ninna Thomsen.

17. november 2020: En gruppe jordemødre bakker op om Olga Ravn og de kvinder, der oplever svigt i den danske fødselskultur i et debatindlæg i Information. De fremhæver, at strukturel sexisme også eksisterer i den danske fødselskultur. Allerede i 2015 protesterede jordemødre i et fælles opråb, og i 2016 forlod Morten Hedegaard Rigshospitalet i protest efter at have været fødselschef på stedet i 14 år. Han mente, der var for få hænder og for lidt tid til de fødende.

December 2020: Hvidovre Hospital melder ud, at alle førstegangsfødende med ukompliceret graviditet og fødsel skal sendes hjem otte timer efter fødslen. Regeringen og dens støttepartier samt Alternativet bliver enige om finansloven for 2021. Selvom det fremgår af regeringens forståelsespapir, at den vil forbedre de fødendes forhold, er de fødende ikke nævnt i finansloven. Over 25.000 har nu underskrevet Mødrehjælpens manifest, og 1200 har sendt deres vidnesbyrd til dem.