"Jeg har aldrig talt med et voldtægtsoffer, som ikke gav sig selv skylden"

”Min kæreste vil have mig til at sende nøgenbilleder. Hvordan siger jeg fra?”. ”Hvad betyder det at være homoseksuel?”. ”Vi havde ubeskyttet sex. Kan jeg være gravid?”

Det er blot nogle af de spørgsmål, som 27-årige Anne-Mette Glud Hjerrild modtager i sit arbejde som rådgiver hos Sexlinien.

Hun er en af dem, du kan betro dig til om de ting, du ikke kan dele med dine nærmeste. En slags virtuel fortrolig, som aldrig kunne drømme om at dele med nogen, at du eksempelvis er usikker på din krop eller seksualitet, eller at din grænse er blevet overskredet.

Hver dag modtager Anne-Mette og de andre rådgivere også henvendelser fra folk, der har været udsat for seksuelle overgreb.

- Som rådgiver kan jeg sidde i situationer med unge kvinder, som lige akkurat er kravlet op over den seksuelle lavalder. De er for eksempel blevet drukket fulde til en fest og blevet udsat for en voldtægt af nogle, som de egentlig troede var deres venner. Eller det kan være et perifert familiemedlem, som udnytter et ungt menneske i en sårbar tid, fortæller Anne-Mette.

I en række artikler henover sommeren sætter femina.dk fokus på voldtægtsloven i Danmark. Vi taler med de kvinder, der er blevet voldtaget og svigtet af retssystemet. Vi undersøger forskellen på samtykke og frivillighed. Og vi taler med eksperter og jurister om, hvordan vi sikrer os en lovgivning, der tydeliggør, at kun ja betyder ja.

- Det er virkelig hårdt at være i. At få historie på historie, hvor nogle menneskers grænser overhovedet ikke er blevet respekteret. Noget, der kommer til at påvirke dem resten af deres liv.

- Arbejdet som rådgiver har et healende potentiale for mig. Det er en måde for mig at komme videre på og hele fra nogle af de ubehagelige oplevelser, jeg har haft. Og så er det enormt vigtigt for mig at møde andre unge på samme måde, som jeg selv gerne ville være blevet mødt.

Hvad er Sexlinien?

Sexlinien er Danmarks ældste og største informations- og rådgivningsportal om sex, køn og krop. Her kan du blandt andet få anonym rådgivning om sex, prævention, graviditet, sexsygdomme, krop og seksualitet.

Sexlinien har ca. 11.000 rådgivninger på telefon, chat og brevkasse om året.

Rådgiverteamet består af cirka 30 rådgivere, som er specielt uddannede i at kunne besvare dine spørgsmål. De er anonyme, men de fleste er studerende fra fx medicinstudiet, lærerseminariet, psykologistudiet, osv.

"Var det min egen skyld?"

Anne-Mette har aldrig oplevet, at en henvendelse om seksuelt overgreb ikke også er blevet efterfulgt af spørgsmålet, om det var personens egen skyld. Og det siger noget om, hvor vigtigt samfundets syn på samtykke er på vores egen virkelighedsopfattelse, mener hun.

- Det kan være så grelt. Både fra, at de er frosset i øjeblikket, eller at der har været mange personer involveret, til at de har råbt og skreget nej. Og de føler stadig, at det er deres egen skyld. Mange gange er det endda overgrebspersonerne, der har fortalt dem, at det er deres egen skyld.

Det at fryse under en voldtægt er langt fra ualmindeligt. Ifølge en svensk undersøgelse oplever 70 procent af dem, der er udsat for en voldtægt, at de fryser under voldtægten. Altså, at deres krop føles paralyseret, og at de dermed ikke er fysisk i stand til at gøre modstand.

LÆS OGSÅ: "I det øjeblik gik det op for mig, at min stemme var ligegyldig"

- Som situationen er nu, kan jeg ikke sige til dem, at lovgivningen er på deres side, hvis de frøs i øjeblikket. Det er grimt og frustrerende, og det gør mig virkelig vred.

For Anne-Mette er det altafgørende, at der kommer fokus på samtykke. Det vil give os et sprog for, hvor vores grænse går, og det kan skabe en kulturændring, siger hun.

- Da jeg blev udsat for overgreb, tog det mig virkelig langt tid at forstå, hvad der var sket. At den oplevelse, jeg havde haft, var alvorlig, og at mine følelser var reelle. For jeg var ikke informeret om grænser. Jeg var ikke informeret om, at et nej betyder nej, siger hun.

Mere og bedre seksualundervisning

Udover at der skal indføres en ny samtykkelov, peger Anne-Mette derfor på, at man på ungdomsuddannelserne skal have en seksualundervisning, der har fokus på at lære unge mere om grænser.

- Hvis vi gerne vil have ændret en kultur, så er det vigtigste af det hele, at vi er ambitiøse på de fremtidige generationers vegne. Hvis vi i skolen bliver givet et sprog for ikke bare grænser, men også køn, krop og seksualitet, så giver det anledning til at starte samtalen.

Hendes egen seksualundervisning i folkeskolen var ifølge hende selv både kortfattet, mangelfuld og akavet, fordi den ikke nødvendigvis blev varetaget af nogle mennesker, der var særligt trygge i emnet. Og så var fokus på biologi: Kvindekroppen får menstruation og kan blive gravid. Mandekroppen kan producere sæd og befrugte kvinden.

Men hvordan finder man ud af, hvad man har lyst til? Hvem man tænder på? At sex ikke nødvendigvis behøver at være imellem en mand og en kvinde? Og at det gerne skulle være en god oplevelse for begge parter?

- Nogle mener måske, at det er forældrenes ansvar at lære børn den slags. Men det er der, vi er nu, og vi lykkes jo tydeligvis ikke med det, så derfor tror jeg på, at vi er nødt til sammen at gøre en indsats for at opnå en fælles forståelse for, hvad der er i orden, og hvad der ikke er, siger hun.

Anne-Mette foreslår, at fokus i langt højere grad skal være på alle de følelser og tanker, der relaterer sig til sex – og ikke kun selve den fysiske akt, hvor en mand kan gøre en kvinde gravid.

Vi kan tale om, hvad man kan gøre ved sig selv og hinanden, som kan give nydelse.

Vi kan tale om, hvilke køn der findes, og hvordan det kan føles, hvis man ikke kan identificere sig selv med det biologiske køn, man er blevet tildelt ved fødslen.

Og vi kan tale om, at det kan være svært at være ung og finde ud af, hvad man har lyst til og ikke har lyst til. At det kan være svært at være fuld og ikke særlig erfaren og få overtrådt sine grænser, før man overhovedet rigtigt ved, hvor de går.

- "Har du lyst til at kysse?" Jeg synes ofte, det bliver gjort til sådan en ting, der er akavet at spørge om. Det spørger man bare ikke om. Men hvorfor egentlig ikke? Jeg synes selv, det har været det fedeste i hele verden, de gange jeg er blevet spurgt om det, siger hun.

Hvordan ser seksualundervisningen ud i dag?

Seksualundervisning i folkeskolen hører i dag under det obligatoriske fag "Sundheds-og seksualundervisning og familiekundskab".

En undersøgelse fra 2019 viser, at eleverne finder undervisningen utilstrækkelig, når det gælder emner som blandt andet rettigheder, normer, mangfoldighed og seksualitet.

I undersøgelsen konkluderede man, at skolerne generelt har større fokus på kompetenceområdet "Sundhed og trivsel" end på "Køn, krop og seksualitet", og at lærerne kun i ringe omfang kender til rammerne og de mest centrale emner for undervisningen.

Til sammenligning vedtog den britiske regering for nyligt, at emner som samtykke, chat-sex og LGBTQ+ skulle være en obligatorisk del af undervisningen i grundskolen.

Sidste år foreslog Sex og Samfund at indføre obligatorisk seksualundervisning på ungdomsuddannelser som STX, HHX og HTX, men i en rundspørge fremgik det, at kun seks ud af elleve partier gik ind for forslaget. Siden har regeringen ikke forholdt sig til emnet.

Kilde: Børne- og undervisningsministeriet, Heartbeats og Sex og Samfund

Samtykkelov - nu

Seksualundervisningen er et middel til at få fremtidens generation til at tage stilling til grænser og samtykke, mener Anne-Mette. Men en forudsætning for, at det vil have en effekt, er, at lovgivningen kommer på plads.

- Det er omsonst at lære unge at være opmærksomme på egne og andres grænser, hvis ikke det bliver afspejlet i det samfund, de bliver mødt af. Det er at svigte folk, når nu vi ved, hvor mange der bliver udsat for overgreb. Vi er bare slet ikke der, hvor vi skal være, og derfor er der behov for en overopmærksomhed på samtykke, før vi finder et leje, hvor det er en helt almindelig ting at forholde sig til.

LÆS OGSÅ: Hvor mange voldtægtsofre skal svigtes, før ministeren har tænkt længe nok?

Det at have sex er nemlig en konstant forhandling, siger Anne-Mette. Det kan ske, at man mister lysten undervejs, og så skal man være i sin gode ret til at sige fra.

- Ligesom hvis man har en hyggedag med sin veninde, så er det jo heller ikke bare sådan, at man skubber hende ind i biografen og bagefter hen på en bar for at fylde vin på hende. Man spørger jo hele tiden: "Har du lyst til at se denne her film?", "Skal vi drikke et glas vin bagefter?". Man er konstant opmærksomme på hinanden, og sådan bør det også være i en seksuel relation.

- Og sådan fungerer det helt sikkert allerede i rigtig mange seksuelle relationer- og gudskelov for det! Samtykke handler bare om, at det er den form for relation, vi skal styrke og hylde.