Våbenglad og mor til syv: Her er fem ting du skal vide om Amy Coney Barrett

Spændingsniveauet i den amerikanske valgkamp steg markant, efter højesteretsdommeren og det liberale ikon Ruth Bader Ginsburg for nylig døde i en alder af 87 år.

Demokraternes præsidentkandidat, Joe Biden, mener, at det amerikanske folk først skal vælge dets præsident og derefter lade ham udpege den dommer, der skal overtage Ginsburgs tomme sæde.

Men Donald Trump har en anden plan. Han har officielt peget på den konservative jurist og forbundsdommer Amy Coney Barrett som kandidat til USA’s højesteret. Og i nat blev hun godkendt som højesteretsdommer af senatet i USA.

- Du er virkelig fantastisk. Du er meget kvalificeret til det her job, sagde præsidenten på et pressemøde i slutningen af september, da han officielt udpegede hende.

Kvinden, han taler om, er 48 år, mor til syv og kendt for sin stålsatte vilje mod abort.

Med Amy Coney Barett som ny højesteretsdommer vil USA's højesteret blive rykket markant mod højre, og det kan bringe flere af de progressive reformer i farezonen.

Her er fem ting, du skal vide om Amy Coney Barett.

Barett tolker forfatningen meget bogstaveligt

Under en ceremoni i Det Hvide Hus i lørdags talte både Donald Trump og Amy Coney Barett varmt om den nu afdøde højesteretsdommer Ruth Bader Ginsbrug, der var beundret for sin livslange indsats for kvinders rettigheder i USA.

Men efter ros, kom der ris. I en indirekte kritik gjorde Barett opmærksom på, at dommernes opgave er ”at tolke teksten i forfatningen, som den er skrevet og ment frem for at sætte os i lovgivernes sted”.

Barett mener altså, at forfatningen skal tages meget bogstaveligt, og det kan ifølge Harvard-professor Cass R. Sunstein få fatale konsekvenser.

Hvis Barett indsættes, vil kun tre af de ni dommere tilhøre den liberale fløj, mens de seks andre tilhører den konservative.

Sunstein frygter, at Amy Coney Barett og de andre konservative dommere vil kunne sabotere Joe Bidens bestræbelser på at opfylde de nationale klimareduktionsmål.

Derudover frygter professoren, at Obamas sundhedsreform, Obamacare, vil blive anset for at være i strid med den amerikanske forfatning, hvis flertallet af højesteretsdommerne er konservative.

Hun har arbejdet for en konservativ højesteretsdommer

Dommerkandidaten har i store dele af sin karriere arbejdet som akademiker ved University of Notre Dame, et katolsk universitet i Indiana. Hun har også arbejdet for den nu afdøde og ultrakonservative højesteretsdommer Antonin Scalia og repræsenterer på den måde de samme holdninger, som han gjorde.

Siden 2017 har hun været føderal dommer ved en appeldomstol, der dækker retsdistriktet Indiana, Illinois og Wisconsin.

Trumps kandidat er imod abort

En højesteretsdommer sidder i udgangspunktet på sin post for livstid, så det kan få indflydelse på det amerikanske samfund i årtier, hvis Barett bliver den endelige overtager efter Ginsburg.

Modstandere frygter dermed, at Trumps valg af Barrett betyder, at retten til den fri abort er i fare.

Siden 1973 har retten til fri abort været omfattet af den amerikanske forfatning, men Amy Coney Barett er modstander - både på det politiske og personlige plan. Et af hendes egne børn blev diagnosticeret med Downs-syndrom tidligt i graviditeten, men Barett valgte ikke at få foretaget en abort.

Det er blandt andet en af grundene til, at hun er et ikon for mange konservative, kristne amerikanere.

Barett har stærke religiøse overbevisninger

Amy Coney Barett er selv katolik og tilhører den kristne gruppe ”People of Praise” — et fællesskab, der støtter hinanden økonomisk, materielt og spirituelt. Hendes religiøse synspunkter har bekymret mange af Demokraterne, siden hun i 2017 blev udpeget til den føderale appeldomstol.

Den demokratiske senator Dianne Feinstein har tidligere sagt, at Barrett længe har troet, at hendes "religiøse overbevisninger bør sejre".

- Dogmet lever højlydt i dig, og det er bekymrende, siger Feinstein.

Selv har Amy Coney Barrett dog udtalt, at hun er "rettroende katolik", men at hendes religiøse overbevisninger ikke har indflydelse på dommerarbejdet.

Hun er imod en strammere våbenlov

I sit hverv som føderal dommer har Barett tidligere udtalt, at hun er modstander af en strammere våbenlov. Hun tolker forfatningens ord bogstaveligt, og i den fremgår det, at befolkningen har ret til at bære våben.