Liv
6. november 2020

Kære Mette Frederiksen, Nordjylland får det ikke bedre af, at vi liker dit strandbillede

Landets statsminister forsøgte at høste likes på den nordjyske mink-tragedie, og internettet svarede igen.
Af:
Mette Frederiksen

Maria Brus Pedersen. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Siden marts har vi mere eller mindre vænnet os til, at når Mette Frederiksen står på et pressemøde og siger hop - eller hold afstand og tag mundbind på - ja, så gør vi det.

I går fortalte hun os på endnu et pressemøde, at samtlige danske mink skal aflives, og at syv kommuner i Nordjylland reelt lukker ned.

Kort efter satte hun (eller en driftig social media-medarbejder) sig til tasterne og bad om, at vi støtte nordjyderne ved at... like og dele et opslag.

På Instagram opfordrede hun sine følgere til at like et opslag, så det lignede, at der stod ”Jeg <3 Nordjylland”.

Facebook kunne man se statsministeren (der faktisk selv er fra Aalborg, Nordens Paris og en af de Nordjyske kommuner, der ikke er lukket ned) posere smilende og vindblæst med hånden i lommen på en nordjysk strand. BIlledet blev akkompagneret af en tekst, hvor hun bad folk om at ”like og dele” for at støtte Nordjylland.

Og det gjorde (i skrivende stund) lige over 84.000 danskere på instagram og knap 33.000 på Facebook.

Men mens fingeren hang i luften over iPhone-skærmen, nåede en del af os alligevel at tænke, vent ... hjælper det egentlig de corona-karantæne-ramte og mink-mutations-ramte nordjyder, hvis jeg dobbeltklikker?

Og skal en statminister egentlig forsøge at høste likes og delinger på det, der ikke bare er en stor, personlig tragedie for 6000 mennesker i Nordjylland, men potentielt også kommer til at give Danmarks økonomi en mavepuster? Well…

Landets statsminister, der ikke går af vejen for at dele leverpostejsmader og hjemmebagte flutes på sin Instagram-profil, ramte lige omtrent 6000 kilometer ved siden af skiven.

Og internettet svarede igen, som internettet nu svarer bedst – i memes. Vi har samlet nogle af de kreative comebacks herunder:

Læs mere om:

Læs også