Er du faldet i mor-fælden?

Da jeg blev mor for første gang for 13 år siden, ændrede mit liv sig med ét. Det gjorde det også for min mand, og vores søn var en kæmpe glæde for os begge. Set i bakspejlet ændrede jeg mig nok hurtigere og mere drastisk, end min mand gjorde. At blive mor var som opfyldelsen af mit livs profeti. Det var en rolle, jeg havde ventet så længe på at udforske, at jeg nu tog den på mig med hele mit hjerte – og hele min krop. Og sådan skal det også være, for et lille barn har brug for bunker af omsorg og opmærksomhed.

Da vores søn var knap 2 år, ville jeg gerne i gang med at lave en bror eller søster til ham. Men dér sagde min mand fra. Han ville have sin kone tilbage først. Jeg blev overrasket. Hvad mente han? Han havde mig jo, jeg var jo lige dér og ovenikøbet mere hjemme end nogensinde før. Men den købte han ikke. I hans optik havde vores barn scoret mit hjertes førsteplads, og hvor højt han end elskede at være blevet en familie, så nød min mand ikke at komme i anden række. Ønsket om et barn mere delte han. Men først skulle vi tilbage på kæreste-kurs.

Mor 24/7

Fra at have været Fest-Sara, Kæreste-Sara og Seksuelle Sara og alt muligt andet på skift havde jeg forvandlet mig til Mor-Sara. De andre dele af mig var kommet nederst i bunken, og de kom ikke rigtig op igen af sig selv. Fra det tidspunkt gik der yderligere to år, før vi begge syntes, vi var klar til familieforøgelsen. Så lang tid tog det for mig at fatte, at jeg ikke behøvede at være mor hele tiden for at være en god mor. Problemet var ikke den nye hat på min rollehylde – problemet var, at jeg havde den på hele tiden.

Jeg møder en hel del kvinder, også med store børn, der aldrig rigtig tager det valg: At hente de andre dele af sig selv hjem igen og lægge mor-kortet nederst i bunken indimellem. Er det dig? Så overvej, om mor-rollen fylder passende i dit liv. Hvis du når frem til, at den har slugt de andre versioner af dig, mere end godt er, må du omprioritere. Det sker ikke af sig selv. Du må udskifte nogle af dine vaner, så der går mindre energi med at ”ordne” og mere med at slappe af og være kvinde – og kæreste.

Selv om jeg ikke helt forstod min mand dengang, er jeg i dag taknemmelig for, at han satte mig stolen for døren. Jeg tror på, jeg er en bedre forælder, når jeg ikke har mor-hatten på 24-7. Og faktisk er det jo også i børnenes interesse, at mor og far er rigtige kærester – for så holder vi længe.