Thailandske Sommai giftede sig med danske Niels: "Han vil gøre alt for, at jeg og mine børn skal have det godt"

Kom indenfor, du er sikkert sulten oven på den lange togtur ... En smilende kvinde åbner døren til det lille parcelhus, mens duften af thaimad strømmer os i møde. Vi er i den nordvestlige afkrog af Danmark – helt derude, hvor de korngule marker bugter sig op til hoveddøren, og hvor vindmøllerne kører for fuld udblæsning. Her i området omkring Thisted bor der 925 thailandske kvinder. For 25 år siden boede der kun én, og det er hende, vi skal møde nu. Sommai hedder hun, og hun har for nylig fejret sølvbryllup med danske Niels.

Vi går alle tre ind i stuen, hvor bordet er dækket, og hvor rullegardinerne kæmper en hård kamp for at holde sommervarmen ude. – Skal vi nu have ris igen, Sommai? Du ved jo, at jeg bedre kan lide rugbrødsmadder. Niels kigger drillende på sin kone – men ser nu ganske tilfreds ud, da Sommai øser en rygende varm portion ris med sursød sauce op til ham. På væggen hænger et maleri af Vesterhavets fiskere, og i reolen ved siden af står to skinnende Buddha-statuer. Den jyske muld møder Østens mystik. Nøjagtig som det skete for 27 år siden, da Niels gik ind på den strandbar i Pattaya, hvor Sommai arbejdede. – På det tidspunkt havde jeg været skilt fra min danske kone i otte år, så jeg tog til Thailand for at få ”en sjov ferie”, blinker Niels. – Og så faldt jeg for Sommai. Det gjorde jeg. Og jeg tror, jeg ville have været meget ensom, hvis jeg ikke havde mødt hende. LÆS OGSÅ: Emilia van Hauen: Én slags kærlighed er ikke finere end en anden

Barpige i Pattaya

Historien om Sommai er historien om en viljestærk kvinde, der har løftet sig selv og hele sin familie ud af fattigdom. Mens tordenbygerne trækker sammen over parcelhuset i Thisted og Niels forsvinder ind i de tilstødende gemakker, fortæller Sommai, at hun rejste til Pattaya af nød. Efter sin søsters død var hun blevet eneforsørger af otte familiemedlemmer: Søsterens to børn, sine egne fire børn og sine forældre. – Min første mand var død, så jeg havde giftet mig igen. Men min mand rejste til Saudi-Arabien for at arbejde, og til sidst blev han træt af at skulle forsørge så mange mennesker. Han gad ikke mere, fortæller Sommai. Hun knoklede som daglejer i markerne omkring landsbyen. – Men det blev for hårdt for mig, så jeg rejste til Pattaya for at tjene penge. Jeg tog ikke af sted for at møde en udlænding, jeg kunne blive gift med – men jeg håbede da på det, smiler Sommai. – Jeg var 33 år, da jeg kom til Pattaya, og jeg var lidt for gammel til at være sexy. Så helt ærligt: Jeg mødte ikke så mange mænd. Konkurrencen med de unge piger var for hård.

Sommai (i midten med sin mand Niels) er en af de thaikvinder, der er fulgt tæt i den meget ærlige film ”Hjertelandet”, der giver stof til eftertanke. I filmen oplever vi blandt andet, hvordan Sommai får smedet sin niece Kae (th. i lyserød) sammen med danske Kjeld. Kaes søster Mong (tv. i lyserød) er allerede gift med danske John.

”Skal du ikke have dame på”

Sommai vender sig om, da Niels kommer luskende ind i stuen igen. – Far, du kan ikke være her, mens vi taler, siger hun bestemt. – Jeg er begyndt at kalde ham ”far”, jeg synes, det passer godt til ham, griner Sommai. Niels er kun ni år ældre end hende, men ser ud til at have det fint med sit kælenavn – og med at blive gennet ud på terrassen, så Sommai kan fortsætte sin historie. – Jeg mødte Niels en aften, hvor alle de unge piger var ”udsolgt”. Jeg var egentlig gået op på mit værelse, men ejeren af baren kom og hentede mig. Og dér sad Niels helt alene. Så jeg spurgte ham: ”Skal du ikke have dame på? Det er jo det, det hele går ud på”, smiler Sommai. De to tilbragte ni dage sammen i Thailand. – Og da Niels var rejst hjem igen, savnede han mig så meget, at han inviterede mig til Danmark. Jeg kan huske, at han skrev: ”Du kan komme herop i tre måneder, og hvis det går godt, kan vi måske gifte os. Du kan få arbejde i Danmark og tjene penge – og du kan tage dine børn med herop.” Så jeg tog chancen – selvfølgelig. Niels fortæller, at han faldt for dig. Blev du også forelsket i ham? – Helt ærligt, nej. Jeg blev ikke forelsket. Det eneste, jeg tænkte på, var at overleve og skabe et bedre liv for mig selv og min familie. I Danmark taler I så meget om, at man skal være forelsket. Jeg kunne have taget hvem som helst, og det har jeg også sagt til Niels. Han har heller aldrig spurgt mig, om jeg var forelsket i ham, siger Sommai. LÆS OGSÅ: Sexologen: Gå ikke, bare fordi kærligheden bliver hverdagsagtig

Ingen brudebuket

Niels kommer ind i stuen igen og tænder computeren, så vi kan se billeder fra deres bryllup på rådhuset. – Jeg kan huske, at du slet ikke havde købt nogen buket til mig, Niels. Det blev jeg sur over, for jeg fandt ud af, at alle de danske kvinder får en buket, når de skal giftes. – Ja, ja. Men det med brylluppet skulle jo også ordnes i arbejdstiden, lyder det fra Niels. – Ja, han har aldrig været så romantisk anlagt, siger Sommai, da vi atter bliver alene. – Men han er nem at bo sammen med, og han vil gøre alt, for at jeg og mine børn skal have det godt. Niels solgte sine vindmøller for at få råd til, at jeg kunne komme til Danmark. Og han har passet rigtig godt på mine børn i en periode, hvor jeg var alvorligt syg. Ja, han er der i medgang og modgang, som I plejer at sige. Har du tænkt på, hvordan dit liv ville have set ud, hvis du ikke havde mødt Niels? – Ja, jeg havde nok siddet hjemme i min landsby og passet mine børnebørn, mens mine børn var taget til Pattaya for at arbejde. Man kan altid overleve – på den ene eller den anden måde. Men at flytte til Dannmark har gjort mit liv meget lettere, så jeg er glad for, at jeg tog til Pattaya. Sommai holder en lille pause. – Men jeg var heldig at møde en god mand. I Pattaya er der masser af ulækre mænd og fulde mænd, der bare vil købe en pige med hjem. Men man lukker bare af. Jeg kan sagtens sælge min krop, for at min familie skal få det bedre.

Kirsten Giftekniv

Sommai udstråler en stilfærdig autoritet – en varme blandet med værdighed. Denne har hun måttet kæmpe sig til – værdigheden. – I min landsby vendte folk mig ryggen, da de hørte, jeg var begyndt at arbejde i Pattaya. Men i dag snakker folk rigtig pænt om mig, og det er dejligt at komme tilbage til landsbyen med gaver og med pænt tøj til min familie. Jeg har også bygget et stort hus, fortæller Sommai, der blandt andet har tjent penge ved at arbejde på den lokale plastfabrik i Thy. Hun er gennem årene blevet kendt som hele områdets Kirsten Giftekniv, der har hjulpet ensomme mænd fra Thy og fattige kvinder fra landsbyen i Thailand med at finde hinanden. – Og der er kun to par ud af de 16 par, jeg har hjulpet, der er blevet skilt, siger Sommai med stolthed i stemmen. Hun har for længst slået rødder i den jyske muld og har både børn og børnebørn omkring sig i hverdagen. – Jeg føler mig hjemme her, men jeg savner også Thailand, fortæller Sommai. Sammen med Niels tager hun til Thailand to måneder hver vinter. – Og når jeg bliver rigtig gammel, så vil jeg gerne flytte tilbage til min landsby. Jeg vil ikke på plejehjem her i Danmark – det er alt for ensomt. Men Niels vil helst blive i Danmark, så jeg ved ikke rigtig, hvad vi skal gøre. For Niels og jeg kan ikke undvære hinanden – det kan vi ikke, smiler Sommai. Dokumentaren "Hjertelandet" er lavet af filminstruktør Janus Metz og seniorforsker og antropolog Sine Planbech, der gennem 10 år har fulgt en række thai-danske ægtepar. "Hjertelandet" er filmet over 10 år og tre generationer i to udkantssamfund på hver sin side af kloden. Dokumentarfilmen havde premiere i biografer over hele landet den 20. september. Thai-danske ægteskaber Der bor 12.625 personer af thailandsk herkomst i Danmark, og kvinderne udgør 83 procent af den samlede gruppe. Thailandske kvinder er den nationalitet, danske mænd hyppigst gifter sig med – ud over danske kvinder. Hvert år indgås ca. 250 thai-danske ægteskaber, og aldersforskellen er i gennemsnit omkring 10 år.