Maja Holt Højgaard: "Tre læger har spurgt mig, om jeg ville sidde på deres skød"

Da Maja Holt Højgaard blev færdiguddannet læge i 2015, gik det hurtigt op for hende, at sexisme fandtes i den branche, hun lige var blevet en del af.

- Inden for de første to måneder efter jeg var færdiguddannet, oplevede jeg, at tre mandlige læger spurgte, om jeg ville sidde på skødet af dem. Det var selvom, jeg spurgte om en simpel ting som, om jeg måtte se ugeplanen, eller om der var en ledig computer, fortæller Maja Holt Højgaard, der i dag er læge på Bispebjerg Hospital.

- Det var så nedværdigende. Jeg blev helt paf. Jeg kom jo der hver dag og skulle mønstre al min professionalisme, for nu var jeg blevet læge og skulle tage den rolle godt på mig. Men så blev jeg mødt med noget af det mest uprofessionelle overhovedet.

Oplevelser som denne har vist sig ikke at være enkeltstående tilfælde blandt læger.

En underskriftsindsamling startet af Maja Holt Højgaard og projektet "Uden Tavshed", der sætter fokus på sexisme i lægefaget, har indtil videre fået over 800 underskrifter fra læger og kommende læger, der ønsker at gøre op med den grænseoverskridende opførsel.

Det sker, efter mere end 1.600 kvinder i mediebranchen har skrevet under på et åbent brev om, at de selv har oplevet, eller været vidne til, en sexistisk kultur. Efterfølgende har over 300 kvindelige politikere skrevet under på det samme i en kronik i Politiken. Altsammen for at komme sexisme og sexchikane til livs.

Det er særlig de nye, unge læger, det går ud over

Maja Holt Højgaard har selv oplevet flere andre sexistiske episoder i løbet af sin karriere. Men noget tyder på, at det især er noget, der går udover de nye, unge læger.

- Jeg tror måske, at det hænger meget sammen med, at man er helt ny og kommer med en usikkerhed og en anden sårbarhed end dem, der har været der i mange år. Så er man nem at lave den slags kedelig jokes med, siger hun.

I brevet tilknyttet underskriftsindsamlingen er der flere eksempler på konkrete hændelser, hvor læger har oplevet både sexisme og sexchikane:

“Jeg er blevet kaldt skattepige og lille mus. En overlæge spurgte, om jeg havde problemer med hormonspejlet for tiden.”

“Jeg har oplevet en bagvagt, som kyssede mig (og andre) på halsen. Helt uden advarsel eller invitation.”

Maja Holt Højgaard har også oplevet, hvordan sexisme er gået ud over andre. Blandt andet en episode, hvor en sygeplejerske kom med en berettiget kritik, hvor en overlæge efterfølgende kommenterede, at hun nok havde PMS, så man skulle nok passe lidt på omkring hende.

- Det gav jo også mig en fornemmelse af, at jeg ikke skal komme med noget kritik her, for hvis jeg gør det, får man sådan en kommentar, siger hun.

Hvorvidt sexisme og sexchikane også er udbredt blandt sygeplejersker og andet plejepersonale, er Maja Holt Højgaard ikke i tvivl om.

- Jeg har svært ved at udtale mig om det, men der er blevet lavet en undersøgelse, der viser, at meget af den sexchikane, de oplever, er fra borgere og patienter. Så måske er der mere travlt med at beskæftige sig med det, der kommer fra borgerne frem for det, der kommer fra ledere, hvis det udgør en lille procentdel i forhold til det andet, siger hun.

- Det er også for at sige, at det kan godt være, at den problemstilling, vi rejser, drukner i, at de har et større problem med, hvordan borgere og patienter behandler dem, siger hun.

Undersøgelsen Maja Holt Højgaard referer til, er lavet af fagforeningen FOA i 2018, der viser, at blandt medlemmer i Social- og Sundhedssektoren, der har været udsat for seksuel chikane, er det i 95 % af tilfældene en borger eller patient, der stod bag.

Danmark er klar nu

For Maja Holt Højgaard er det ikke uvant at sætte fokus på sexisme i lægefaget.

Da #MeToo-bevægelsen vandt frem i 2017, begyndte både svenske og norske læger at starte initiativer, der skulle gøre op med den kultur, der er at finde på hospitaler. De blev mødt med stor opbakning fra deres kollegaer via underskriftindsamlinger.

- Mig og syv andre kvindelige læger besluttede, at der skulle være noget lignende i Danmark.

- Vi startede projektet "Uden Tavshedspligt", men vi kunne godt mærke, at det danske miljø ikke var klar til bombastiske udmeldinger og højttravende værdier om, at vi alle var lige. Vi blev mødt med, at folk tvivlede på, om det overhovedet var et problem, siger Maja Holt Højgaard.

Så i stedet for at råbe højt om manglende ligestilling og upassende adfærd, gik de i gang med at dokumentere, at det fandtes. Det gjorde de ved, at læger anonymt kunne berette, hvad de oplevede.

- De fleste kvindelige læger, vi har snakket med, siger først, at de aldrig har oplevet noget. Og der mener de voldtægtsforsøg eller deciderede seksuelle overgreb. Men når man så snakkede med dem, så var der jo nogle ting alligevel, der tydeligt gav udtryk for sexisme, siger hun.

Det var episoder lige fra lumre, ubehagelige kollegaer til enkelte decideret voldtægter. Der var episoder, hvor man var blevet miskrediteret på baggrund af ens køn, og epiosoder, hvor man fik kommentarer om, at det var godt, at man kom, for så var der noget godt for øjet at kigge på.

Men selvom Danmark ikke var klar til at tage den første #MeToo-bølge helt seriøst, har det ifølge Maja Holt Højgaard ikke været forgæves.

- Jeg tror ikke, at debatten i 2017 var ligegyldig. Jeg tror bare, at folk har haft brug for at tygge lidt på det og mærke efter i dem selv, hvad de selv har oplevet, og hvad de tænker om det hele, siger hun.

- Jeg er bare lettet over, at der endelig sker noget nu, og at folk endelig lytter og tager det alvorlig. Hvis der er politisk villighed, og det fornemmer jeg, at der er, så tror jeg på, at det kan rykke noget.