Michael Katz Krefeld om mænd, der virkelig hader kvinder: Vi har kun set toppen af isbjerget

I 2014 dræbte den 22-årige Elliot Rodger seks mennesker og sårede 14 i byen Santa Barbara i Californien.

Inden massakren lagde han en video ud på Youtube og Facebook, hvor han forklarede, hvorfor han gjorde det:

"I piger har aldrig været tiltrukket af mig. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg vil straffe jer alle for det. Det er en uretfærdighed, en forbrydelse, for jeg ved ikke, hvad du ikke ser i mig. Jeg er den perfekte fyr. Alligevel kaster I jer over alle disse modbydelige mænd i stedet for mig, den øverste herre. Jeg vil straffe jer alle for det."

I april 2018 kørte 25-årige Alek Minassian en hvid varevogn ind i en gruppe mennesker i Toronto i Canada. Han dræbte 10 og sårede 15. Inden angrebet skrev han denne besked på Facebook:

"Incel-revolutionen er allerede i gang! Vi vil styrte alle Chad’erne og Stacy’erne! Hil den overlegne gentleman Elliot Rodger!"

Senest, i november 2018, skød og dræbte den 40-årige Scott Beierle to kvinder og sårede fem i et yogacenter i Tallahassee i Florida. Efter angrebet blev der fundet følgende note på hans hotelværelse:

"Hvis jeg ikke kan finde en anstændig kvinde at leve sammen med, vil jeg finde mange uanstændige kvinder at dø sammen med."

De tre mordere var alle incels – en forkortelse af "involuntary celibate", altså mænd, som er i ufrivilligt cølibat, fordi kvinder ikke giver dem sex og kærlighed.

Måske fordi de ikke er attraktive, måske fordi de er socialt akavede eller bare uheldige i kærlighed.

Incels ser ikke kærlighed og sex som et privilegium, men som en rettighed, så i stedet for at prøve at forbedre deres chancer for at få en kvindes opmærksomhed, mødes de i kvindehadske fora på nettet, hvor de støtter hinanden i, at det er i orden at hade og chikanere kvinder – og i yderste konsekvens at slå dem ihjel.

Du kan ikke tvinge nogen til at elske dig

I Michael Katz Krefelds nye krimi "Nattens Udyr", som er andet bind i serien om politikommissær Cecilie Mars, dykker Michael Katz Krefeld ned i de kvindehadske fællesskaber i den såkaldte "manosfære" på nettet, der radikaliserer mænd til at hade kvinder.

Og han tror, at vi kun har set toppen af isbjerget.

- Jeg blev opmærksom på det i forbindelse med de drab, der har været i Toronto, Californien og Florida og opdagede, at det også er sket i Norge og Tyskland. De er ikke blevet forbundet med incels, men hvis du dykker ned i dem vil du se, at der forud for handlingerne har ligget noget kvindehad.

- Jeg blev nysgerrig over, hvem de egentlig laver de her videoer til, og fandt frem til hele det her netværk af mænd, der mener, at de er i ufrivilligt cølibat.

- Incels er ikke kun mænd, der er vrede over, at de ikke får sex, de kræver også kærlighed. Og her bliver det interessant, for selvfølgelig kan du ikke forlange nogen af delene, men mindst af alt kærlighed. Det skal man jo gøre sig fortjent til.

- Det mest ekstreme vil være at voldtage nogen, så vil du få sex, ja, men du kan ikke få kærlighed på samme måde. Du kan ikke tvinge nogen til at elske dig, og dér kunne jeg virkelig se tragedien hos de mænd, fortæller Michael Katz Krefeld, som blev overrasket over, at der var flere danskere i fællesskaberne på nettet.

- Det meste foregår på engelsk, og de benytter sig af et bestemt fælles sprog, som jeg også præsenterer i bogen. Der er et behov for at nedgøre kvinder med sprogbruget – for eksempel kalder de alle de attraktive kvinder, som de gerne vil have fat i, for Stacy’erne –som desværre går i seng med Chad’erne (de mest attraktive mænd) i stedet for dem.

- Selv kalder de sig konsekvent for "gentlemen". Jeg har fundet flere sider på dansk, og jeg synes på en eller anden måde at det lyder mere uhyggeligt, når det foregår på dansk. Når man tænker på, hvor voldsomt, det her er.

Tror du, at incels er en reel trussel?

- Jeg tror, at det her er toppen af isbjerget, for jeg kan ikke se, hvad der skulle ende det. Man kan sætte noget lys på det, men for mig at se har vi nogle mennesker her, som bare er tabt.

Og det er ikke bare nogle få stykker?

- Nej, der er rigtigt mange mænd, der bliver tabt. Hvis man kigger på samfundet i dag kan man også se en større marginalisering i dag mellem dem, der har succes, og dem, der står udenfor. Så der skal noget hjælp ind her, tænker jeg.

Er det mænd med et arbejde og et almindeligt liv, eller er det kun typerne, der sidder hjemme i deres mors kælder med hånden ned i en pose chips?

- Helt klart det første. Det er meget bredt. Hvis du ser på drabene gik den ene i skole og havde et stabilt hjem, den anden havde arbejdet i 25 år som ingeniør, den sidste var gymnasielærer. De kan sagtens have succes på andre områder af deres liv, men en fiasko på kærlighedsområdet. Og de kommer fra alle samfundslag, siger Michael Katz Krefeld.

Et omsiggribende kvindehad

Noget af det uhyggelige ved incel-bevægelsen er, at deres synspunkter vinder genklang hos mange almindelige mænd, der føler sig overset i kærlighedsgamet.

Mænd, som er blevet afvist eller skilt, mænd, som føler sig ensomme og mislykkede.

- Problemet er, at der er en større genklang i de budskaber, incels spreder på nettet. Man kan se det i helt åbne fora, hvor mænd sidder og skriver alt muligt svinsk og har nogle virkelig rabiate og kvindefjendske meninger. Det er dér, man kan blive bange for, at det her starter med nogle få tosser, men vinder rigtigt meget genklang i såkaldt almindelige mænd, som ikke synes, de får, hvad de skal have.

- Man kan nok godt inddæmme den enkelte ensomme ulv, men jeg synes, den største fare er det kvindehad, der kan blive omsiggribende, fordi nogle ellers normale mænd hopper med på den.

- Hele denne her manosfære går længere tilbage end MeToo-bevægelsen, men det er interessant, fordi det godt kan ligne et slags modsvar fra nogle mænd. Hvis vi går bare et år tilbage var der ingen, der turde komme med et modsvar til MeToo, det tør folk godt i dag. Så vi kan godt risikere en endnu større polarisering.

Tror du, at der er mange mænd, der sådan generelt føler sig "kørt over’"af kvinder i vores tid?

- Hmm. Altså personligt gør jeg ikke, men jeg repræsenterer heller ikke nødvendigvis gennemsnittet. Jeg synes ikke, at i hvert fald min generation af mænd er blevet kørt over af kvinder – det fornemmer jeg ikke. Til gengæld har vi nogle sociale strukturer, der ligger meget dybt i os, og tab af prestige, som f.eks. en skilsmisse eller et nederlag i kærlighedslivet rammer mænd hårdt.

Vi mænd skal lytte til hinanden

Det rammer jo også kvinder at blive skilt eller afvist – hvad er forskellen?

- Godt spørgsmål. Jeg ved det ikke, men jeg tror, at kvinder netop er gode til at række ud og have et socialt netværk, som er større end mænds. Jeg tror også, at kvinder er vant til at italesætte deres problemer, bekymringer og sorger – det er ikke tabu på nogen måde, tværtimod.

- Hvorimod for mænd ligger det ikke altid lige i kortene at gøre det. Så hedder det "at hælde vand ud af ørerne". Det bliver hurtigt sådan: "Nå nå, det går nok, det skal bare løbes væk." Mænd har en særlig jargon, som gør, at du stadig får lov til at sidde alene med dit problem.

Oplever du det selv i din omgangskreds?

- Ja, jeg synes, at jeg kender til en hel del skilsmisser, og jeg har en masse venner, som jeg ikke rigtigt helt ved, hvad der foregår med. Det kan være min egen skyld, den tager jeg på mig. Jeg er heller ikke selv specielt god til at spørge ind.

- I forbindelse med "Nattens Udyr" har jeg researchet lidt på mandecentre og kan se, at de spørger mændene om de ting, der gør, at de kan komme over deres kriser. Jeg tror, at det er enormt vigtigt at få italesat sit følelsesliv.

- Vi mænd er hurtige til at sige: "Nu skal vi også videre! Du skal da ikke sidde der og hænge med næbbet." Men måske har man brug for at hænge med næbbet. Så vi skal være bedre til at lytte til, hvad der har gjort folk kede af det. Og give hinanden rum til at være i følelserne.

Lis og jeg fravalgte børn

Selv føler Michael Katz Krefeld sig på ingen måde kørt over af kvinderne i hans liv – selv om han både har haft kvindelige chefer og en kone, der er højere uddannet end ham.

- Lis er højt uddannet advokat, har en lederstilling i Codan og tjener rigtigt godt. Det gør jeg også nu, men da vi mødte hinanden tjente hun mere end mig. Jeg har slet ingen uddannelse, så jeg kunne sagtens føle mig som underdog.

Men det betød ikke noget for dig?

- Jo, med modsat fortegn. Jeg syntes, det var enormt sejt, at hun havde det job og den uddannelse. Hvem, der tjener mest, er jeg helt ligeglad med.

- Da jeg mødte Lis ville hun gerne være leder, så hun skippede sit gode advokatjob og tog en lederuddannelse – alt det har jeg jo fulgt gennem årene, og for mig gør det hende til en ret så cool kvinde.

Lis har udtalt i et interview, at hun syntes, du var en underlig kunstnertype, da I mødtes første gang. Alligevel er I et godt match?

- Ha ha, ja, men nedenunder det kunstneriske og kreative har jeg også en merkantil del i mig. Og så er vi begge to meget karrieremindede – vi ved godt, hvad vi vil – så på det område har vi kunnet sparre med hinanden og spejle os i hinanden.

- Der er nok noget opposite attraction over vores forhold, men vi ligner også hinanden på mange punkter. Vi arbejder begge to utroligt meget, og det har aldrig været noget problem mellem os.

Det hjælper vel også, at I ikke har børn?

- Helt klart. Men det handler også om accept, for man kunne sagtens være i et andet forhold, hvor job og karriere ikke betød så meget for den ene part som det gjorde for den anden, som så ville føle sig overset. Det er også en mentalitet at give plads til hinanden i forhold til de drømme, man har.

Er det et bevidst valg, at du ikke har fået børn?

- Det er ikke sådan at jeg har sat mig ned og sagt: "Jeg vil i hvert fald ikke have børn!" Det har bare ikke lige ligget i kortene med de partnere, jeg har haft.

- Da jeg i en sen alder mødte Lis talte vi om, hvor vores lykke sammen lå begravet. Det mundede blandt andet ud i, at vi foretog et bevidst fravalg af børn.

Har aldrig mødt sin biologiske far

Michael Katz Krefeld er født i Holte, men vokset op i Hvidovre, hvor moderen flyttede til, da hun mødte sin mand. Hans biologiske far var gift, så Michael blev født uden for ægteskab.

- Jeg har aldrig mødt min biologiske far, selv om jeg havde virkelig meget lyst til det. Det lå ligesom ikke i kortene at jeg skulle finde ham, mens jeg boede hjemme, men da jeg flyttede hjemmefra skrev jeg til ham og fandt desværre ud af, at han var død af lungekræft. Han blev ikke så gammel, det var jeg lidt ked af at finde ud af.

- Min far var uddannet fotograf og billedhugger, så på den måde havde jeg nok lidt mere at tale med ham om end det, jeg er vokset op i. Min stedfar var amtsrevisor, så det var virkelig noget andet. Det kunne have været meget fedt at have en eller anden form for sparring med ham, for jeg har jo altid mærket den dér lyst til at udtrykke mig kreativt.

- Den blev der bare lukket lidt ned for, for det gjorde man ikke rigtigt i min familie. Det var lidt sådan: "Get a real job!" Min mor og min stedfar kunne godt se, at jeg havde nogle talenter for at tegne og male, men de var mere bekymrede over, at jeg ikke kunne sidde stille i skolen.

Hvordan var din barndom og opvækst?

- Det var et middelklassehjem i Hvidovre på den rigtige side af motorvejen. Det var trygt nok, men der var mange regler, min stedfar var meget restriktiv i sin opdragelse. Som barn var jeg lidt en lone rider med et rigt indre liv … Jeg havde ikke så mange venner, egentlig. Det, jeg syntes var mest spændende, var at køre rundt på min cykel. Bare køre rundt og opleve nogle forskellige steder på vestegnen og være i min egen verden.

- Jeg var ret introvert. Jeg havde venner, men ikke sådan en masse, jeg gik til fodbold eller i ungdomsklub med. Jeg kunne enormt godt lide at være for mig selv og lave mine egne eventyr, og jeg elskede at være på biblioteket og dykke ned i bøger og tegneserier. Der var en form for ensomhed i det … Jeg kunne godt mærke, at jeg ikke var som de andre, siger Michael Katz Krefeld.