Liv
9. september 2020

Nu har 50.000 skrevet under: "Det ville være decideret dumt ikke at ændre loven"

I foråret stillede Cathrine Widunok Wichmand og Julie Agerschou et borgerforslag om at ændre på lovkravene for tidshorisonten af nedfrosne æg. Nu bliver forslaget taget op i Folketinget.
Af: Freja Bang Lyngbo
Cathrine Widunok Wichmand og Julie Agerschou

Foto: Privat

"Vi er i mål!".

Cathrine Widunok Wichman er ikke til at skyde igennem, og glæden i stemmen er tydelig.

Den 30-årige blogger, iværksætter og tidligere P3-radiovært har haft travlt, siden hun foråret i fællesskab med en af sine følgere stillede et borgerforslag om at ændre på lovkravene for tidshorisonten af nedfrosne æg.

Nu har borgerforslaget rundet de 50.000 stemmer, som det kræves for, at et forslag bliver taget op i Folketinget.

- Det er vildt, at vi er nået dertil, men jeg har lyst til at sige, at det manglede fandeme også bare, siger Cathrine.

Vanvittig forældet og pinlig lov

Idéen til borgerforslaget opstod, da hun modtog en hjerteskærende beretning (link fjernet) fra Julie Agerschou, der en af de mange, der følger med i Cathrines liv online.

På bloggen deler Cathrine jævnligt historier fra par, der har været eller er i fertilitetsbehandling. En lang og opslidende behandling, som hun og manden Adam også selv måtte igennem for at sætte deres søn i verden – og som de netop er startet op på igen.

Med beretningen havde Julie Agerschou en klar appel til Cathrine. Hun håbede, at hun kunne være med til at skabe opmærksomhed omkring, at nedfrosne æg destrueres allerede efter fem år.

LÆS OGSÅ: Det er mine æg! Nallerne væk, Christiansborg

Det kunne og ville Cathrine, og de seneste måneder har de to talt med diverse politikere, holdt møde på Christiansborg og udbredt kendskabet til borgerforslaget gennem diverse medier. Cathrine har delt budskabet på sin blog og Instagram-profil med over 73.000 følgere.

- Hvis det ikke lykkedes med de 50.000 underskrifter, ville vi jo gerne nå i mål på en anden måde. Så med opbakning fra især Mette Abildgaard (medlem af Folketinget for de Konservative, red.) gik vi i gang med at undersøge en hel masse detaljer, som for eksempel hvad det vil koste samfundet at ændre loven.

Men det lykkedes heldigvis at få de nødvendige underskrifter i hus, og nu skal partierne i Folketinget tage stilling til, om der skal fremsættes et beslutningsforslag.

- Den lov er vanvittig forældet og pinlig, og jeg synes, det ville være decideret dumt ikke at ændre på den, når vi har lavet så meget forarbejde, og der er så mange mennesker og så meget forskning, der bakker forslaget op. Så jeg kan næsten ikke forestille mig, at det ikke bliver ændret.

Hun peger desuden på, at lovændringen er et spørgsmål om både ligestilling og sundhed.

- Jo mere man tvinger kvinder i fertilitetsbehandling, frem for at de kan benytte nedfrosne æg fra en tidligere behandling, jo dyrere bliver det for staten i blandt andet fraværsdage, ligesom der er mange i behandling, som rammes af stress og depression, siger hun.

Opslidende og stressende at være i fertilitetsbehandling

Cathrine og hendes mand er selv netop gået i gang med fertilitetsbehandling for anden gang, og selvom det kun er cirka to år siden, at deres søn kom til verden, har de ikke flere æg på frys, fordi han blev til af det allersidste fryseæg.

Selvom Cathrine oplevede det som mere stressende at være i behandling første gang, mener hun, at det er hårdt uanset. Af rigtig mange forskellige årsager.

- Det er en kæmpe stressfaktor at være i fertilitetsbehandling. Det går ud over parforholdet, og på et tidspunkt når man dertil, hvor det intime, som ellers skulle være noget af det mest essentielle, bliver fuldstændig skemalagt. Det, man skulle have lavet sammen i kærlighed, bliver noget, der kun kan lade sig gøre, hvis der er andre mennesker involveret.

- Man kan også komme til at betvivle, om det overhovedet er meningen, man skal være sammen, når nu det ikke lykkes os at blive gravide.

- Jeg tænkte selv: "Vi er unge, smukke, slanke og i god form. Hvorfor rammer det lige os?". Det passede slet ikke på den stereotyp, jeg havde i hovedet på patienter i fertilitetsbehandling, indtil jeg fandt ud af, at det jo rammer alle.

- Og så er der også det ved det, at man får en masse hormoner oveni, som gør, at man bliver fuldstændig ved siden af sig selv. Samtidig kan man blive oppustet, så det rent faktisk ligner, at man er gravid, og andre mennesker spørger: "Eeej, er du gravid? Tillykke!"

Der er også ensomheden, tilføjer Cathrine, fordi folk omkring en måske ikke helt forstår ens situation, og fordi man er i en alder, hvor alle omkring en får børn.

Forberedt på, at lovændringen kan tage tid

Da borgerforslaget onsdag eftermiddag ramte de 50.000 underskrifter, delte Cathrine en story på sin Instagram, hvor hun gav en opsang til sundhedsministeren.

- Magnus Heunicke, du kan simpelthen ikke gemme dig mere og vente på, at Etisk Råd udtaler sig. Du skal til at melde dig ind i kampen nu, sagde hun og henviste til, at sundhedsministeren endnu ikke har udtalt sig i sagen.

Men selvom hun håber på det, regner hun ikke med, at den nye lov træder i kraft lige forløbig.

- I alt det her har jeg erfaret, at politik tager virkelig lang tid, så det kan sagtens være, der går noget tid endnu, før vi ser en egentlig lovændring.

- Men vi har undersøgt, om klinikkerne kunne få en form for dispensation, hvor man udsætter destruktionen af nogle af de æg, der allerede ligger frosset ned.

- Så det håber vi på, siger Cathrine.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370.png

Læs mere om:

Læs også