Selvudvikling
14. maj 2020

11 ting, du kan takke din storesøster for...

Der er faktisk mange ting, du kan takke din (irriterende) storesøster for ...
Af: Michelle Løvstrup Thejls. Udgivet første gang 17. september 2018
11 ting, du kan takke din storesøster for...

Foto: Shutterstock

Jep, storesøstre kan være en hovedpine uden lige, men uanset om din søster og dig er modsætninger som ild og vand eller uadskillelige som Gøg og Gokke, så burde du nok takke hende for et par ting eller to.

For har hun ikke altid haft din ryg? Og har hun egentlig ikke forberedt dig til adskillige af livets situationer, når nu du tænker over det?

Vi har samlet en liste over ting, du kan takke din storestøster for:

1. At du altid havde nyt og smart tøj på i skole

som du havde lånt (host…stjålet) i hendes kæmpe klædeskab…

2. Nærmest at have gjort dig til den nye karate-kid

- når hun ihærdigt jagtede dig over sofaer og stueborde i forsøget på at få den trøje, du havde "lånt", tilbage. Du var jo tvunget til at trække dine bedste selvforsvars-tricks op af ærmet, og løbe for livet.

3. At gøre dit teenage-liv meget nemmere

- Hun var den førstefødte og dermed hende, der skulle gøre oprør derhjemme. Hun tog alle kampene med far og mor om, hvor længe man måtte være oppe, om man måtte sove ude, om man måtte tage til fester, farve sit hår osv. Det gjorde dit liv meget nemmere, og du kunne blive i rollen som englebarn. Nemt!

4. At du ikke fik stuearrest, når du alligevel trådte i spinaten

- Hun var der altid til at dække over dig, når du i smug havde drukket tøm-fars-og-mors-barskab-blanding til sodavandsfesten og brugte det meste af natten på at råbe på uuuuulrik.

5. At du lærte at drikke øl

- Når du ovenpå ovenstående episode skulle op på hesten igen, kom din søster dig troligt til undsætning med løfter om, at smagen af sprut ikke ville blive ved med at være opkastfremkaldende… Hun havde ret, for nu glider det i hvert fald ubesværet ned ved festlige lejligheder.

6. At dine teenagebilleder ikke er helt så pinlige som hendes

- Du nåede aldrig at komme i skole med blå øjenskygge. Dén periode havde hun selv været igennem. Derfor gav hun dig gladeligt alle sine mest skattede make-up tips, og sit aflagte tøj, så du altid så smart og fin ud.

7. At du slap for huslige pligter

Hoppede kopperne ind i opvaskeren af sig selv? Blev skraldespanden automatisk tømt? Nej, faktisk klarede din søster alle de huslige pligter de fleste år, I boede hjemme. Du var jo ”aaaalt for lille” til at være slav….hov vi mener hjælpe til.

8. Al den chokolade, du har spist

i december måned. For naturligvis sneg du dig ind på hendes værelse som en anden ninja og spiste lågerne i hendes chokoladejulekalender, fordi du havde kommet til at ondulere din egen første dag i december.

9. At du i en tidlig alder lærte, at tålmodighed er en dyd

– hvis hun nåede ud på badeværelset først, gik der i hvert fald en lille time, inden I andre kunne komme til.

10. At du kan alle Madonnas hits udenad

– Et eller andet skulle du jo lave, mens du ventede på, at hun blev færdig derude, ikke?

11. At du er en eminent skuespiller

- Du lærte tidligt, at krokodilletårer var et særdeles nyttigt redskab, når det gjaldt om at få lov til sidde på forsædet i bilen, eller når du havde klippet håret af hendes Barbiedukker. INGEN i huset kunne stå for dig, når du spærrede dine kæmpe hundeøjne op, og tårerne flød ned ad kinderne.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370.png

Læs mere om:

Læs også