40 år med fri abort - Da sexlivet blev ændret for evigt

Indtil for få hundrede år siden, var abort lig med mord – og straffen derefter. I 1683 stod der i loven at: "Letfærdige Qvindfolk, som deres Foster ombringe, skulle miste deres Hals, og deres Hovet sættes paa een Stage". I 1866 var straffen nu ”kun” 8 års straffearbejde. For dem, der alligevel dristede sig til abort, var ”redskaberne” strikkepinde, spark i maven, æter og andre giftige stoffer.

I 1937 blev Svangerskabsloven vedtaget. Kvinder kunne undtagelsesvist få abort, hvis barnet eller kvindens helbred var i fare, eller hvis graviditeten skete som følge af voldtægt eller incest.

I 1956 blev muligheden for at få tilladelse til abort udvidet til at omfatte sociale forhold som fattigdom.

I 1970 vedtog Folketinget en lov, der tillod fri abort for kvinder under 18 år og kvinder over 38 år med mindst fire hjemmeboende børn.

Læs også: Til kamp mod porno: Kvinde kend din kusse

EN HISTORISK DATO

Med 95 stemmer for, 56 imod og 28 hverken for eller imod vedtog Folketinget den 24. maj 1973 den lov, der ændrede danske kvinders sexliv for altid. Den fri abort indtil 12. graviditetsuge så dagens lys, og i 1974 benyttede 24.868 kvinder sig af muligheden - i 2010 var tallet dalet til 16.362.

I dag foregår flere og flere aborter uden kirurgi. Ved en medicinsk abort tager kvinden 2-3 piller, som bevirker, at graviditeten går til grunde. En medicinsk abort foregår typisk i eget hjem. Hospitalet anbefaler i de fleste tilfælde medicinsk abort op til 8. graviditetsuge.

Man kan få abort senere end uge 12, hvis:

• Fosteret har risiko for en alvorlig fysisk eller psykisk lidelse.
• Kvinden vurderes at være mentalt eller socialt ude af stand til at tage vare på barnet,
• Graviditeten er til fare for kvindens helbred eller er sket som følge af voldtægt.

Det er den enkelte regions abortråd, som træffer afgørelsen. Fås der afslag, kan afgørelsen ankes til Abortankenævnet. Siden 2006 har der været omkring 800 ansøgninger om sen abort om året. Heraf har mellem 50 og 90 fået afslag før anke.

Skal den være glat eller helt naturlig? Renées holdning til kønsbehåring er helt klar- læs den her

EN VERDEN TIL FORSKEL

• USA markerer, ligesom Danmark, 40 år med fri abort i 2013.
• MALTA er det eneste EU-land, hvor loven - som udgangspunkt - slet ikke tillader abort.
• FÆRØERNE har aldrig tiltrådt loven om fri abort, som resten af Danmark vedtog i 1973. På Færøerne, der er kendt for deres stærke kristne bevægelser, har selvstyret valgt at beholde abortloven fra 1956, der kun tillader abort under særlige omstændigheder.
• KINA mangler kvinder! For 40 siden indførte den kinesiske regering den kontroversielle etbarns-politik, og det har betydet, at mange kinesere har aborteret pigefostre, fordi de foretrækker en søn. I 2020 vil Kina derfor have 30 millioner flere unge mænd end kvinder.
• IRLAND var i chok, da den 31-årige kvinde Savita Halappanavar døde i november sidste år, fordi hun var blevet nægtet en abort, som kunne have reddet hendes liv. Savitas skæbne fik over 10.000 irere på gaden, der krævede en friere abortlov.
• SVERIGE har en af de højeste grænser for fri abort i Europa. Her kan kvinder uden begrundelse få abort helt op til 18. uge. De svenske læger slog for få år siden alarm, da de oplevede flere og flere danske par, som rejste over sundet for at få abort – alene fordi fosteret havde det forkerte køn.