Brev til Renée: Han vælger sin datter, før han vælger mig

Hej Renée Jeg har en kæreste, som jeg bor sammen med og forguder. Generelt har vi det super godt – det er altså på de dage, vi ikke har hans datter. Hver anden uge har vi hans datter, som snart bliver otte år. Det giver nogle problemer i form af, at han afviser mig. Min kæreste mener, at han skal bruge sin tid på at være far og ikke være så meget sammen med mig. Det kan jeg godt forstå, når han nu kun ser hende hver 14. dag. Problemet ligger i, at han foretrækker sin datter frem for mig, og at hun altid vil have et øre med i alt. Hun er bange for, at noget går hendes næse forbi, hvilket altid ender med, at jeg ikke kan sige fra over for hendes far, når han når min grænse for afvisninger. Det værste er, at han gør mig sindssygt ked af det, når han siger, at hun altid vil være nummer ét, og det kan intet ændre på. Så det er hun: Hans nummer ét. Han bestemmer, når hun er på besøg. Jeg har fået besked på, at jeg ikke må rette på hende, fordi han ikke vil have, hun bliver et barn, der føler sig holdt tilbage. Derfor føler jeg, at JEG er en forhindring, der må holde igen, når datteren kommer. Sådan har det hele kørt i halvandet år nu. Det har fået mig til at sætte mig ned og snakke med min kæreste om det. Jeg fortalte ham på en pæn måde, at nu hvor vi bor sammen, så må vi finde et fælles regelsæt, så jeg ikke føler mig uvelkommen, når hans datter er her. Det ville være rart, hvis vi kunne sidde på samme side, så jeg ikke har følelsen af at savne ham, selv om vi sidder i det samme rum. Det gør ondt helt ind i min sjæl. Hertil sagde han bare, at hans datter altid vil komme i første række. Hun vil altid, altid, altid være nummer ét. Derfor er mit spørgsmål til dig: Hvad skal jeg gøre? Kan jeg få ham til at se, at han bliver nødt til at være kæreste og far på samme tid? Kærlig hilsen den fortvivlede kæreste

LÆS OGSÅ: Min kæreste forstår ikke mit behov for tryghed Kære fortvivlede kæreste Jeg kan forstå, at det går dig rigtig meget på ”kun” at være nummer to i din kærestes hjerte – og selvfølgelig gør det det, for sådan er vi mennesker indrettet. Vi VIL være nummer ét. Du har en slags forestilling om, at du og datteren er i konkurrence om at være nummer ét i hans hjerte. Kære du, jeg tænker desværre, at du er gået ind i en konkurrence, du på ingen måde kan vinde – i hvert fald ikke hvis din kæreste er en ordentlig mand! Forestil dig lige, at han er typen, der giver op og lader dig bestemme og sætte dagsordenen for hans datter. Ja, så kan du nok også godt regne med, at hvis I to får børn sammen en dag, og I måske bliver skilt, så vil også dine børn skulle indordne sig under en ny kæreste. Hvis du tænker den tanke til ende, vil du så overhovedet have lyst til at være kæreste med en mand, der ikke kan passe ordentligt på sine børn, men vil overlade kontrollen i hjemmet til en eller anden tilfældig kæreste? Jeg ved godt, at selv om du ikke bare er en eller anden tilfældig kæreste, så er du det bare alligevel. Det er nemlig sådan, at forholdet til éns børn kan der aldrig sættes spørgsmålstegn ved. Det varer livet ud! Forholdet til éns kæreste kan derimod altid komme til diskussion – kærestefolk finder hinanden og skilles igen, men forældre vil altid være forældre til de samme børn! Og lige netop det er ret vigtigt. Når du beder din kæreste om at være på din side, så beder du ham måske om at opgive at være den bedste far, han mener, han kan være for sin datter. Og hvilke forældre ville sige ja til ikke at være de bedste forældre, de kan være? Jeg kan sagtens forstå, det må være svært ikke at blive lyttet til, og jeg forstår din frustration. På samme tid synes jeg faktisk, din kæreste gør det rigtige. For mig vidner det om, at han passer på hende, som en forælder skal, og jeg synes, det er guld værd at høre om. Jeg kan love dig for, at jeg har talt med mange skilsmissebørn og hørt mange historier om, hvordan det ikke var hyggeligt at være på besøg hos den ene forælder, fordi den nye kæreste havde så mange regler, at de aldrig kunne slappe af. Du kan nok høre, at jeg er på barnets side, og det vil jeg nok altid være. Jeg har selv været skilsmissebarn, og jeg kender følelsen af at blive holdt udenfor. Tre ud af mine fire børn er skilsmissebørn, og jeg ved, at noget af det mest smertefulde for skilsmissebørn kan være, når far eller mor får nye kærester, og der pludselig ikke længere er plads til barnet. Jeg ved selvfølgelig ikke, hvad din kærestes datter gør, der kunne give dig lyst til at rette på hende. Måske er hun et helt umuligt barn, der siger grimme ting og er svær at være sammen med. Hvis det er tilfældet, kan jeg godt forstå, du har brug for, at din kæreste skal opdrage på hende. Men hvis hun er, som børn er flest, er det klogest at give slip på den konkurrence. I realiteten er der nemlig slet ingen konkurrence. Din kærestes datter og du har to meget forskellige pladser i din kærestes hjerte. Du er hans voksne kærlighed. Hans datter er han far for, og det er en ganske anden kærlighed, som du hverken kan eller bør konkurrere med. Så kære dig, der lige nu slides i stykker. Giv slip, og giv op. Læg dig fladt ned og begynd i stedet at arbejde med at holde af den lille pige, du har fået med, da du blev forelsket i din kæreste. Selvfølgelig kan din kæreste være kæreste og far på én gang – han har ikke andet valg. Han har en datter, og hun har al ret i verden til at besidde en stor plads i hans hjerte, på samme måde som du forhåbentlig har en plads i din fars og mors hjerte? Kærlig hilsen Renée

Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge hende om alt, hvad der hører kvindelivet til. Skriv til femina, Havneholmen 33, 1561 Kbh. V, og mærk kuverten ”Kære Renée”. Eller send en e-mail til renee@femina.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte de breve, der bringes i bladet. Alle, der skriver til Renée, får svar, uanset om spørgsmålet bruges i bladet eller ej. Meget mere Renée Her kan du finde tidligere svar og klummer fra Renée. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives, eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre. Følg også femina på Facebook, hvor du altid er velkommen til at komme med din mening om artiklerne i bladet eller andre ting, du finder aktuelt at debattere