Brev til Renée: Hvordan finder jeg en god veninde?

Hej Renée Jeg er en kvinde på 53 år. Gennem de seneste to år har jeg haft en hård tid pga. min mands utroskab. Vi har dog fundet tilbage til hinanden og har et rigtig godt liv sammen. Vi har faktisk aldrig haft det bedre sammen end nu, og vi har kendt hinanden i 21 år. Jeg har ændret mig meget i den forbindelse og har også haft noget stress. Jeg har trukket mig socialt fra mine og vores kvindelige venner og har kun bevaret kontakten til én veninde. Jeg ved ikke hvorfor egentlig, men de siger mig bare ikke noget mere. Jeg trænger til noget nyt. Jeg kunne godt tænke mig at finde nogle nye, spændende veninder. Men hvordan gør man det i min alder? Jeg kommer jo de samme steder, som jeg plejer i forbindelse med job, løbeklub og frivilligt arbejde. Der er næsten aldrig nogen, jeg sådan helt tiltrækkes af og kunne tænke mig at lære nærmere at kende. Er det underligt? Er det mig, der er for kræsen? Dog sker det jo en gang imellem, at der er et menneske, jeg kunne tænke mig at lære nærmere at kende. Men hvordan gør man det uden at virke anmassende eller underlig? Man siger jo ikke bare: Hej, må jeg be’ om dit nummer, så ringer jeg til dig!, eller: Vil du være min veninde? Det kan jo være i forbindelse med en fest, en sammenkomst, et kursus eller lignende, hvor man ikke sådan lige mødes tilfældigt igen. Er der en måde, jeg skal opføre mig på, for at andre måske opsøger mig, eller hvad? Jeg er som person nok lidt genert og lyttende (introvert) i stedet for den udadvendte og talende type. Jeg dyrker løb, er en nærværende mor for mine tre børn og er jo egentlig et sødt og sympatisk menneske, tror jeg. Så mulighederne burde jo være der. Jeg har læst din bog ”At finde hjem”, og jeg ville ønske, at jeg mødte en kvinde i min nærhed, der lignede dig som type. Hvilke steder skal jeg befinde mig for at møde sådan en kvinde? Hvor kommer de? De må jo være derude. Håber, du forstår, hvad jeg mener, og har et godt råd. Hilsen en kvinde, der søger en veninde LÆS OGSÅ: Er livet bedre uden veninder

Kære kvinde, der søger en veninde Jeg tror måske, jeg ved, hvad du mener, når du beskriver dit problem med veninder, og at du ønsker dig en veninde, der er ligesom mig. For det første sker der virkelig meget med et menneske, når man går igennem sådan en krise, som du beskriver, du og din mand har været igennem. Det er benhårdt at have været sammen så mange år og så pludselig opleve utroskab og den følelse af svigt, det uvægerligt vil føre med sig, og samtidig opleve, at din verden bliver rystet, og at trygheden med ét er væk. Heldigvis har du og din mand arbejdet jer igennem krisen, og jeg kan forstå, I er kommet styrket ud på den anden side. Det er virkelig vidunderligt, når det kan lykkes, og når det lykkedes for jer, er det, fordi I begge ønsker og arbejder for det med et åbent hjerte og determination. Det er jeg sikker på. Men når man har været igennem noget, der er så benhårdt, så sker der ofte det, at man reviderer det liv, man har levet hidtil, og det er måske det, du oplever i forhold til dine veninder? Jeg tænker, at hende, du stadig holder af, har været der for dig gennem krisen, og måske har I endda opnået endnu større fortrolighed – mens de andre måske ikke var der så meget, og måske er det igennem krisen gået op for dig, at de ikke er så tætte, som du ønsker, veninder skal være? Og det går lidt i tråd med det, du skriver om at møde en kvinde som den, du læser om i min bog. Hvis der er noget, der kører som en rød tråd gennem min bog, så er det i al fald intentionen om at acceptere det, som er, dem, vi er, med op- og nedture, med kriser og i glade stunder. At rumme det, som er menneskeligt, ikke kun hos mig selv, men hos os alle, også det, som er svært og gør ondt. Jeg tænker, at det, du giver udtryk for, kunne være et ønske om at være tæt med mennesker, der kender til at rumme det, som er, og som ønsker at være kærlige over for det – også uanset om det f.eks. er utroskab, hvilket er noget, der sker for selv de bedste. Jeg ved ikke, om det er rigtigt, men det er et bud. Hvis det er den slags veninde, du søger – en, der tør være i både det, som er godt, og i det, som er tungt, og som tør snakke om de følelser, der fylder os – så må svaret være, at du selv går forrest. Med det mener jeg, at når du møder en kvinde, som du kunne have lyst til at lære nærmere at kende, så skal du vove pelsen og være åben og ærlig, fortælle, hvem du er, og vise, at du virkelig er interesseret i, hvem hun er. Selvfølgelig skal man ikke bare bryde ud med alt det, som der er indeni – det skal være på en passende måde og i en passende mængde, og det er kun dig, der vil kunne mærke hvor meget og hvordan. Men jeg tror på, at går man selv først og tør fortælle om, hvem man er, så sker det meget ofte, at de mennesker, man er åben over for, også selv åbner sig. I den åbenhed opstår der ofte et særligt bånd, fordi vi netop lever i en verden, hvor folk har så uendelig travlt med kun at vise den pæne facade, så det kan være svært at komme lige dét spadestik dybere. Du skriver, at du er lidt genert, så det her vil selvfølgelig være en udfordring for dig, men måske er det noget at tænke over, og måske er det tid lige nu i dit liv til, at du begynder at arbejde med at være mere åben? Kærlig hilsen Renée Cand. psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge hende om alt, hvad der hører kvindelivet til. Skriv til femina, Havneholmen 33, 1561 Kbh. V, og mærk kuverten ”Kære Renée”. Eller send en e-mail til renee@femina.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte de breve, der bringes i bladet. Alle, der skriver til Renée, får svar, uanset om spørgsmålet bruges i bladet eller ej. Meget mere Renée Her kan du finde tidligere svar og klummer fra Renée. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives, eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre. Følg også femina på Facebook, hvor du altid er velkommen til at komme med din mening om artiklerne i bladet, eller andre ting, du finder aktuelt at debattere.