Brev til Renée: Jeg er fortvivlet over den måde, jeg behandler min kæreste på

Kære Renée, Jeg skriver herind, da jeg er fortvivlet – jeg har været i et forhold med min kæreste i snart fem år. Han er musiker, og hele vores verden er musikalsk. Min kæreste synes, jeg er selektiv i, hvem jeg hænger ud med. Jeg har kun én tæt veninde, og ellers er resten af mine venner drenge. Jeg har haft korte affærer med tre forskellige, mens vi var i et forhold, og selv om vi er kommet igennem det, er det selvfølgelig et kæmpe brud i tilliden, det har jeg stor forståelse for.

Min kæreste har flere gange påpeget, at jeg forskelsbehandler folk, og det får mig til at virke arrogant. Jeg har kæmpet meget med social fobi, og det er min undskyldning for at være, som jeg er ... der er bare det, at jeg godt kan se, hvad han mener, når jeg behandler min bedste ven anderledes, end jeg behandler min kæreste. Jeg gør alt for min bedste ven, og selv om han kæmper med både alkohol og stoffer og derfor kan være meget egoistisk, så er mit overskud over for ham – og andre af mine drengevenner – enormt. LÆS OGSÅ: Brev til Renée: Min mand har været mig utro, men jeg elsker ham stadig Jeg er meget omsorgsfuld, givende og lyttende over for mine venner. Min kæreste føler, at jeg ikke elsker ham nok og går mere op i at “røvslikke” de andre gutter i vores miljø. Jeg kan sagtens forstå hans syn på det, men jeg ved, at min kæreste er den eneste, jeg vil være sammen med. Er det bare en usikkerhed og et ekstremt pleasergen, der tager over, når jeg er sådan? Kærlig hilsen, Amalie Kære Amalie, Du giver måske selv svaret på dit spørgsmål i brevet, når du skriver; er det virkelig bare usikkerhed og et ekstremt pleasergen, der tager over, når jeg gør sådan? For hvor kommer den tanke ellers fra, hvis der ikke er noget om det? Det virker, som om der er noget inden i dig, der godt ved, hvad der sker med dig, og måske også godt ved, hvorfor du gør, som du gør, og alligevel ligger det så fjernt derinde, at du måske ikke rigtig mærker det. Jeg tænker sådan, fordi du skriver, at det her ligesom bare sker for dig. Du gør måske det, du gør, med en viden i baghovedet, men uden at kunne mærke det rigtigt? Du ved, din kæreste elsker dig, du har haft en affære tre gange, mens I har været kærester, han har tilgivet dig igen og igen, I er stadig sammen. De fleste mennesker ville nok tvivle på, at du virkelig elskede din kæreste, når du opfører dig på den måde. Men det gør du, det skriver du, og jeg tror på dig. Jeg tror bare ikke, du kan mærke, hvad det er, du gør ved ham. Hvis det er rigtigt, hvad jeg skriver, og det er slet ikke sikkert, men hvis det er, så kunne spørgsmålet for dig være “hvorfor kan jeg ikke mærke det?” Og ikke mindst “hvordan kunne jeg komme til at mærke det?” En ting, jeg synes, der var interessant ved dit brev, er, at det er dig, der skriver til mig, og ikke din kæreste. De fleste breve, jeg får, er fra den part i relationen, der bliver behandlet dårligt. Det er sjældent, at den, der behandler den anden dårligt, erkender det, står ved det og ovenikøbet skriver om det. LÆS OGSÅ: Brev til Renée: Skal jeg flytte sammen med min eksmand og prøve igen? Det er et godt sted at stå, der hvor du er lige nu, tænker jeg. Og måske er det begyndelsen på den forandring, du længes efter? For al forandring begynder med erkendelsen af, at forandringen er nødvendig, og med et indre ønske om den forandring. Det ønske har du. Du vil gerne noget andet, du vil gerne være kærlig. Dit spørgsmål til mig er, som jeg læser det, “hvordan bliver jeg kærlig over for min kæreste?” Jeg tror, du blandt andet bliver kærlig over for ham ved at ville det, dybt og inderligt. Blive bevidst og opmærksom på, hvad du kan gøre for at vise ham din kærlighed. Måske kunne du skrive en liste for ugen. Mandag vil jeg gøre x for at vise ham, jeg elsker ham. Tirsdag vil jeg gøre y for at vise ham, jeg elsker ham, osv. osv. Så skal du selvfølgelig gøre det, du sætter dig for, og når den første uge er gået, har du syv gange vist ham, at du elsker ham. Måske. Måske blev det kun til fem gange. Nogle dage vil du lykkes, andre ikke, tilgiv dig selv de dage, du ikke lykkedes, og ros dig selv for de dage, du gjorde. Men begynd i dag, gør et eller andet bevidst kærligt, lige meget hvad, og hold fast i dit ønske om at være kærlig, sæt en seddel på spejlet i badeværelset, så det er det første, du ser, når du står op. Der behøver ikke stå andet end “Jeg ønsker at være kærlig i dag”, hvilket i sig selv er sindssygt dejlige ord at vågne op til.

Sig de ord højt for dig selv i løbet af dagen, når du sidder i bussen, når du er i bad, hvor som helst du lige har et par minutter. Integrér dit ønske om at være kærlig over for din kæreste i dig, tving din hjerne til at gå ad det spor. Hvis du arbejder meget ihærdigt med det mantra, tror jeg, dit hjerte og din krop følger trop. Kærlig hilsen, Renée SKRIV TIL RENÉE Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.