Brev til Renée: Jeg er ved at gå fra min mand. Er det dumt?

Kære Renée

Jeg har været gift med min mand i 15 år. Vi har to piger på hhv. 23 og 16.

Da jeg faldt for min mand, boede jeg i Esbjerg, men flyttede, efter hans ønske, til Aarhus, hvor hans familie og venner bor. Vores ægteskab begyndte for fire år siden at gå skævt.

Jeg følte mig ikke set, hørt eller mærkede en tiltrækning fra hans side, når vi havde sex. Han har aldrig gidet at kærtegne mig eller sige frække ord under sex. Forspil har vi aldrig haft, og jeg har heller aldrig fået en orgasme sammen med ham.

Nogle gange har jeg grædt stille efter et knald. Jeg har fortalt ham, hvad jeg har brug for, hvilket gør ham fornærmet og får ham til at føle, at han ikke kan gøre noget rigtigt.

For tre år siden fik jeg en dyb depression og endte på psykiatrisk afdeling. Min mand kom HVER dag og gik en tur med mig. Da jeg blev udskrevet, magtede jeg ingenting og havde konstant angst. Han satte sig ikke ind i, hvordan jeg havde det.

Jeg døjer stadig med angsten i dag. Vi skændes dagligt, fordi jeg ønsker at få mine behov opfyldt. Han synes, jeg klager – han er ganske tilfreds.

Jeg har foreslået parterapi, men det vil han ikke. Jeg selv har gået i terapi før, og det er altid de samme emner, der kommer op: Mit behov for at blive anerkendt og føle mig attraktiv og værd at elske. Jeg har sagt, at jeg tror, vi bør skilles, fordi jeg ikke er glad i vores forhold.

Det er okay med ham, men det er, som om det ikke betyder noget for ham. Jeg bliver i tvivl, om det er det rigtige, jeg har gjort. Jeg synes, det bliver uoverskueligt, og samtidig er jeg bange for at ryge længere ned psykisk. Han lyder måske som en skidt fyr, men han har mange gode sider.

Kærlig hilsen En kvinde på kanten af skilsmisse

Kære Kvinde på kanten af skilsmisse

Jeg bliver lidt usikker på, hvorvidt de problemer, du oplever med din mand, hænger sammen med, at du har depression og angst? Det hele hænger nok sammen – spørgsmålet er bare hvordan og i hvor høj grad?

Essensen af dit brev er, at du ikke er god til at få dine behov eller dine ønsker opfyldt. Du får ikke sat dig igennem, og din mand er ret bestemt.

Det er ham, der beslutter, at I flytter til Aarhus, det er ham, der bestemmer, om I skal i parterapi eller ej, og det er ham, der bestemmer, hvordan I dyrker sex.

Din mand er ret god til at få det sådan, som han vil have det. Det er en egenskab, du skal have luret. For hvordan gør han det? Hvordan lykkedes det ham at bestemme alt?

Du er bange for at gå endnu mere ned psykisk, hvis du går fra din mand. Jeg tror, at dit ægteskab har en negativ indflydelse på dit følelsesmæssige jeg.

Derfor er det også muligt, at du vil få det bedre af at blive skilt. Men måske du ikke skal tage nogen store beslutninger om skilsmisse lige nu.

Måske du skal koncentrere dig om at finde ud af, hvorfor du ender i en form for offerrolle. Jeg læser nemlig dit brev, som om du ser dig selv som offer.

Det er vi mange, der gør – det er der intet galt i. Men det er altid interessant, hvilken position vi sætter os selv i, og hvilke historier vi fortæller om os selv. Du kan kun ændre dine handlemønstre ved at få øje på grunden til dem og så selv tage ansvar for dit eget liv og den måde, du fortæller din historie på.

Meget af det, du kæmper med, handler om din mand, hvad han vil og ikke vil, hvordan han er, og hvad han er villig til at give dig og jeres ægteskab. Måske er tiden inde til at ændre den historie.

Har du overhovedet lyst til at være sammen med ham, når du f.eks. aldrig har fået orgasme med ham, og han ikke orker at finde ud af, hvordan I løser det problemet?

Gider du være gift med ham, når han ikke engang ønsker at gå i parterapi og tale om de ting, du mener, er nødvendige? Vil du skilles, fordi han ikke gider besvære sig, eller vil du skilles, fordi du ønsker noget andet i livet? Der en nuance lige der.

Du skal lære at gøre ting for dig selv. Det kan være, du skal i gang med at lære at føle dig attraktiv og værd at elske. Det er en kæmpestor opgave at lære at holde af sig selv, sådan som man er – især hvis man ikke har det største selvværd i verden.

Det er også en meget stor opgave, når jeg tænker på, at du har været meget syg med depression. Men jeg tror, at det på en eller anden måde kunne være en vej at gå.

Mit råd er, at du går til lægen og får en henvisning til en psykolog. Jeg tænker, at du skal i gang med at finde ud af, hvordan du får mod og styrke til at tage ansvar for dit eget liv, din lykke, og ikke mindst hvordan du kan give slip på offerrollen.

Din mand virker på mange måder som en god mand. Han mangler noget empati og forståelse, og han mangler helt sikkert at tage hensyn til dig seksuelt, men han er der for dig, og han elsker dig.

Du skal bare lære at give offerrollen fra dig og sige fra.

Kærlig hilsen Renée

SKRIV TIL RENÉE

Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.

MEGET MERE RENÉE

Her kan du finde tidligere svar fra Renée. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives, eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre.

LYT TIL RENÉE

I podcasten ”Brev til Renée” kan du møde Renée, der svarer på spørgsmål om følelser og parforhold fra jer derude. Lyt med her