Brev til Renée: Jeg har et anstrengt forhold til min svigermor og svigerinde
Kære Renée
Jeg har en dejlig kæreste, som er franskmand. Vi bor i Frankrig i øjeblikket, men arbejder på at flytte til Danmark, når han har fundet et job. Vi har det dejligt, men mit forhold til hans lillesøster og hans mor er meget anstrengt. Jeg fornemmer en giftighed fra deres side i form af små kølige og arrogante bemærkninger, foragt og hånlige blikke.
Min kæreste og jeg havde en samtale, hvor jeg spurgte, om jeg skulle gå med ham et sted hen. Det overhørte søsteren, der tørt svarede, at han ikke ville have, jeg gik med. Jeg blev fuldstændig paf, da det kom som et lyn fra en klar himmel. Jeg nævnte det senere for min kæreste, men han sagde, at jeg skulle tage det som en spøg. En anden gang måtte jeg melde afbud til en aftale på grund af sygdom. Da jeg ser søsteren igen, møder hun mig med, ”at jeg ikke havde lyst til at se dem”, hvorefter hun forlader lokalet med næsen i sky.
Siden har der været flere episoder, og jeg føler mig angrebet personligt. Jeg har haft det oppe at vende med min kæreste, og han kan godt se, hvordan hun opfører sig, men han ved ikke, hvad han skal gøre ved det. Jeg har talt med min svigerinde, som siger, hun er såret over, at vi har planer om at rejse til Danmark. Det skal siges, vi er meget langt fra at tage af sted. Vores snak har dog intet ændret for mig, og nu føler jeg mig nærmest holdt for nar. De personlige angreb fortsætter. Jeg aner ikke, hvordan jeg skal håndtere deres provokerende adfærd, men én ting er sikker, og det er, at jeg ikke vil blive ved med at finde mig i det. Jeg ved, at jeg ikke kan ændre på dem, men jeg har brug for at håndtere det. Hvordan?
Mange venlige hilsner fra En fremmed fugl
LÆS OGSÅ:
Jeg føler mig som gæst i min kærestes livKære fremmede fugl
Mens jeg læste dit brev, tænkte jeg på, om ikke din svigerinde og svigermor opførte sig sådan over for dig, fordi de er bange for at miste deres søn/bror. Du skriver også selv, at din svigerinde faktisk har sagt, at det forholder sig sådan. To kvinder, der elsker deres søn, henholdsvis bror, og du er ”truslen”, der kan tage ham langt væk. Måske er de også sårede over, at du overhovedet ønsker at vende hjem til Danmark igen, for hvorfor vil du ikke være dér, hvor de er? Holder du ikke af dem? Bryder du dig ikke om deres land og deres kultur, deres familie? Jeg forsøger lige nu bare at forstå, hvad det er, der driver dem, ud over at I selvfølgelig kommer fra to meget forskellige kulturer. Måske ville det være konstruktivt at se deres adfærd som tegn på sorg over, at de måske snart skal ”miste” en person, de elsker meget højt, i stedet for som udtryk for, at de ikke kan lide dig?
Jeg tænker, du skal forsøge at gribe hele situationen mere kærligt an. Det er åbenlyst ikke dig, der har et problem med dem, men dem, der har et eller andet, de skal af med. Jeg tror heller ikke på, det hjælper at involvere din kæreste i problemerne, for hvad skulle han kunne gøre? Han kan jo ikke styre sin mor og sin søster eller kontrollere, hvad de siger hvornår. Det eneste, han kan gøre, er at fortælle dem, at du bliver ked af det – men om de vil reagere kærligt på det, kan han ikke styre. Det eneste, du får ud af at involvere ham i dine vanskeligheder med hans familie er, at han føler sig tvunget til at tage dit parti, og så kan der opstå spændinger eller afstand mellem dem alle, og pludselig vil også han være ulykkelig. Ud over det vil han også kunne komme til at opleve modstand mod dig, fordi det er dig, der synes at bringe konflikten til ham, og det er ikke konstruktivt for jeres relation.
Derfor er den bedste idé, at du samler alt dit mod og tager ”konflikterne” med dem, de vedrører. Det er vigtigt, du ikke optrapper konflikter, men derimod beslutter dig for at være den, der dæmper dem. Det vil sige, at du skal tage mod til dig og sige højt, lige når det sker, at du bliver ked af det. Du skal også tage tyren ved hornene i forhold til din svigermor og din svigerinde og snakke højt om, at I overvejer at flytte til Danmark. Fortæl dem, du holder af dem og vil savne dem, men at du også savner din egen familie. Fortæl dem, at I måske vender tilbage, at I er unge og ønsker at prøve noget andet. Fortæl dem, at de altid vil være velkomne, at du vil gøre alt for at holde en god kontakt med dem og for, at din kæreste jævnligt kommer hjem på besøg. Konflikter som den, du står i, kan være opstået på et meget spinkelt grundlag, som ikke har nogen gang på jord, og når man får trevlet det hele op på en kærlig og konstruktiv måde, viser det sig, at der ikke ligger alle de negative ting bag, som man havde forestillet sig. Måske er det også sådan i din svigerfamilie. Jeg tror, du er nødt til at vove pelsen og åbne ballet.
Kærlig hilsen RenéeSkriv til Renée
Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til
. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.
Meget mere RenéeHer kan du finde tidligere svar fra Renée
. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives, eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre.
