Brev til Renée: Jeg må plage ham om sex

Hej Renée Jeg står med et stort dilemma, som jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre ved. Min kæreste er sidst i 30'erne, og jeg er sidst i 40'erne. Vi har kendt hinanden i over 10 år. Han får antidepressiv medicin på grund af depression, og de har desværre den bivirkning, at han ikke har lyst til sex. Hvis jeg er ”heldig”, har vi sex hver tredje måned. Jeg føler mig tit som et sexmonster, fordi jeg har lyst til sex og nærmest må plage ham om det. Det er ikke retfærdigt for ham, men omvendt hverken kan eller vil jeg leve resten af mit liv uden sex. Jeg har mange gange sagt til ham, hvordan jeg har det med det. Jeg har spurgt, om han kunne snakke med sin psykiater om sin medicin, så han måske kan få en anden, der ikke tager sexlysten. Han siger ja, men der sker ikke noget. Han fortæller tit, at han elsker mig. Jeg elsker også ham, men skal mit sexliv stoppe her? Jeg føler mig totalt splittet, fordi jeg SÅ gerne vil have ham – men på samme tid ved jeg også, at bliver jeg hos ham, bliver mit liv uden sex. Hvad pokker gør andre, og hvad gør jeg? Mange hilsner fra en kvinde fyldt med længsel

LÆS OGSÅ: Jeg har ikke lyst til sex med min kæreste Kære kvinde fyldt med længsel Det er noget af et dilemma, du står i. Du elsker din kæreste – men at skulle føle sig som et sexmonster og tigge sin kæreste om sex er uværdigt, og kan kærligheden holde til det? Lige netop det er et meget individuelt spørgsmål, fordi vi mennesker er så uendeligt forskellige, ift. hvor stort vores sexbehov er. Jeg har i årenes løb fået breve fra personer, der slet intet behov havde – basalt set var de ligeglade med sex og dyrkede det kun sjældent, fordi de mente, de var nødt til det, hvis ikke de ville miste deres partner. Så om du kan leve med, at din kæreste ikke har lyst til sex, kender kun du svaret på. Jeg synes dog, det er vigtigt, du har fortalt ham om dit problem og dine overvejelser, og at du har bedt ham om at få undersøgt, hvorvidt han kan tage noget andet medicin. I forlængelse af det spørgsmål tænkte jeg faktisk, at der endda kunne eksperimenteres med andre behandlingsformer end medicin – f.eks. samtaleterapi og motion, som begge har vist sig at virke godt i forbindelse med depression. Er din kæreste imidlertid ikke motiveret for at foretage sig noget ift. jeres problem, bliver det meget svært. Det her kan helt enkelt ikke løses, uden at han deltager aktivt i det. Måske er det sådan, at du skal gøre op med dig selv, hvor vigtigt det er for dig at få mere seksuelt samvær med din kæreste. Hvis du finder, det er meget vigtigt, så er tiden måske kommet til, at du stiller nogle betingelser, ift. hvordan I to kan blive ved med at være kærester. De betingelser kunne gå på, at du ønsker sex i al fald en gang om ugen, og at din kæreste skal gå i gang med at tænke over, om han er interesseret i at arbejde med i din retning. Hvis udfaldet af at stille de betingelser på ingen måde bliver indfriet, skal du nok til at beslutte, hvorvidt du kan leve med sex hver tredje måned eller ej. Kærlig hilsen Renée Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge hende om alt, hvad der hører kvindelivet til. Skriv til femina, Havneholmen 33, 1561 Kbh. V, og mærk kuverten ”Kære Renée”. Eller send en e-mail til renee@femina.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte de breve, der bringes i bladet. Alle, der skriver til Renée, får svar, uanset om spørgsmålet bruges i bladet eller ej. Meget mere Renée Her kan du finde tidligere svar og klummer fra Renée. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre. Følg også femina på Facebook, hvor du altid er velkommen til at komme med din mening om artiklerne i bladet eller andre ting, du finder aktuelt at debattere