Brev til Renée: Min eksmands utroskab har gjort mig bitter

Kære Renée I december 2017 gik min mand og jeg fra hinanden efter 15 år. Vi har en søn på 13 år, som bor hos os hver især en uge ad gangen. Det fungerer fint. I maj 2017 havde min eksmand været i byen og kom først hjem dagen efter ved middagstid. Jeg blev ked af det og spurgte, om han havde været sammen med en anden, hvortil han svarede nej. I juni sagde han i beruset tilstand, at han var forelsket i en anden. Dagen efter sagde han, at han bare havde sagt det for sjov. Jeg spurgte, om han så en anden, igen sagde han nej. Han begyndte efter sommeren at være en del væk.

I midten af oktober meddelte han, at han ikke ville mere. Han fik mig overbevist om, at det var det rigtige. Efterfølgende havde jeg det fint og kunne se fremad, indtil jeg fandt ud af, at han så en kvinde. Nu er de kærester, og det viser sig, at det er hende, han var forelsket i og har haft noget kørende med siden foråret 2017. Jeg føler mig manipuleret med, holdt for nar, udnyttet og kørt over psykisk. Jeg har været en brik i hans spil. Han lyver stadig for at gøre sig selv bedre. Han har fortalt venner og familie, at han har kendt hende siden jul. Han har truet mig til ikke at fortælle sandheden, da det vil sætte ham i et dårligt lys over for vores søn. Jeg vil ikke være med i hans utroskab og løgne, så vores søn ved godt, hvordan det hænger sammen. Jeg er bitter over, at han virker helt ovenpå, mens jeg har det helt ad helvede til. Jeg håber, hans utroskab rammer ham på et tidspunkt, og jeg tænker på det hver dag. Hvordan kommer jeg videre? Mange hilsner Ekskonen LÆS OGSÅ: Min mand gennem 24 år har forladt mig Kære ekskone Du har været gift med en mand, du elskede, i mange år, og nu er I blevet skilt, fordi han ønskede det. Det er tungt, og det gør bare så djævelsk ondt at blive forladt. Du vidste, at noget brændte på sidste sommer. Din mand gav dig flere hint, men du overhørte signalerne og troede det bedste. Det viste sig, at din mand havde en affære, og nu føler du dig svigtet og snydt. Det, der gør mest ondt, er, at det er den samme kvinde, han er sammen med nu. Du er nærmest blevet hævngerrig og hadefuld, og nu vil du ikke dække over hans løgne og utroskab. I stedet mener du, at jeres søn skal vide alt om sin fars utroskab. Det sidste synes jeg er direkte skørt. Hvorfor skal jeres barn involveres i de her ting? Det gør ham kun ked af det. Din søn har brug for at kunne elske sin far. Du må stoppe det, og du bliver nødt til at blive ved med at være mor og passe på dit barn, selv om du er ulykkelig. Det kan tage lang tid at komme videre, og den tid skal du give dig selv. Hvis du har brug for at sige grimme ting om din eksmand, så sig dem til din psykolog eller en veninde. Den allerbedste måde at komme videre på er ved at acceptere, at tingene blev sådan her, uanset hvor ked af det du er.

Din mand mødte en anden kvinde, han forelskede sig, han forlod dig, og nu er han sammen med hende. Han har ikke gjort noget kriminelt. Han er ikke pludselig en dårlig far eller et dumt svin. Du er bundulykkelig, og det er forståeligt, men du kunne intet have gjort for at afværge det. Du er nødt til at give slip på det hadefulde og se, at han ”bare” blev forelsket i en anden. Det kan ske for hvem som helst. Ja, det gør ondt, men det er den risiko, man løber, når man giver sig hen til kærligheden. Du har intet at skamme dig over. Det er ikke din skyld. Du er stadig værd at passe på, elske og have omsorg for. Det er vigtigt, du begynder at give dig selv kærlighed, og at du får kontakt til det, som engang var kærligt mellem dig og din eksmand. Du og din søn har begge brug for, at du bliver venlig og ordentlig over for din eksmand. Vi mennesker begår fejl, og han gjorde det så godt, han kunne. Du er nødt til at tilgive ham og vide, at du måske også kunne have begået fejl. Hvordan pokker siger man den slags på en ordentlig måde til sin partner, og skal man ikke lige finde ud af, om man overhovedet har de følelser, man har? Det er komplekst, og det vidner dit kaos af følelser også om. Du var faktisk o.k., da I gik fra hinanden. Det var først det øjeblik, der kom en anden kvinde ind i billedet, du reagerede, som du gør nu. Måske trænger dine følelser til en grundig efterforskning. Er det virkelig din mand, du savner, eller er det afvisningen af dig, du ikke kan holde ud? Måske er det ”bare” tanken om, at en anden kvinde har taget noget, der var dit? Mit råd er, at du går i gang med at arbejde på tilgivelse. Giv dig selv lov til at være sammen med sorgen, græd og råb og vær trist, og kom ud på den anden side, vel vidende, at sådan er livet. Nogle gange tager det en vild drejning, og så må man halse efter, så godt man kan. Det er ingens skyld, det er bare, som det er. Kærlig hilsen Renée Skriv til Renée Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge hende om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du får svar. Kun afsendere af breve, der bringes i bladet, modtager svar. Meget mere Renée Her kan du finde tidligere svar fra Renée. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives, eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre.