Brev til Renée: Min kæreste vil ikke have sex med mig, og jeg må ikke besøge hans familie

Kære Renée

Jeg er sammen med en mand, som jeg har set i fire år, vi bor ikke sammen. Vi har haft stoppet forholdet i fire måneder, da der var en del skænderi og mistro, men nu er vi atter sammen. Han har fortalt sin mor dette – hun og familien vil på ingen måde se mig igen. Jeg har et barn på ni år, og hun ser fortsat hans familie, jeg er bare ikke velkommen.

Vi har sex én gang om måneden, og nærvær er nærmest ikkeeksisterende, når min kæreste sover hos mig, er det med trøje og bukser. Jeg har prøvet at tale om det, men han bliver sur med det samme og siger, at jeg så må finde en anden, for han føler sig utilstrækkelig, og at han er fint tilfreds med tingene, som de er. Jeg føler, det er et proformaforhold efterhånden, og jeg har svært ved at gennemskue, hvad han vil med mig. Jeg har spurgt, hvad han føler for mig.

Det spørgsmål blev han også sur over, og da jeg blev ved med at presse på, sagde han, at han aldrig havde prøvet at elske, og at han ikke havde det med andre som med mig. Han får medicin, da han har bipolar lidelse, og nu giver han medicinen skylden for den manglende sexlyst og siger, at han hellere vil spise en ostemad end have sex.

Han har en aftale med speciallægen om at skifte medicin til noget, der ikke påvirker sexlysten, men før vi gik fra hinanden i fire måneder, havde vi rigeligt med sex, og da tog han den samme medicin. I de fire måneder vi ikke så hinanden, har han brugt prostitution og swingerklub meget, han har været sammen med 14-18 kvinder, og nu da vi er tilbage sammen, har han totalt mistet lysten. Hvad vil du råde mig til?

Mange hilsner Mig

LÆS OGSÅ: Min kæreste har ikke lyst til sex

Kære Dig

Min første tanke var, at din kæreste hverken virker særlig hensynsfuld, kærlig, eller som om han sætter pris på dig. Men så læste jeg brevet igen og tænkte, at det heller ikke er kærlige ord eller tanker, dit brev emmer af i forhold til din kæreste. Så noget, som har været der engang, er gået tabt mellem jer. I fandt jo hinanden, blev forelskede, og selv om I gik fra hinanden, fandt I sammen igen. Det virker, som om I har glemt, hvorfor I vil hinanden.

Der er nogle ting, som slet ikke fungerer mellem jer. Det, at hans familie ikke vil se dig, vil jeg også mene er et stort problem, og jeg kan godt forstå, det går dig på. Måske mangler I at få snakket det ordentligt igennem og sammen finde ud af, hvordan I som par skal tackle den her udfordring? Det er forståeligt, at familien reagerer på den slags, men det er ikke i orden nu, hvor I er sammen igen, at du bliver holdt uden for familien. Lige dér synes jeg, der mangler lyst eller evne fra din kærestes side til at være med til at løse jeres fælles problemer.

Dernæst beskriver du også et sexliv, der er påvirket af, at din kæreste har bipolar lidelse og får medicin. Men på samme tid læser jeg også, at du tager hans manglende sexlyst personligt, da du beskriver, at han tidligere har haft masser af lyst, også til prostituerede og til at gå i swingerklubber. Din kæreste føler sig presset over sin manglende sexlyst, og du føler dig ikke elsket. Du har spurgt din kæreste, hvad han egentlig vil med dig – om han elsker dig – men heller ikke dér kan han helt leve op til meget, og han bliver sur og føler sig presset af dig.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at de spørgsmål kunne du lige så vel stille dig selv. Altså, hvad vil du egentlig med din kæreste? Hvorfor vil du være sammen med ham? Han er åbenlyst et besværligt valg. Han har en diagnose, der påvirker hans sexlyst og kunnen, og på samme tid er han ikke god til at sige, at han elsker dig. Han er heller ikke solidarisk med dig i forhold til familien, og når du nævner det, siger han, at du bare kan finde en anden. Jamen, hvad afholder dig så fra at finde en anden?

Du spørger mig, hvad jeg vil råde dig til, og jeg tænker, jeg vil råde dig til at finde ud af, hvorfor du overhovedet vil være sammen med den mand, du beskriver i dit brev? Elsker du ham, og hvis du gør, hvorfor elsker du ham så? Hvad er det, du elsker ved ham? Hvad er han god til? Hvad har I sammen, som du ikke ønsker at leve foruden? Hvordan ville dit liv være, hvis du ikke havde din kæreste, men boede alene sammen med din datter?

Når du tænker på det, hvad mærker du så – længsel eller modvilje? Ofte gør vi det, vi altid har gjort, bare fordi vi altid har gjort det. Derfor kan det være givtigt at undersøge til bunds, hvad det egentlig er, vi føler og mærker. Det kan skabe klarhed over, hvor vi er i vores liv, og ikke mindst være med til at afklare, hvorvidt vi er parate til forandring. Jeg tænker, det er den proces, du skal i gang med.

Kærlig hilsen Renée

SKRIV TIL RENÉE

Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.

MEGET MERE RENÉE

Her kan du finde tidligere svar fra Renée. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives, eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre.