Brev til Renée: Min livskrise går ud over mit forhold

Kære Renée
Jeg er 22 år og bor med min kæreste, som jeg har været sammen med i syv år. Jeg har en fantastisk kæreste, som jeg virkelig elsker. Men noget i min krop har sat en alvorlig krise i gang. Er det det her, jeg skal?

Jeg kan ikke sove, spise og så videre. Jeg har været sygemeldt fra arbejde og grædt ustyrligt meget. Jeg vil have ham, og jeg vil blive sammen med ham, men jeg føler, at min krop modarbejder mig. Jeg har gode perioder, hvor det fylder minimalt, og andre perioder, hvor det kører i mit hoved 24/7, og hvor jeg ikke kan overskue noget i mit liv. Jeg har ladet mig styre meget af min kæreste, og han har taget mange beslutninger for os. For eksempel bor vi i hans lejlighed. Nu er jeg startet hos en coach, som er i gang med at hjælpe mig igennem det her. Men jeg synes, det er så svært, og jeg er så fortvivlet. Hvordan kommer jeg til at få det godt igen? Med ham? Han elsker mig over alt på jorden, og i bund og grund har vi det rigtig godt. Jeg har taget en lang snak med ham om det hele, og han har hurtigt selv taget initiativ til, at vi laver mange flere fælles ting. Derudover har jeg taget fat i mig selv og er begyndt at få nogle hobbyer uden for hjemmet, så jeg beskæftiger mig selv. Er jeg for utålmodig? Det har stået på i omkring et halvt år nu. Er det en syvårskrise? Hjælp, hjælp, hjælp, jeg føler mig magtesløs, og jeg er så ked af det. Jeg vil have vores fælles liv til at fungere.

Hilsen en ung pige med en livskrise, hun skal igennem

LÆS OGSÅ: Jeg er vokset fra min mand - er jeg utaknemmelig?

Kære unge pige i livskrise
Det er modent og ansvarligt, at du har sørget for at få hjælp til at sortere i alt det, der sker inden i dig. Jeg må dog sige, at jeg studsede over, at du har været sygemeldt fra dit arbejde, fordi du er kommet i tvivl om, hvorvidt du lever det liv, du gerne vil. Som jeg forstår det, går din tvivl på, hvorvidt du har valgt rigtigt, da du flyttede sammen med din kæreste. Jeg forstår din tvivl – du er kun 22 år, og I har været kærester, siden du var 15. Det er et alvorligt valg at træffe om sin livspartner i så ung en alder. Måske har du et eller andet sted fortrudt, og det kan være svært at indrømme – både over for sig selv og over for din kæreste, som du holder så meget af. Det kan også være det rigtige valg, du har truffet, og din tvivl går på noget andet? Men ligefrem at sygemelde sig på grund af de omstændigheder, du beskriver, det er måske ikke helt almindeligt.

Du skriver, at din krop modarbejder dig i forhold til at have lyst til at være sammen med din kæreste. Måske din krop forsøger at fortælle din hjerne noget, som den ikke orker at høre på. For hvis du lyttede til din krop, ville du være nødt til at handle i forhold til de beskeder, den sender. Derfor ignorerer du kroppens beskeder og forsøger at tvinge dig selv til at blive. Min erfaring siger mig, at der ikke kommer noget godt ud af at ignorere signaler fra kroppen. Det kan vi faktisk blive syge af. Du fortæller også, at din kæreste styrer meget, og lige nu har han også styret dig på plads i parforholdet. Han elsker dig og er parat til at give mere til forholdet for at få dig til at blive. Og det er jo vidunderligt at blive elsket og bekræftet på den måde, men hvad nu, hvis det bare ikke er det, du dybest inde har lyst til? Måske kan du udforske det sammen med din coach? Hvorfor er det sådan, at fordi han elsker dig højt, og I har det godt nok, så skal du blive sammen med ham, hvis din krop ikke har lyst? Hvor kommer den følelse af pligt fra? Ville det lette presset, at du fik dit eget sted og blev mere selvstændig? Er du bange for din kærestes reaktion, hvis du vil ud af forholdet? Er du bange for omgivelsernes dom, hvis du slår op nu, så hurtigt efter I er flyttet sammen? Som jeg læser dit brev, er du i gang med at revurdere dit parforhold. Du er usikker på, om du har lyst til at blive ved med at være kærester, men din usikkerhed vækker uro og ængstelige følelser inde i dig. Men kun du kan vide, hvad der er det rigtige at gøre, og kun du kan træffe den beslutning, der skal træffes. Jeg tænker, at du skal være meget ærlig over for dig selv, og når du mærker efter, så vil du finde svaret. Når du har fundet svaret og begynder at handle autentisk, så vil uroen lægge sig. Måske beslutter du at blive, men at der skal ske nogle forandringer, for at du kan være i forholdet. Måske beslutter du dig for, at du skal prøve at være alene uden en kæreste, for første gang siden du var 15 år. Uanset hvad så tænker jeg, at den krise, du er i lige nu, handler om at turde være ærlig og turde handle i forhold til det, du mærker inde i dig, uanset hvordan omgivelserne så end reagerer på det.

Kærlig hilsen Renée

SKRIV TIL RENÉE
Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.

MEGET MERE RENÉE
Her kan du finde tidligere svar fra Renée. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives, eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre.

LYT TIL RENÉE
I podcasten ”Brev til Renée” kan du møde Renée, der svarer på spørgsmål om følelser og parforhold fra jer derude. Lyt med her