Brev til Renée: Min svigermor regner med hjælp til flytningen

Kære Renée

Min mand og jeg er begge i 50’erne. Vi har de sidste par år været ramt af sygdom, operationer, infektioner og arbejdsløshed. Det har tæret en del på os begge psykisk – ikke mindst fysisk for min mand. Min svigermor mistede for to år siden sin mand.

De havde været sammen i 25 år. Jeg skulle, samtidig med at jeg støttede min mands sygdomsforløb, også støtte min svigermor i hendes tab. Derudover har jeg hjulpet en del med det praktiske.

Nu skal svigermor så flytte ind i en mindre bolig, og det er her, problemet opstår.

Der er kommet diskussion i familien om, hvorvidt svigermor skal betale for professionel hjælp til at flytte, eller om vi som familie skal flytte for hende. Hun har efter sin mand fået en beskeden arv, der gør, at hun i fremtiden ikke vil have nogen økonomiske bekymringer, idet hun lever godt af sin folkepension.

Hun har derfor bestilt et rengøringsfirma til at gøre lejligheden, hun fraflytter, ren.

Problemet er, at hendes familie blander sig i flytningen: Den ene halvdel mener, at hun skal betale for professionelle flyttefolk, så vi kan skåne vores fysik, mens den anden del mener, at vi er voksne og mange nok til at klare det selv. Jeg har bedt svigermor om at udpege en flyttekoordinator, så vi har en, der har styr på den store flytteweekend.

Hun mener dog, at vi bare tager den, når folk møder op. Det gør mig frustreret, da jeg ikke er vant til at arbejde på den måde. Jeg vil bare have det overstået og vende tilbage til hverdagens fokus. Men jeg vil jo også gerne støtte min mands familie. Hvad ville du gøre?

Kærlig hilsen Svigermors hjælp

Kære Svigermors hjælp

Det skinner tydeligt igennem, hvordan du har det med svigermors flytning, og ærligt så kan jeg virkelig godt forstå det. Når man kommer op i vores alder, er det sin sag at få båret en stor kommode ned ad en masse trapper, ind i en elevator, ud på gaden, op i en flyttevogn og så igen ind og ud og op til den nye lejlighed. Jeg tænker også, at du skriver sådan, fordi I har haft udfordringer i forbindelse med din mands sygdom.

For det første gør det jo nok, at han ikke har så mange kræfter at give af. For det andet så ved jeg, at svær sygdom i familien ikke kun går ud over den, der er syg, men hele familien: Man bliver meget træt psykisk og har ikke så meget overskud, som man plejer, når en, man elsker og er tæt på, er meget syg over en længere periode. Måske er det der, du står lige nu – med en smule underskud på kontoen. Derfor bliver svigermors flytning også lettere uoverskuelig for dig.

Du spørger, hvad jeg vil gøre, hvis jeg står i samme situation. Jeg kan garantere dig for, at jeg ville nægte at bære tunge ting, for det kan min ryg slet ikke klare længere. Det er det første, jeg vil sige til alle de involverede: ”Det er helt OK, at I ønsker at gøre det på den her måde.

Jeg kan bære kurvestole, lamper og den slags, men tunge møbler kommer jeg ikke til at hjælpe med.” Jeg tror også, jeg vil gøre det klart for alle, at jeg gerne hjælper med at rydde op og gøre rent og måske være den, der henter pizza og øl, men med alder og kræfter taget i betragtning så vil der være nogle begrænsninger for, hvor meget jeg kan hjælpe.

Samtidig vil jeg lade svigermor og de andre i familien, som ønsker at gøre det på den her måde, få deres vilje. Hvorfor ikke? Så længe du får forklaret familien, hvad din mands og dine kræfter rækker til, så kan de ikke sige så meget, og så er der ikke andet for end bare at nyde dagen og samværet med familien.

Måske er det også sådan, at din mand ikke vil kunne være med hele dagen, fordi han skal sove til middag eller måske har brug for at hvile sig.

Hvis det står sådan til, så tænker jeg, at det er en ting, I måske burde melde ud. Og ja, det virker uoverskueligt, at man står midt i et kæmpe projekt uden en plan, men du er ikke primus motor på hverken idéen eller udførelsen, så måske er det muligt for dig at tage dagen helt afslappet? Simpelthen at trække dig lidt tilbage?

Når jeg læser dit brev, tænker jeg faktisk, at du virker som en, der normalt er den, der snupper rattet, så måske kan denne flyttedag være en kærkommen mulighed for dig til at øve dig i at lade være med at styre alt?

Det er bare en tanke, jeg fik, mens jeg læste dit brev, og hvis den ikke har noget på sig, så kan du bare springe den del over. Men hvis det står sådan til, kan flyttedagen jo være en lille hemmelig øvelse, du laver for dig selv, som handler om bare at være til stede i rod og kaos, uden du nødvendigvis skal tage dig af det eller have det store forkromede overblik

Måske er det lige præcis det, du trænger til?

Kærlig hilsen Renée