Brev til Renée: Skal jeg flytte sammen med min eksmand og prøve igen?

Kære Renée

Jeg blev for lidt over et år siden skilt fra min eksmand efter 15 års ægteskab. Sammen har vi en datter på 10. Han kærtegnede og rørte mig ikke mere, og sex havde vi ikke haft i rigtigt lang tid. Det gjorde mig ked af det, og derfor besluttede jeg at tage snakken med ham. Jeg fandt så ud af, at han ikke længere var forelsket i mig. Han sagde, at han simpelthen ikke følte lyst til sex, og at han ikke vidste hvorfor. Vores skilsmisseproces var meget hård for os begge. Min eks rejser meget i forbindelse med sit arbejde. Da vi tog snakken, spurgte jeg, om han havde en anden, og han kiggede mig i øjnene og sagde, at det havde han ikke. Efterfølgende har jeg fundet ud af, at han faktisk har været mig utro.

Efter vi er blevet skilt, har jeg været meget knust og håbet, at vi stadig kunne finde sammen igen. Vi har skrevet lange mails frem og tilbage, og vi håber begge, at vi kan finde gnisten igen. Han vil gerne prøve at finde sammen igen, men han er samtidig forelsket i en anden kvinde, som bor i udlandet. Det synes jeg virker lidt underligt. Vi har stadig et fælles hus sammen. Han har tilbudt mig og min datter, at vi kan bo i den nederste etage, mens han vil bo ovenpå. Så er vores datter tæt på os begge. Indimellem inviterer han os over, så vi kan spise og tale sammen. Han siger, han skammer sig over det, han har gjort, og at han ville ønske, han kunne få det til at forsvinde. Han føler stadig kærlighed for mig. Siden vi blev skilt, har han været meget opmærksom på mig og virket bekymret, da han ikke vil have, jeg har det skidt. For vores datters skyld skal – og vil – vi have et godt forhold. Hvad skal jeg gøre?

Kærlig hilsen den forvirrede (eks)kone

LÆS OGSÅ:

Brev til Renée: Min eksmands nye kone kalder sig for mor til mine børn

Kære forvirrede (eks)kone

Sikke et hårdt forløb, du har været igennem. Først den manglende interesse, derefter skilsmisse og til sidst at finde ud af, at han har været dig utro, mens I stadig var gift. Jeg synes virkelig, du tager det pænt. Du er stadig venner med ham, og du ønsker at samarbejde på en ordentlig måde om jeres datter. Jeg synes, din adfærd omkring jeres datter er forbilledlig. Jeg tænker, at der kan være nogle udfordringer forbundet med, at du og din datter flytter ind og deler huset med din eksmand. For hvad nu, hvis din eksmand ikke kan glemme sin forelskelse i kvinden i udlandet? Eller hvad nu, hvis kvinden i udlandet "kun" var en måde for ham at blive skilt på, fordi han vitterligt ikke længere var tiltrukket af dig?

Jeg er ikke i tvivl om, at han holder af dig, men måske har han kun lyst til bare at være venner? Jeg synes virkelig, du skal overveje, hvordan det vil blive for dig at bo i et hus med ham på første sal, hvis det ikke bliver jer to igen. Ville du kunne holde ud at se ham få en ny kæreste eller eventuelt selv få en ny kæreste, mens I boede i samme hus? Det, tror jeg, er vigtigt for dig at få tænkt rigtigt godt igennem. Du kan sagtens flytte ind, men du gør det med en dagsorden, og hvad sker der, hvis den dagsorden aldrig bliver til virkelighed? Hvis bare tanken om, at I ikke ender sammen, og at du skal se ham med en ny kæreste, får hvert eneste hår på din krop til at stritte, så er jeg ikke sikker på, det er en god beslutning.

Du skriver, at din eksmand er blevet mere opmærksom, efter I blev skilt. I håber at finde gnisten igen. Jeg tror helt sikkert, de følelser, han giver udtryk for, er ægte. Lige nu er de bare gemt lidt væk, fordi han har mødt en anden. Jeg ville fortsætte med at være lige så sød som altid. Men jeg ville også holde fast i, at hvis I ikke skal være sammen, skal I heller ikke bo sammen. I hvert fald ikke før I hver har fundet fodfæste som singler. Jeg tror nemlig, vi er nødt til at give slip på dem, vi elsker, så de kan mærke friheden og tage stilling til, om de vil hjem igen. Hvis du for eksempl flytter ind hos ham allerede nu, når han aldrig at mærke, at han har mistet dig. Det kan betyde, at han ikke begynder at savne dig.

Hvis du derimod finder dit eget sted og begynder at leve dit eget liv, så vil han måske mærke savnet efter dig. Så jeg tænker nok, dine chancer for at få din mand tilbage er større, hvis du ikke flytter ind hos ham. Du kan sagtens sige til ham, at du elsker ham og ønsker ham tilbage, men at du ikke kan bo sammen med ham, hvis han har en anden.

Det er simpelthen for hårdt. Hvis han så finder ud af, at han gerne vil dig igen, og at den anden kvinde alligevel ikke var lykken, så er han meget velkommen til at invitere dig ud på middag. På den måde er du ærlig om, hvad du føler, mens du på samme tid passer godt på dig selv og ikke kaster dig i armene på ham og lader ham mærke, hvad han har mistet. Når man elsker, som du skriver, du elsker, kan det være hamrende svært at give slip, og jeg ønsker dig held og lykke fremover.

Kærlig hilsen Renée

LÆS OGSÅ:

Brev til Renée: Min svigermor regner med hjælp til flytningen

LÆS OGSÅ: Brev til Renée: Min svigermor regner med hjælp til flytningen