Chefredaktøren: Min påske handler om sorg - og det er okay

Påsken er en af mine yndlingshøjtider. Fordi den er gul som solen (og solen for alvor er ved at få fat), og fordi den bærer et af kristendommens smukkeste budskaber i sig: Genopstandelsen. Naturens, håbets og livets genopstandelse. Og måske dermed også vores egen genopstandelse efter en lang og mørk vinter. En højtid, der både levner plads til sorg og eftertænksomhed, sideløbende med at vi nyder maden og samværet og glædes over det nye spirende liv udenfor. Og netop denne modsætning er jo livets essens; at døden og livet går hånd i hånd, og dermed også sorgen og glæden. Men vi levner kun sældent plads til stille kontemplation i hverdagen.

Personligt har jeg gjort det til en tradition altid at gå i kirke en gang eller to i påsken. Her giver jeg mig selv lov til at være stille og gå ind i det vemod og den melankoli, jeg altid rammes af på denne årstid. Jeg læser de smukke salmer, lytter til præstens fine ord, fælder en tåre over min far, som jeg savner, min veninde, der er alvorligt syg, og den uforklarlige længsel og følelse af eksistentiel ensomhed, der også bor i mig. Herefter går jeg en tur langs vandet (er altid på Bornholm i påsken) og kører derefter hjem til min familie til sild og torskerognssalat og snaps og øl. Og selvølgelig en æggejagt i haven. Og så føles sorgen pludselig livgivende. Fordi den betyder, at jeg elsker. Velkommen til årets påskenummer, hvor vi inspirerer dig til hygge og nærvær – i boligen og rundt om bordet. Til spisning, kærlighed og latter. Og måske også til en lille tåre over det, vi mistede, og alt det smukke, der venter. Camilla Kjems Chefredaktør camilla.kjems@femina.dk FÅ ET SMUGKIG I DENNE UGE FEMINA I GALLERIET HERUNDER