Derfor skal du skrive dagbog

At skrive dagbog er for mange forbundet med en tid, hvor den lækre fyr i klassen og de åndssvage forældre fik maksimal opmærksomhed. Men ifølge Annette Aggerbeck, der er psykoterapeut og forfatter til bogen ”Skriveterapi – Din guide til personlig vækst”, er det faktisk en rigtig god idé at fortsætte skriblerierne, efter at fanplakaterne er pillet ned.

Skriveterapi kan gøre dig klogere på dig selv, og det kan gavne både dig og dine omgivelser.

– Der er ingen bestemt måde at skrive dagbog på, men hvis du vil bruge dagbogen til at udvikle dig, skal du sætte ord på dine inderste tanker og følelser. Det dur ikke kun at skrive om faktuelle ting, det er vigtigt, man er nysgerrig og indstillet på at arbejde med sig selv. Der er masser af forskning, der viser, at det er sundt at skrive dagbog. Vi bliver ikke kun gladere og får mere overskud, men vi får også et bedre immunforsvar og går mindre til lægen, forklarer Annette Aggerbeck.

LÆS OGSÅ: 5 tips: Skriv dagbog og bliv lykkelig

Skriv ucensureret og reflekteret i din dagbog

Hun understreger, at der ingen regler er for, hvad man skriver i dagbogen, men at dem, der forsøger at forstå sig selv og finde forklaringer på deres handlemønstre, får langt mere ud af det end dem, der skriver uden at reflektere.

Det særlige ved dagbogen er også, at den er privat. Annette Aggerbeck har flere gange hørt folk sige, at de er så glade for deres blog på nettet, hvor de skriver om sig selv. Men det kan altså ikke erstatte en dagbog, mener Annette Aggerbeck.

– Når man skriver dagbog, skriver man kun til sig selv. Der er ikke andre, der skal læse det, så man kan skrive helt ucensureret. Man kan kalde folk de mest forfærdelige ting, og man kan stave helt tosset. Dagbogen har kun én selv som publikum.

Hun opfordrer til at skrive det ned, der fylder i tankerne. Ved at skrive om det, der holder én vågen om natten, får man ikke kun læsset af, men kan også lettere få arbejdet med sig selv.

– Man får skabt en distance, når man sætter ordene på papiret. Man kan se mere konstruktivt på sine problemer og det, der er svært, når man ikke er så sovset ind i følelser. Man begynder at kunne forstå sig selv bedre, og så kan man også træffe nogle bedre beslutninger. Det er ren egenomsorg.

Sæt tempoet ned

Ud over at skriveterapi kan styrke selvindsigten, kan det også være et godt redskab til at skabe ro og balance i hverdagen. Annette Aggerbeck opfordrer til, at vi bliver bedre til at sætte tempoet ned og give os selv ro. Faktisk mener hun, vi trænger til det.

– Du kan jo ikke skrive lige så hurtigt, som du tænker. Den ene tanke afløser den anden – lidt ligesom et edderkoppespind, der går i alle retninger. Men når du skriver, så bliver du nødt til at skrive én ting ad gangen. Og det i sig selv gør, at du får ro på. Nogle sammenligner lidt det at skrive dagbog med meditation. Det er virkelig en god måde at komme til stede i sit eget liv på – og blive mere nærværende.

Og det kræver ikke mere end et kvarter ad gangen.

– Jeg tror, at mange af os savner at have nogle minutter for os selv. Især når man har små børn, kan det være svært at finde tid til sig selv. Men hvis man tillader sig selv at bruge 15 minutter på at skrive dagbog, så vil man hurtigt opleve, hvor dejligt det er. 15 minutter er nok til at få et udbytte, viser forskning, og det kan de fleste finde tid til. 

LÆS OGSÅ: Så mange fordele er der ved læsning

Kom godt i gang

- Skriv om, hvorfor du gerne vil skrive dagbog. Hvad vil du gerne have ud af det? Hvis du ved hvorfor, er du også mere motiveret til at fortsætte.

- Skriv ucensureret og ærligt. Du skal ikke gå op i, om det ser pænt ud eller er stavet korrekt. Det vigtige er, at du får reflekteret over dig selv.

- Skab gode rammer for dig selv, når du skriver, så du får ro til fordybelse.

- Sluk for forstyrrelser udefra. Hvis du hele tiden bliver afbrudt af arbejdsmails og notifikationer, tager det din opmærksomhed.

- Sæt ord på det positive. Forskning viser, at jo flere positive følelser man får sat ord på, når man skriver dagbog, desto mere får man ud af det. Prøv for eksempel at bruge ord som modig, tryg, glad, sjov, smuk, varm og taknemmelig.

- Sæt dato på det, du skriver. Så kan du gå tilbage i dine gamle dagbøger og følge din udvikling.