Dorthe Kandi: Hvorfor er feminister så sure?

Jeg håber ikke, det får nogen af jer til at springe denne klumme over, når jeg nu siger, at jeg er feminist. Men åbenbart er det sådan, at debatten omkring feminisme bliver for skinger for nogle – uanset køn – så skinger, at de hverken vil kaldes feminister eller diskutere feminismen. Jeg tror, der er flere grunde til det, men en af dem er nok, at vi i Danmark har så polariseret en debat, at der ofte råbes mere, end der lyttes.

Det får forståeligt nok mange til at bakke ud afdebatten – og andre igen til at erklære, at de skam ikke er feminister ..? Måske var det derfor, selv tidligere ligestillingsminister Karen Ellemann i første omgang erklærede, at hun ikke var feminist. Fordi, som hun sagde i et senere interview under overskriften ”Okay så er jeg også feminist”: ”… på mit kort over verden er ordet feminist forbundet med et levn af lilla ble og ”vi kvinder er nogle stakler”, og det er ”åh så synd for os” (...) Derfor løfter jeg ikke et feministskilt”.

Jeg ser slet ikke ”feministskiltet” som tegn på svaghed, tværtimod ser jeg det som styrke, som kampgejst.

Jeg forstår kort og godt ikke denne afsmag for feminisme. Men der er ganske rigtigt mange måder at være feminist på. Ligesom der er mange måder at være menneske, forældrer, kæreste og så videre på.

Jeg vil dog forsøge at gyde en smule olie på de rørte debat-vande med tre myter om feminister, som i hvert fald ikke gælder for mig (eller utrolig mange andre feminister):

Nej, selvfølgelig gør vi ikke det. Personligt har jeg en far, en mand og to sønner, for ikke at tale om svogre og nevøer. Så nej, jeg hader ikke mænd. Jeg elsker dem. Højt. Jeg er også omgivet af gode mandlige venner, kolleger, chefer og så videre. Faktisk har jeg aldrig mødt en feminist, der hader mænd! De findes sikkert, ligesom der findes mænd, der hader kvinder. Men de fleste kvinder, jeg kender, er ret vilde med mænd.

LÆS OGSÅ:

Hvis en kvinde møder en mand på vej ud af en bus, og han siger: ”Du ville se godt ud med min pik i munden” (virkeligt eksempel), så er det ikke, fordi hun mangler humor, når hun ikke griner. Jokes må gerne være platte, sexisme derimod er aldrig sjovt, hvad enten det er mellem vildfremmede, på jobbet eller hvor som helst. Så den dér platte undskyldning med, at ”det var bare for sjov, jeg gramsede på dig/talte sexistisk til dig”, må pakkes væk. Til gengæld kan vi sagtens grine ad jokes, der spiller på stereotyper og balancerer på grænsen. På en bund af respekt er grænsen nemlig ret elastisk.

Generaliseringer er anstrengende for alle uanset køn. Mænd er ikke altid liderlige, kvinder køber ikke altid nye sko, og feminister er ikke altid sure. Feminisme handler om lige vilkår. Og det kan da være svært at smile bredt, når vi år efter år konstaterer, at vi stadig ikke har lige løn for lige arbejde – f.eks. får en mandlig sygeplejerske ca. 259 kr. i timen, mens hans kvindelige kollega får ca. 240 kr. for det samme stykke arbejde! Ifølge Danmarks Statistik tjener en kvinde i gennemsnit 86,70 kroner for hver hundredkroneseddel, en mand tjener. Og ja, det er bare ét af de områder, hvor kvinder har ringere vilkår end mænd – udelukkende på grund af køn. Og vi har talt om det i 50 år!

Jeg lover at smile i et helt år, når vi får ligeløn, men hvis vi fortsætter med den nuværende hastighed, får vi ligeløn om 107 år – det kan vi godt gøre bedre.

Og mænd må gerne bidrage, for de fleste har jo mødre, søstre, koner, kærester og døtre.

Har du lyst til at skrive et indlæg om, hvad der optager dig, så send os mellem 300 og 500 ord på redaktionen@femina.dk

Læs andres indlæg og få mere info her