Emilia van Hauen: Én slags kærlighed er ikke finere end andre

Prøv lige at lave en optælling: Hvor mange år har dit længste venskab – som du stadig har – varet? Og hvor længe har dit længste parforhold varet?

Jeg gætter på, at det er dit venskab, der løber med prisen, ikke? Det er nemlig en gammel sandhed, at mange venskaber holder længere end mange ægteskaber. Det er bestemt heller ikke usædvanligt, at mange forældre-børn-relationer holder længere end mange parforhold. Eller at søskenderelationer er langt mere dybtfølte, solidariske og holdbare end de enkelte søskendes ægteskaber (med andre forstås!). Faktisk er det også sådan, at forholdet til et kæledyr i nogle tilfælde holder meget længere end et ægteskab! Og får langt flere uforbeholdne kærlige ord med på vejen.

På trods af alt det findes der et klart kærlighedshierarki i vores kultur, som sætter den romantiske kærlighed mellem to parter øverst på listen over forhold, man bør være i. Og som gør, at mange – på trods af at de faktisk er omgivet af tonsvis af kærlighed – alligevel føler sig uelskede, alene og udstødte, fordi de ikke lige er del af et sådant parforhold.

På en måde er det logisk nok, for romantisk kærlighed kan noget, som alle andre former for kærlighed ikke kan; den leverer nemlig den gensidige fysiske tiltrækning, der gør, at man føler sig begæret på alle niveauer af éns eksistens. Yay ... soulmate og sex-mate i ét! Udfordringen ligger selvfølgelig i, at den er svær at finde. Og ikke mindst fastholde. Næsten halvdelen af alle ægteskaber ender i skilsmisse, og sidste år var der 1,6 millioner enlige i Danmark, så det dér med den romantiske kærligheds evige liv er i høj grad en drøm for mange mennesker. Derfor kunne jeg godt tænke mig at begynde en stille revolution, som går ud på at ligestille de mange forskellige slags kærlighed, vi mennesker kan opnå. Således at alle dem, der står uden for den romantiske kærlighedscirkel – inklusive dem, der befinder sig i kærlighedsløse forhold – ikke føler sig mindre elskede eller mindre værd end de mennesker, der trives med en soul-sex-mate. I virkeligheden er det nemlig ret enkelt: Kærlighed er bare kærlighed, og i hvilken form den end kommer i, er dens særlige evne, at den kan fylde dit hjerte op. Hvis du altså lader den gøre det!

LÆS OGSÅ: Kend forskel på kærlighed og begær

Selv aner jeg ikke, hvor jeg ville have været i dag, hvis ikke det havde været for al den vidunderlige, uforbeholdne, aldrig svigtende, varme, opmuntrende kærlighed, som jeg har været så heldig at modtage fra alle mine skønne veninder. Som til stadighed har holdt mit hjerte over vandet, når resten af mig er druknet i fortvivlelse. Jeg aner heller ikke, hvor jeg ville have været, hvis ikke det havde været for mine søskende, som gang på gang har set mig – virkelig set mig – som jeg er i al min smålighed og storhed, og alligevel har elsket mig og tilgivet mig og vendt mit blik mod de horisonter, som gav mig et sted at gå hen, når jeg havde mistet retningen. For slet ikke at tale om mine tre sønner, der hver især på hver deres måde får mig til at føle mig elsket på en måde, som ingen andre nogensinde kommer i nærheden af, fordi de er groet ud af mig og i størstedelen af deres liv har mødt mig i blind tillid og dermed også givet mig en totalt uforbeholden kærlighed, der har gjort mit hjerte helt glat og fint igen, når verden og livet har revet små stykker af det.

Kærligheden bør vi ikke måle op imod et usynligt hierarki. Der findes ingen særlig kærlighedsform, der er finere end de andre. Gensidig kærlighed er en gave, hver gang vi møder den. Og vores eneste opgave er at tage den til os i alle dens afskygninger, så vi får fyldt vores hjerte så meget op med den, at vi aldrig forleder os selv til at tro, at vi ikke i virkeligheden er værd at være udvalgt. At vi ikke rigtig er værd at elske. Bare fordi vi ikke lige har en romantisk kærlighed i vores liv. Lige nu.

Har du lyst til at skrive et indlæg om, hvad der optager dig, så send os mellem 300 og 500 ord på redaktionen@femina.dk

Læs andres indlæg og få mere info på femina.dk